Er der nogen, der ved, hvornår De Danske Statsbaner ændrede navn til/begyndte at benytte forkortelsen DSB? Mvh Lasse

Hej Lasse:

31.08.1867:
Overtager staten Det Danske Jernbane Driftsselskab (DJDS), der hidtil har drevet banerne i Jylland og på Fyn.
01.09.1867:
Startede de nye statsejede baner under navnet ”De Jysk-Fynske Jernbaner” (JFJ).
I 1874 ændrede JFJ navnet til ”De Danske Statsbaner” (DSB) som var mere entydigt. Der skete dog – udover en anden beskriftning af materiellet – ikke nogen organisatoriske ændringer.
01.01.1880:
Staten overtager Sjællandske Jernbaneselskab (SJS) Samtidig hermed ændres navnet til De Sjællandske Statsbaner (SSB). DSB ændrer navnet til Danske Statsbaner, Jylland og Fyn (DSB-JF)
01.10.1885:
De hidtidige ledelser af de to separate stats ejede jernbaner, SSB og DSB-JF bliver sammenlagt og navnene ændres til Danske Statsbaner, Sjælland (DSB-S) og Danske Statsbaner, Jylland og Fyn (DSB-JF).
01.10.1892:
De to hidtidige selvstændige Maskinafdelinger sammenlægges og DSB-S og DSB-JF ændre navn til De Danske Statsbaner (DSB).

Dette er datoerne, men beskriftningen af lokomotiv- og vognmateriellet ændres ikke altid i takt med ændringerne og bl.a. i skrivelser ses banerne omtalt på ”JFJ”, ”Sjællandske Distrikt” mv.
Først efter den endelige sammenlægning i 1892 sker der en ensretning af bestemmelserne og de bliver gradvist efterlevet. Dette fordi der var en stor modstand fra de tidligere ansatte ved DSB-S, der følte, at de var blevet ”virksomhedsovertaget” ind i DSB-JF.

Håber det giver svar med fare for en smutter i en dato.

Er der nogen, der ved, hvornår De Danske Statsbaner ændrede navn til/begyndte at benytte forkortelsen DSB? Mvh Lasse

Den 12. juni 1948 ændres "De Danske Statsbaner" til "Danske Statsbaner".

Initialerne "D.S.B" bibeholdes.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Meddelelser fra Generaldirektoratet, M. 222., 12. juni 1948. Biledet kan i højere opløsning ses her. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Hej Lasse:

31.08.1867:
Overtager staten Det Danske Jernbane Driftsselskab (DJDS), der hidtil har drevet banerne i Jylland og på Fyn.
01.09.1867:
Startede de nye statsejede baner under navnet ”De Jysk-Fynske Jernbaner” (JFJ).
I 1874 ændrede JFJ navnet til ”De Danske Statsbaner” (DSB) som var mere entydigt. Der skete dog – udover en anden beskriftning af materiellet – ikke nogen organisatoriske ændringer.
01.01.1880:
Staten overtager Sjællandske Jernbaneselskab (SJS) Samtidig hermed ændres navnet til De Sjællandske Statsbaner (SSB). DSB ændrer navnet til Danske Statsbaner, Jylland og Fyn (DSB-JF)
01.10.1885:
De hidtidige ledelser af de to separate stats ejede jernbaner, SSB og DSB-JF bliver sammenlagt og navnene ændres til Danske Statsbaner, Sjælland (DSB-S) og Danske Statsbaner, Jylland og Fyn (DSB-JF).
01.10.1892:
De to hidtidige selvstændige Maskinafdelinger sammenlægges og DSB-S og DSB-JF ændre navn til De Danske Statsbaner (DSB).

Dette er datoerne, men beskriftningen af lokomotiv- og vognmateriellet ændres ikke altid i takt med ændringerne og bl.a. i skrivelser ses banerne omtalt på ”JFJ”, ”Sjællandske Distrikt” mv.
Først efter den endelige sammenlægning i 1892 sker der en ensretning af bestemmelserne og de bliver gradvist efterlevet. Dette fordi der var en stor modstand fra de tidligere ansatte ved DSB-S, der følte, at de var blevet ”virksomhedsovertaget” ind i DSB-JF.

Håber det giver svar med fare for en smutter i en dato.

Det er ikke helt korrekt. DSB/S kom på vognene i 1883 i forbindelse med Storebæltsoverfarten - nu kunne vognene køre til udlandet (og Jylland). DSB som bomærke hænger ganske nøje sammen med muligheden for grænseoverskridende trafik.

Godaften Steff med flere.

Lidt flueknepperi:

31.08.1867:
Overtager staten Det Danske Jernbane Driftsselskab (DJDS), der hidtil har drevet banerne i Jylland og på Fyn.

Navnet er lidt omtvistet. I "DE DANSKE STATSBANER 1847-1947" benævnes det "Det danske Jernbane-Driftsselskab" (side 177) (med lille "d" i "danske". I "På sporet 1847-1997", bind 1, side 176 benævnes det "Det Danske Jernbane-Driftsselskab" (med stort "D" i "Danske". Det "korrekte" er formodentlig "Det Danske Jernbane - Driftsselskab" (med luft på begge sider af bindestregen). Sådan gengav selskabets "direction" navnet på en fartplan gyldig fra 4. september 1862, som er gengivet på side 134 i "På sporet 1847-1997", bind 1. Men et andet sted, f.eks. side 140, anføres "Det Danske Jernbane-Driftsselskab" (uden luft omkring bindestregen) i en avisannonce, underskrevet af "Overdriftsbestyreren" 11. september 1864.

Forkortelsen DJDS har jeg ikke umiddelbart kunnet finde belæg for. På side 136 i "På sporet 1847-1997", bind 1, anføres, at knapperne på personalets uniformer var udstyret med bogstaverne "D.J.D" - angiveligt for Dansk Jernbane-Driftsselskab. Asger Christiansen og John Poulsen skriver i Jernbanehistorisk Årbog '92, side 12, at ved overgangen fra Det Danske Jernbane-Driftsselskab til De jydsk-fyenske Jernbaner "ændredes vognmateriellets ejendomsmærke fra DJDS til JFJ", så måske har D.J.D./DJDS/D.J.D.S været brugt "i flæng"?

For at gøre "forvirringen" total nævnes, at Det Danske Jernbane-Driftsselskab allerede i 1865 indførte "frimærkepakker" og at de "frimærker" (reelt "banepakkemærker"), som blev klistret på pakkerne, bar påskriften "DE JYSK-FYNSKE JERNBANER"(!)

01.09.1867:
Startede de nye statsejede baner under navnet ”De Jysk-Fynske Jernbaner” (JFJ).

Den "korrekte" betegnelse er formodentlig "De jydsk-fyenske Jernbaner" (med lille "j", lille "f", "d" i "jydsk" og "ye" i "fyenske"), jf. f.eks. dette originale cirkulære af 15. oktober 1869. Forkortelsen JFJ/J.F.J. synes brugt lidt i flæng.

I 1874 ændrede JFJ navnet til ”De Danske Statsbaner” (DSB) som var mere entydigt.

Den er jeg ikke helt med på?

-----

Afslutningsvist: Det kunne være sjovt/interessant (man er vel nørd med interesse for detaljen) at finde ud af, hvornår DSB helt dropper "D.S.B." og udelukkende anvender "DSB" - og her tænker jeg ikke kun på beskriftningen af rullende materiel, men også i videre forstand.

Og endelig kunne det være interessant (og her er vi måske tilbage ved spørgerens oprindelige spørgsmål) at finde ud af, hvornår DSB dropper "Danske Statsbaner" og udelukkende kalder sig DSB. Vi skal jo nok op i "nyere tid".

"Danske Statsbaner" overlevede - i modsætning til hvad man måske skulle tro - i hvert fald den nye designmanual i 1972/1973/1974, for i "DSBbladet kommunikation" (som det ikke videre mundret hed i en kortere periode), nr. 11, november 1972 anføres fsv. angår DSB's logo:

Citat"

DSB
Danske Statsbaner

Bomærket vist sammen med
virksomhedens fulde navn.
Normalt anvendes kun navnet DSB

"citat slut.

Og i en nyere "designmanuel" DSB Grafik Brevpapir og blanketter fra 1992 er "Danske Statsbaner" stadig i brug:

DSB Grafik Brevpapir og blanketter, 1992. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Og endelig kunne det være interessant (og her er vi måske tilbage ved spørgerens oprindelige spørgsmål) at finde ud af, hvornår DSB dropper "Danske Statsbaner" og udelukkende kalder sig DSB. Vi skal jo nok op i "nyere tid".

"Danske Statsbaner" overlevede - i modsætning til hvad man måske skulle tro - i hvert fald den nye designmanual i 1972/1973/1974 .....

Ja, uanset at man siden "designrevolutionen" i 1972 har arbejdet på at ændre "DSB" fra en forkortelse til et selvstændigt navn - eller "brand", har man ikke formelt skaffet sig af med "Danske Statsbaner".

Vel ikke før man ændrede DSBs status til "selvstændig offentlig virksomhed" pr. 01.01.1999, jf. herved senest lovbekendtgørelse LBK nr 1184 af 12/10/2010, hvor kapitel 1, § 1 siger:

"§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB."

M.v.h.
Niels

Ja, uanset at man siden "designrevolutionen" i 1972 har arbejdet på at ændre "DSB" fra en forkortelse til et selvstændigt navn - eller "brand", har man ikke formelt skaffet sig af med "Danske Statsbaner".

Vel ikke før man ændrede DSBs status til "selvstændig offentlig virksomhed" pr. 01.01.1999, jf. herved senest lovbekendtgørelse LBK nr 1184 af 12/10/2010, hvor kapitel 1, § 1 siger:

"§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB."

M.v.h.
Niels

Kære Niels

Det lyder som den helt rigtige forklaring og dokumentation.

Med venlig hilsen

Thomas

Godaften til Thomas, Niels, UTJ m. fl.

Hvordan de enkelte forkortelser har været anvendt tidligere ved jeg ikke (ud over det på lokomotivmateriellet), men datoer for ændringer og navnet som skrevet før i denne tråd (ikke forkortelse) er jf. diverse bekendtgørelser i.f.m. styrelseslovenes ikrafttræden. Så de står jo ganske fast.
Men ser man på skrivelse, bekendtgørelser, rapporter mv., afgivet i perioden op til 1892, er det et lidt andet broget billede der tegner sig, synes jeg.
Ser man på Driftsberetningerne for jernbanerne i Jylland og på Fyn for driftsåret 1. april 1866 til 31. marts 1867 omtales disse (afskrift)
”de jydsk – fyenske Jernbaner”.
Pr. driftsåret 1. april 1874 til 31. marts 1875 omtales jernbanerne i Jylland og på Fyn således (afskrift):
”DE DANSKE STATSBANER”.
I første Driftsmateriel fra 1. april 1879 for jernbanerne i Jylland og på Fyn skrives:
”De danske Statsbaner”
Pr. driftsåret 1. april 1880 og til 31. marts 1881 omtales jernbanerne i Jylland og på Fyn således (afskrift):
”DANSKE STATSBANER I JYLLAND OG FYN”.
I Driftsmateriel fra 1. januar 1882 for jernbanerne i Jylland og på Fyn skrives:
”De jydsk-fynske Statsbaner”.
I Driftsmateriel fra 1. april 1884 for jernbanerne i Jylland og på Fyn skrives:
”Danske Statsbaner i Jylland og Fyn”.
I Driftsmateriellet fra 1. april 1887 for jernbanerne i Jylland og på Fyn skrives:
”De danske Statsbaner. Maskinforvaltningen for Jylland og Fyn”.
Endelig i tillæg til Driftsmateriellet den 1. april 1887 (rettelse pr. 1892) skrives:
”Statsbanedriften. Maskinforvaltningen for Jylland-Fyn”.

På Sjælland omtaler Direktionen for jernbanerne sig selv i beretningen fra 27-06-1847 til 31-12-1847 som ”vor Jernbane” og i 1848 som ”Selskabet”, senere samme år som ”Sjællandske Jernbaner.
Pr. 19. april 1851 som ”Sjællandske Jernbaneselskab”.
I oversigt over vognmateriellet pr. 15. marts 1880 omtaler jernbanerne på Sjælland sig som (afskrift):
”De sjællandske Jernbaner”.
I ”Beretning om Driften” for året 1. april 1885 til 31. marts 1886 omtales banerne på Sjælland som (afskrift) ”DANSKE STATSBANER, Statsbanerne på Sjælland”.
I driftsåret 1886 – 87 slet og ret som (afskrift) ”sjællandske Distrikt”.

Der er åbenbart ”frit slag i bolledejen” på begge sider af bæltet til internt at kalde sig det men nu helst vil hedde/kaldes UD OVER de lovmæssige tiltag som tidligere beskrevet.
Så de navne og ændringsdatoer bør/skal man skal holde fast i. De er jo lovgivet i de enkelte styrelseslove!

Så spørgsmålet er jo så ”bare” hvordan de lovmæssige navne (OG forkortelser) er blevet forvaltet på dels vognmateriellet som i in- som eksterne skrivelser.

Forkortelsen SSB for Sjællandske Statsbaner har jeg ikke set skrevet i officielle papirer, men selv anvendt (opfundet?) som forkortelse i skriverier om lokomotiver for at kunne skelne tidsperiode. Så SSB tror jeg nok er noget videre uofficiel.

Om Thomas og UTJ kan få rede på dette kunne være ”morsomt” for at bruge et royalt udtryk . Men ovennævnte ”navne” er altså officielt anvendt som beskrevet.

Om Thomas og UTJ kan få rede på dette kunne være ”morsomt” for at bruge et royalt udtryk . Men ovennævnte ”navne” er altså officielt anvendt som beskrevet.

Kære Steff

Mange tak for den fine udredning.

Det forunderlige ved dette nørderi, i ordets positive betydning, er, at hver gang man løfter en lille flig af jernbanehistorien, myldrer det frem med finurlige detaljer, undtagelser, afvigelser og meget andet.

Som du selv er inde på, er det bedste nok at holde sig til bekendtgørelserne i tilknytning til styrelseslovene, hvilket også Niels' sidste indlæg vedrørende ændringen pr. 1. januar 1999 vidner om.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Siden 1972 har den kendte jernbanevirksomheds officielle navn været "DSB", hvilket den da også er registreret med i statens stamregister for virksomhedsoplysninger.

Dermed er "DSB" efter 1972 ikke længere en forkortelse, som nogle mennesker den dag i dag stædigt hævder, men et egennavn (ligesom f.eks. IBM). Efter egennavne sætter man som bekendt ikke apostrof, når navnet er i genetiv (ejefald), men dette er der ligeledes nogle, der ikke har styr på - også inden for virksomheden DSB. De fortsætter gladeligt med at skrive "DSB's", selv om det korrekte er "DSBs". På samme måde ses egennavnet "Danske Statsbaner" af og til benyttet både inden og uden for virksomheden og ikke blot det ubestemte "danske statsbaner.

Med venlig hilsen

Mrten

Siden 1972 har den kendte jernbanevirksomheds officielle navn været "DSB", hvilket den da også er registreret med i statens stamregister for virksomhedsoplysninger.

Dermed er "DSB" efter 1972 ikke længere en forkortelse, som nogle mennesker den dag i dag stædigt hævder, men et egennavn (ligesom f.eks. IBM). Efter egennavne sætter man som bekendt ikke apostrof, når navnet er i genetiv (ejefald), men dette er der ligeledes nogle, der ikke har styr på - også inden for virksomheden DSB. De fortsætter gladeligt med at skrive "DSB's", selv om det korrekte er "DSBs". På samme måde ses egennavnet "Danske Statsbaner" af og til benyttet både inden og uden for virksomheden og ikke blot det ubestemte "danske statsbaner.

Den udlægning er sprognævnet nok ikke enig i. Og som bekendt styrer sprognævnet offentlige myndigheders sprogbrug (også selv om mange offentlige myndigheder ofte gør anderledes....).

Reglerne for brug af apostrof efter genetiv er udstukket af Sprognævnet og er beskrevet i retskrivningsordbogen, så jeg har svært ved at se, hvad Sprognævnet skulle være uenige i. Den påstand må stå helt for din egen regning.

Med venlig hilsen

Mrten

Ikke desto mindre eksisterede navnet/begrebet "Danske Statsbaner" længe efter 1972, eksempelvis i LBK nr 1184 af 12/10/2010, hvor kapitel 1, § 1 siger:

"§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB."

M.v.h.
Niels

"Ikke desto mindre eksisterede navnet/begrebet "Danske Statsbaner" længe efter 1972, eksempelvis i LBK nr 1184 af 12/10/2010, hvor kapitel 1, § 1 siger:

"§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB.""

Det er så en lovbekendtgørelse, der enten henviser til et virksomhedsnavn, der ikke eksisterede i statens centrale virksomhedsregister (et opslag på "DSB (Danske Statsbaner)" giver intet resultat), eller måske snarere hvor man for tydeliggørelses skyld i parentesen har ønsket at uddybe, hvad der mentes med "DSB", men hvor det korrekte havde været at skrive "danske statsbaner" med små begyndelsesbogstaver.

Bemærk i øvrigt også, at §1 jo netop definerer navnet som (selvstændig offentlig virksomhed) DSB. Ikke noget med "selvstændig offentlig virksomhed Danske Statsbaner".

Med venlig hilsen

Mrten

Reglerne for brug af apostrof efter genetiv er udstukket af Sprognævnet og er beskrevet i retskrivningsordbogen, så jeg har svært ved at se, hvad Sprognævnet skulle være uenige i. Den påstand må stå helt for din egen regning.

Selvfølgelig. Hvis "DSB" var et navn efter dansk retstavning SKAL det skrives Dsb og der er et problem med manglende vokaler. Det er derfor at betragte som en forkortelse (man kan godt beskytte forkortelser og organisationen kan godt konsekvent benytte forkortelser) i nævnets regelsæt. Ellers ser jeg gerne en henvisning fra nævnet.

Hvis DSB efter 1972 er at betragte som en forkortelse, hvad er det så en forkortelse for?

Med venlig hilsen

Mrten

Skrivemåden i § 1 i pgl. LBK er netop den, som var gældende for "binavne" - in casu DSB - registreret til hovednavne - in casu "Danske Statsbaner".

M.v.h.
Niels

.... i øvrigt "SV DSB"; ikke "SOV DSB", som måske havde været mere ordret.

"Skrivemåden i § 1 i pgl. LBK er netop den, som var gældende for "binavne" - in casu DSB - registreret til hovednavne - in casu "Danske Statsbaner"."

Jeg kan ikke afvise, at registreringen i CVR tidligere har lydt på "DSB (Danske Statsbaner)", i og med at den nuværende registringer (CVR-nummer 25050053), der lyder på "DSB", er gældende fra 30.12.1998. Desværre går historikken i CVR ikke så langt tilbage i tiden, at man kan se tilstandene før 1998, men ændringen i 1998 kunne tyde på, at man har droppet binavnet "Danske Statsbaner" forud for dannelsen af SV'et, hvilket så ikke er slået igennem i LBK'en. Da der var tale om en binavn, har hovednavnet desuagtet været "DSB", også før 1998. Brugen af binavne i forbindelse med ændringer af navne på f.eks. aktieselskaber er af juridiske grunde helt almindelig praksis i en kortere eller længere periode efter navneændringen. Her mener jeg så, at ændringen fra "Danske Statsbaner" til DSB gennemførtes i 1972 i forbindelse med jernbanernes 125 års jubilæum, hvilket jeg mener bl.a. var omtalt i personalebladet "DSB kommunikation", der som bekendt afløste "Vingehjulet".

Med venlig hilsen

Mrten

Brugen af binavne i forbindelse med ændringer af navne på f.eks. aktieselskaber er af juridiske grunde helt almindelig praksis i en kortere eller længere periode efter navneændringen.

Nej, et binavn er et binavn, der knytter sig til og er registreret til et hovednavn. Hvis man i vedtægter etc. ændrer selskabets hovednavn til det hidtidige binavn, bortfalder såvel det gamle hovednavn som binavnet.

M.v.h.
Niels

Gerne henvisning fra sprognævnet til brug eller ikke-brug af apostrof i forbindelse med en sammenstilling af store bogstaver. For du har så uendelig ikke ret. Retstavningen tilsiger DSB's i ejefald, medmindre du kan henvise.

Gerne henvisning fra sprognævnet til brug eller ikke-brug af apostrof i forbindelse med en sammenstilling af store bogstaver. For du har så uendelig ikke ret. Retstavningen tilsiger DSB's i ejefald, medmindre du kan henvise.

http://www.dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler/a7-20-39/a7-20-24/a7-21

Gerne henvisning fra sprognævnet til brug eller ikke-brug af apostrof i forbindelse med en sammenstilling af store bogstaver. For du har så uendelig ikke ret. Retstavningen tilsiger DSB's i ejefald, medmindre du kan henvise.

http://www.dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler/a7-20-39/a7-20-24/a7-21

Nemlig og "DSB" kan ikke udtales som et egentligt ord, så der skal være ' mellem DSB og ejefalds-s:

(1) Forkortelser uden forkortelsespunktum
Der sættes apostrof foran endelser til forkortelser der skrives uden forkortelsespunktum:

PC'en el. pc'en, TV'et el. tv'et, HK'erne, en PH'sk satire, 2 cm's mellemrum, pH'en, USA's præsident, EU's medlemslande, SMS'erne el. sms'erne.

Ved forkortelser der kan udtales som egentlige ord, er det dog valgfrit om man vil tilføje endelsen direkte eller bruge apostrof:

aidsen el. aids'en
epos el. epo's indvirkning på kroppen
Natos el. Nato's el. NATOs el. NATO's.

Foran tungere suffikser bruges ikke apostrof, men bindestreg, fx SF-agtig, IT-mæssig el. it-mæssig (jf § 57.3.b).

Der sættes ikke apostrof foran endelser til forkortelser der skrives med forkortelsespunktum: cand.mag.en, stud.polyt.er, ph.d.erne, kbh.ere, Kbh.s, 10-pkt.s-program.

Gerne henvisning fra sprognævnet til brug eller ikke-brug af apostrof i forbindelse med en sammenstilling af store bogstaver. For du har så uendelig ikke ret. Retstavningen tilsiger DSB's i ejefald, medmindre du kan henvise.

Den enkelte styrelse eller myndighed fastsætter ofte selv sine regler for anvendelsen af forkortelser. I forsvaret forkortes Flyvevåbnet f.eks. FLV, og denne forkortelse gælder såvel i nominativ som i genitiv, altså uden apostrof-s i ejefald.

M.v.h.
Niels

Gerne henvisning fra sprognævnet til brug eller ikke-brug af apostrof i forbindelse med en sammenstilling af store bogstaver. For du har så uendelig ikke ret. Retstavningen tilsiger DSB's i ejefald, medmindre du kan henvise.

Den enkelte styrelse eller myndighed fastsætter ofte selv sine regler for anvendelsen af forkortelser. I forsvaret forkortes Flyvevåbnet f.eks. FLV, og denne forkortelse gælder såvel i nominativ som i genitiv, altså uden apostrof-s i ejefald.

Selvfølgelig og det anfægter jeg heller ikke. Det er blot ikke korrekt i forhold til retskrivningsreglerne som offentlige myndigheder skal følge, så Mortens pointering at det er forkert at skrive DSB's er noget sludder. Det er nemlig ikke DSB som er myndighed med hensyn til retskrivning.

FSV bruger jo også i udstrakt graf store bogstaver til skibsnavne og typer, fx KILO-klasse....

Hvilket også var det, som jeg - ikke særligt tydeligt - mente.

Min erfaringer med binavne stammer alene fra ældre årgange af "Registreringstidende for Aktieselskaber", hvor f.eks. olieselskabet "Alfred Olsen & Co. A/S" (stiftet 1924) efter at være blevet opkøbt af det amerikanske Gulf Oil Corporation i Pittsburgh ved en vedtægtsændring 9. januar 1946 ændrer navn til "Danish American Gulf Oil Company A/S" men i en periode herefter tillige drev virksomhed under navnet "Alfred Olsen & Co. A/S (Danish American Gulf Oil Company A/S)". Ved vedtægtsændringer 23. marts, 16. august og 11. oktober 1948 drev selskabet - efter opkøb af en række mindre firmaer - tillige virksomhed under navnene: Jydsk Petroleums Kompagni A/S (Danish American Gulf Oil Company A/S), Holstebro Benzin Kompagni A/S (Danish American Gulf Oil Company A/S), Esbjerg Nafta Benzin og Petroleums Kompagni A/S (Danish American Gulf Oil Company A/S), Amerikansk Benzin Kompagni A/S (Danish American Gulf Oil Company A/S) og A/S Gica (Danish American Gulf Oil Company A/S). Jeg tror, at Gulf's ret besværlige navnekonstruktioner og binavne holdt ved helt frem til 1960, da man samlede det hele under et nyt navn: "Gulf Oil A/S".

Tilsvarende med ændringen fra "Danske Statsbaner" til "DSB" med binavn(e) i 1972. Binavne bortfalder - om ikke før så senest - ved ændring af hovednavnet i vedtægterne.

Med venlig hilsen

Mrten

Tilsvarende med ændringen fra "Danske Statsbaner" til "DSB" med binavn(e) i 1972. Binavne bortfalder - om ikke før så senest - ved ændring af hovednavnet i vedtægterne.

Glimrende Morten, så er du vel også enig i, at "DSB" i virkeligheden var bivavn til "Danske Statsbaner" fra 1972 og indtil da?

M.v.h.
Niels

Du blander egennavne og forkortelser sammen, som var det pærer og bananer. Hvis du nærlæser retskrivningsreglerne, så vil du opdage, at de i reglerne givne eksempler (NATO, FN osv.) alle er forkortelser af organisationer/firmaer, der officielt (registreret) alle har et andet (og længere) egennavn. Virksomheden DSB er derimod officielt registreret under navnet "DSB" og er dermed et egennavn i sig selv, ikke nogen forkortelse. At ville forkorte "DSB" med "DSB" giver da heller ikke nogen som helst mening.

Med venlig hilsen

Mrten

Nej, det er jeg ikke helt. Det forholdt sig omvendt; "DSB (Danske Statsbaner)" var binavn til "DSB". Til hovednavnet i et selskab knytter der sig aldrig en parentes. Binavne til selskaber er navnekonstruktioner sammensat af hovedselskabets (nye) navn efterfulgt af det tidligere hovedselskabs navn anført i en parentes; det er ikke parentesen alene, som udgør binavnet. Der er for mig at se intet unormalt i, at binavnet "DSB (Danske Statsbaner)" i LBK'en i 1999 ændrer navn til "SV DSB" og at binavnet derved er bortfaldet som følge af en vedtægtsændring.

Med venlig hilsen

Mrten

Nej det gør jeg ikke. I retskrivningsreglerne vil DSB være en forkortelse (eller sidestillet med PC og TV, som heller ikke er rigtige forkortelser mere). Og det er med apostrof! - du vil have ret, men det har du ikke.

Nu går det vist galt, Morten. Der er ikke i selskabsretlig forstand noget, der hedder gamle hhv. nye navne, men kun hovednavne og binavne.

Når en virksomhed lader et binavn registrere til sit hovednavn, så skal virksomheden, når den f.eks. i juridisk bindende dokumenter ønsker at anvende binavnet, altid lade det følge af hovednavnet i parentes.

Således f.eks. Østbanens lastbiltjeneste, som fra 1990 benyttede Østfragt a/s (Østbanen a/s), hvor Østfragt a/s registreredes som binavn til Østbanen a/s. Tilsvarende busafdelingen, hvor vi fra 1995 benyttede Østtrafik a/s (Østbanen a/s), indtil Østtrafik a/s udskiltes som selvstændigt datterselskab.

At vi i markedsføring (f.eks. på bilerne) o.l. alene benyttede binavnet, var fuldt legalt.

Tilsvarende blev følgende navne:

Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen A/S
Gribskovbanen A/S
Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane A/S
Lyngby-Nærum Jernbane
Østbanen a/s

alle ved fusionen i 2002 registreret som binavne til Hovedstadens Lokalbaner A/S og skulle, når binavnene benyttedes i "juridiske dokumenter", f.eks. ved tinglysning i f.m. arealændringer etc., altid efterfølges af hovednavnet (Hovedstadens Lokalbaner A/S) i parentes.

M.v.h.
Niels

Så synes jeg, at vi skal lade det være op til de gode mennesker i sprognævnet at fortælle os, hvilket virksomhedsnavn (egennavn) "DSB" er en forkortelse af siden 1972, når nu du åbenbart ikke kan. Det kan de formentlig heller ikke i sprognævnet (uden at begynde at digte og væve), og da de selvsamme mennesker har fastsat, at der ikke skal apostrof efter egennavne, så vil jeg naturligvis henholde mig til dette. Ligeledes skal DSB som alle andre egennavne naturligvis skrives med stort begyndelsesbogstav, hvilket jeg også altid gør.

Med venlig hilsen

Mrten

Så synes jeg, at vi skal lade det være op til de gode mennesker i sprognævnet at fortælle os, hvilket virksomhedsnavn (egennavn) "DSB" er en forkortelse af siden 1972, når nu du åbenbart ikke kan. Det kan de formentlig heller ikke i sprognævnet (uden at begynde at digte og væve), og da de selvsamme mennesker har fastsat, at der ikke skal apostrof efter egennavne, så vil jeg naturligvis henholde mig til dette. Ligeledes skal DSB som alle andre egennavne naturligvis skrives med stort begyndelsesbogstav, hvilket jeg også altid gør.

Med venlig hilsen

Mrten

Dsb

Ja, det har du ret i, Niels. Det er foreskrevet i Lov om aktieselskaber:

"Kapitel 18

Aktieselskabers navn

§ 153. Aktieselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet "aktieselskab" eller deraf dannede forkortelser.

Stk. 2. Et aktieselskabs navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. I navnet må ikke optages slægtsnavn, firma, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og
lignende, der ikke tilkommer selskabet, eller noget, som kan forveksles hermed.

Stk. 3. Et aktieselskabs navn må ikke være egnet til at vildlede. Det må ikke indeholde angivelse af foretagender, der ikke står i
forbindelse med selskabets formål. Angiver navnet en bestemt virksomhed, må det ikke bibeholdes uforandret, når virksomhedens art
væsentligt forandres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på aktieselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal
selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn.
Dette gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse, fusion eller spaltning.

Stk. 5. En filial skal i sit navn optage selskabets navn med tilføjelse af ordet "filial" og med tydelig angivelse af selskabets
nationalitet.

Stk. 6. Aktieselskaber og filialer skal på breve og andre forretningspapirer angive navn, hjemsted (hovedkontor) og
registreringsnummer. Filialer skal herudover angive eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet. Anføres
aktiekapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte aktiekapital anføres."

Men kan vi være enige om, at selskabets hovednavn som anført i aktieselskabsloven er det navn, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (CVR)? Og er vi enige om, at hovednavnet her i dag er "DSB", ligesom at "Danske Statsbaner" ikke findes i CVR?

Jeg kan ved lidt googling på nettet se vendingen "DSB (Danske Statsbaner)" anvendt også i nyere tid (2010) end LBK'en fra 1999, men ud fra hvad der er registreret i CVR, er jeg blot ikke overbevist om, at parentesen i disse tilfælde indikerer et binavn. Havde "Danske Statsbaner" været hovednavnet for SV'et, så havde navnet "Danske Statsbaner" vel været registreret i CVR - eller er SV'er ikke registreret dér?

Med venlig hilsen

Mrten

Jep Morten, og så er vi tilbage ved, at "DSB" meget vel kunne være binavn til "Danske Statsbaner" fra 1972 indtil etableringen af DSB som selvstændig offentlig virksomhed.

M.v.h.
Niels

Dsb

Det skal heller ikke udtales men synges efter noder:

D Es B

Med sædvanlig venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Yess, det er helt bestemt også min tanke, men fandtes der dog bare et let tilgængeligt sted, hvor man kunne få bekræftet, at det forholder sig således. Så ændrer jeg gerne mit "1972" til et "1999". Med hensyn til binavne og parenteser, så bygger min erfaring som sagt på læsningen af "Registreringstidende for Aktieselskaber", og her er jeg endnu kun nået til ca. 1952. Dengang var praksis, at binavnet - det vil sige det navn et selskab også drev virksomhed under - bestod af hovednavnet efterfulgt af det "nye"/"tidligere"/"overtagne" selskabs navn anført i en parentes, men det kan jo sagtens være ændret siden hen.

Med venlig hilsen

Mrten

Morten: det er altså op ad bakke at diskutere med (tidl.) virksomhedsledere, for netop dette med registrering, navne og bestyrelsesarbejde skal de være helt oppe på dupperne med. Så når NM skriver som han gør er det nok meget rigtigt sådan

Virksomheden DSB er derimod officielt registreret under navnet "DSB" og er dermed et egennavn i sig selv, ikke nogen forkortelse.

DSB i CVR. Bemærk: Ingen binavne.

Jamen, jeg tror da fuldt ud på, hvad Niels siger. Jeg vil blot have det bekræftet af en officiel kilde, så jeg senere kan bruge det som en henvisning i f.eks. en fodnote. Med al respekt for Niels, så gør det sig bedre på papir at kunne henvise til en lov eller lign.

Med venlig hilsen

Mrten

Det lader til, at den slags også er i forfald. Her er hvad en revisor har skrevet i 2011. Nu skal man som bekendt vare sig for at tro på revisorer, advokater, kærester og brugtvognsforhandlere, men alligevel....

Med venlig hilsen

Mrten

Her er hvad en revisor har skrevet i 2011. Nu skal man som bekendt vare sig for at tro på revisorer, advokater, kærester og brugtvognsforhandlere, men alligevel....

Det er jo blot en registreret revisor.....
Før CVR havde man jo blot aktieselskabsregisteret der "kun" registrerede aktie- og senere også anpartsselskaber. Af hensyn til SKATs ligning og især moms system havde de så indført SE numre. Ved SKATs SE registrering var der ikke de samme data som der idag er i CVR og du havde formentlig flere selskabsformer der var forholdsvis uregistrerede. Selvstændig offentlig virksomhed er også noget nymodens der er kommet til. Jeg troede faktisk at DSB var et aktieselskab med staten som eneejer, men det er det åbenbart ikke.
Det gamle aktieselskabsregister blev elektronisk omkring 1985 - 1990 og jeg er ret sikker på at alle historiske data fra det system blev migreret over i CVR, mens data fra før da er paperware hvor du må ind i Erhvervsstyrelsen og bede om at set akterne der.

Du har ganske ret i dine betragtninger omkring selskabsformerne, Før omdannelsen af DSB til et SV var DSB jo et departement under Trafikministeriet, og generaldirektøren var som følge deraf også departementschef. Der galdt lidt andre forhold her end f.eks. for privatbanerne. Med hensyn til virksomhedens officielle navn er det måske værd lige at hæfte sig ved, at det siden 1970'erne hed "Generaldirektoratet for DSB" og ikke "Generaldirektoratet for Statsbanerne", ligesom det også hed "Lov om DSB" og ikke "Lov om Statsbanerne". Nej, DSB har endnu aldrig været et aktieselskab, men DSB har dog ejet forskellige aktieselskaber som f.eks. "DSB S-tog A/S" og "DSB Rederi A/S".

Med venlig hilsen

Mrten

Morten, du har givetvis ret i, at 'DSB' ikke længere skal forstås som en forkortelse af 'Danske Statsbaner' når det skrives i en tekst, men ud fra en rent sproglig betragtning har 'DSB' stadig samme sproglige karakter som det første sæt eksempler fra retskrivningsreglerne (PC, USA, SMS, etc.), altså en sammenstilling af bogstaver, hvor navnet på hvert bogstav udtales. Derfor mener jeg (og UTJ, formoder jeg) stadig at 'DSB' falder ind under den ovenstående paragraf i retskrivningsreglerne, selvom det ikke længere formelt skal ses som en mere kompakt udgave af 'Danske Statsbaner'.

Min fortolkning er, at apostroffen angiver en overgang fra en måde at læse bogstaver på, den hvor hvert bogstavs navn udtales, til en anden, de normale danske ortografiske regler. Men det er rent gætværk.

Kære Niels.

Mit såkaldte "ansættelsesområde", som jeg blev pensioneret fra efter ansøgning den 30. juni 1996, var "DSB og Bornholmstrafikken". Det nævnes bare for at bringe et helt nyt aspekt ind i den akademiske diskussion omkring mit gamle firma, DSB, Danske Statsbaner.
Og et nyt og spændende, men helt anderledes, kapitel blev indledt, da jeg blev ansat ved A/S Hads-Ning Herreders Jernbane den 01.05.1997 (også kaldet HHJ), hvor jeg var i knap 8 år frem til 31.03.2005.
End ikke "kratluskeri" kan fjerne mine positive erindringer fra den periode.

Bedste kollegiale hilsener

Ove af Erritsø

Det skal heller ikke udtales men synges efter noder:

D Es B

I Hvilket tilfælde D Eb Bb ville være mere korrekt...

(DOV - Duk og væk)

- Larsen

Kære kollega Ove,

DSB har jeg aldrig været ansat ved (idet min konvertering i 1985 fra "togtosse" til jernbanemand skete gennem ansættelse ved Østbanen a/s, som dette privatbaneselskab kom til at hedde ved en officiel navneændring i 1979).

Det, der triggede mig i nærværende tråds navneleg, var denne lovbekendtgørelses-formulering, jeg tidligere citerede, nemlig:

"§ 1. Statsvirksomheden DSB (Danske Statsbaner) etableres med virkning fra den 1. januar 1999 som en selvstændig offentlig virksomhed, DSB."

Måske kan denne formulering forklares med den "ministerielle konservatisme", der f.eks. gør, at privatbanerne konsekvent benævnes "privatbaner", fordi det nu engang er "den lovfæstede betegnelse" for den type banevirksomheder uanset, at majoritetsejerkredsen er offentlig, og at betegnelsen "lokalbaner" efterhånden har vundet fodfæste i det daglige.

Blot en tanke - hvoraf der vist stadig er nogle (tror jeg) .

Bedste lokalbane (privatbane) hilsener
Niels

Hej

Der er ingen der skal komme og beskylde mig for at være musikalsk, men da jinglet lanceredes gjorde man da et stort nummer ud af at det var de toner det drejede sig om.
Men det er måske det sædvanlige fra DSB -s reklameafdelings side: der er ikke substans bag reklamens budskab. Misforstå mig ikke - jeg elsker Harry og Bahnsen.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

PS et eller andet sted befinder der sig et udklip om emnet, giv mig lige lidt tid.

http://www.toglyde.dk/lyde/iclyd.mp3

"DSB jinglen (DSB gavotte) er udarbejdet af komponisten Niels Viggo Bentzon (1919-2000) i 1984. Grundtemaet blev i forskellige udførelser anvendt som opmærksomhedssignal på stationer, i tog og på færger. Desuden blev temaet også benyttet som telefonventetone på en række DSB stationer. Den letgenkendelige jingle består af tonerne D Eb Bb, der udtales DSB."

Kilde: http://www.toglyde.dk/lyde.asp?cat=1 .

Se/hør endvidere: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE4933610/Han+lavede+musik+til+kysset+under+uret/ .

M.v.h.
Niels

. Den letgenkendelige jingle består af tonerne D Eb Bb, der udtales DSB."[/i]

Kilde: http://www.toglyde.dk/lyde.asp?cat=1 .

Se/hør endvidere: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE4933610/Han+lavede+musik+til+kysset+under+uret/ .

M.v.h.
Niels

Hej

citerer fra Jyllandsposten-linket:
""Den gamle lå lige til højrebenet. Man tog de tre bogstaver – DSB – og lavede dem om til tonerne D, Es og B, som også findes på et klaver. Så Niels Viggo Bentzon, som komponerede DSB-jinglen, var lidt den heldige, for det kan du jo ikke gøre med Banedanmark," forklarer Halfdan E."

Nu er jeg som nævnt ikke musikalsk, og der er nok en en eller anden forklaring til at Eb kan udtales S, men som jeg ser det står der det samme i citatet som i mit tidligere indlæg.

Med umusikalsk hilsen
Lars Møller Jensen

PS. Nu behøver heldigvis jeg ikke lede mere.

Det er ufattelig let for mig at glemme, at der er musikalske selvfølgeligheder for mig som musiker, som selvfølgelig ikke er hvermandsviden.
Ligeledes, glemmer jeg ofte, at min jernbaneviden ikke er selvfølgelig i musikerkredse... Det beklager jeg dybt, og kommer så her med en forklaring:

I musikken er der 7 toner, angivet ved bogstaver: A H C D E F G. At det er H og ikke B er en Kontineltaleuropæisk tradition, som jeg kun på opfordring vil uddybe...

Hver af disse toner kan en ten hæves eller sænkes en halv tone. Hæver man dem, markeres de med "#", som i musiktermer kaldes "kryds". Sænkes tonen en halv, markeres det med "b" udtalt som bogstavet "b": [be].

Det vil sige, at fx en halv tone over "C" vil skrives "C#" og - som vi konkret er ude i her, vil en halv tone under "E" være "Eb". Eneste undtagelse herfor er tonen "H", der sænket en halv tone skrives "Bb"...

Så er der det med udtalen.
En tone hævet med en halv udtales som bogstavnavnet + endelsen -is, fx: "F#" udtales [fis], "D#": [dis] osv.
En tone som er sænket en halv udtales som bogstavnavnet + endelsen -es for konsonanter og -s for vokaler fx: "Eb" udtales [es], og "F" bliver til [fes]. Igen er der så undtagelse ved "H", der om end den skrives "Bb" udtales [be].

Således ender vi med tonerne i gavotten skrevet og udtalt således: D[de] Eb[es] Bb[be].

Håber det klarede tingene op

- Larsen

Kære Larsen

Tak for den fyldestgørende forklaring. Umusikalsk som jeg er brugte jeg musiktimerne til at læse jernbaneblade og arbejdsplan for Kh etc.
For nu ikke at ødelægge de andres flerstemmige sangudfoldelser. Det har jeg kun prøvet én gang - med stor succes.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Det er ufattelig let for mig at glemme, at der er musikalske selvfølgeligheder for mig som musiker, som selvfølgelig ikke er hvermandsviden.
Ligeledes, glemmer jeg ofte, at min jernbaneviden ikke er selvfølgelig i musikerkredse... Det beklager jeg dybt, og kommer så her med en forklaring:

I musikken er der 7 toner, angivet ved bogstaver: A H C D E F G. At det er H og ikke B er en Kontineltaleuropæisk tradition, som jeg kun på opfordring vil uddybe...

Hver af disse toner kan en ten hæves eller sænkes en halv tone. Hæver man dem, markeres de med "#", som i musiktermer kaldes "kryds". Sænkes tonen en halv, markeres det med "b" udtalt som bogstavet "b": [be].

Det vil sige, at fx en halv tone over "C" vil skrives "C#" og - som vi konkret er ude i her, vil en halv tone under "E" være "Eb". Eneste undtagelse herfor er tonen "H", der sænket en halv tone skrives "Bb"...

Så er der det med udtalen.
En tone hævet med en halv udtales som bogstavnavnet + endelsen -is, fx: "F#" udtales [fis], "D#": [dis] osv.
En tone som er sænket en halv udtales som bogstavnavnet + endelsen -es for konsonanter og -s for vokaler fx: "Eb" udtales [es], og "F" bliver til [fes]. Igen er der så undtagelse ved "H", der om end den skrives "Bb" udtales [be].

Således ender vi med tonerne i gavotten skrevet og udtalt således: D[de] Eb[es] Bb[be].

Håber det klarede tingene op

- Larsen

Vil du være sød at uddybe, hvorfor det er "H" og ikke "B"?

Mvh. Oliver

Vil du være sød at uddybe, hvorfor det er "H" og ikke "B"?

Jada!

Noder blev oprindeligt udviklet af munke, som efterhånden havde flere melodier end de kunne huske udenad...

Et håndskrevet minuskel (lille) b kan let komme til at ligne et tilsvarende h:

Der er selvfølgelig tale om sjusk / begrænsninger på hvad en fjerpen kan lave i lille størrelse.

Kopieringer skete (selvfølgelig) ved håndafskrifter, og dengang som nu: Har en fejl først sneget sig ind, bliver den ofte hængende...

Således er fjerpenne og konservativ tradition årsagen til, at det blev almindelig udbredt, at der var tale om h... Det har holdt ved.

Som fodnote kan siges, at i de engelsktalende lande har man taget konsekvensen og rettet til "b".

- Larsen

Hej Thomas m.fl.,

Uddybning af flueknepperiet:

"Navnet er lidt omtvistet. I "DE DANSKE STATSBANER 1847-1947" benævnes det "Det danske Jernbane-Driftsselskab" (side 177) (med lille "d" i "danske"."

Man har formentlig i bogen brugt den i 1947 gængse retskrivning. Det afgørende er dog, hvad der står i de primære kilder.

"I "På sporet 1847-1997", bind 1, side 176 benævnes det "Det Danske Jernbane-Driftsselskab" (med stort "D" i "Danske". Det "korrekte" er formodentlig "Det Danske Jernbane - Driftsselskab" (med luft på begge sider af bindestregen). Sådan gengav selskabets "direction" navnet på en fartplan gyldig fra 4. september 1862, som er gengivet på side 134 i "På sporet 1847-1997", bind 1. Men et andet sted, f.eks. side 140, anføres "Det Danske Jernbane-Driftsselskab" (uden luft omkring bindestregen) i en avisannonce, underskrevet af "Overdriftsbestyreren" 11. september 1864."

Luft omkring bindestreger er alene et udtryk for typografens luner. Sådan var det i 1800-tallet og sådan er det i dag.

"Forkortelsen DJDS har jeg ikke umiddelbart kunnet finde belæg for."

Den findes der ellers udmærket fotografisk belæg for jf. påskrifter på vognmateriellet. Se f.eks. Asger Christiansens bog "Fra Hvide Mølle til Scandia" p. 17, hvor der er gengivet et (også sndre steder bragt) udmærket foto fra Nyborg station i 1865 med fire åbne, højsidede godsvogne litra G, alle med påskriften DJDS. Hvor har du fundet belæg for "DDJD" henne?

"På side 136 i "På sporet 1847-1997", bind 1, anføres, at knapperne på personalets uniformer var udstyret med bogstaverne "D.J.D" - angiveligt for Dansk Jernbane-Driftsselskab."

Jamen, det passer givetvis. Forkotelsen DJD har været brugt på uniformsknapper, hvor jeg kan tænke mig, at man for at bogstaverne skulle være synlig har valgt at give dem en vis størrelse og så stryge S'et.

"Asger Christiansen og John Poulsen skriver i Jernbanehistorisk Årbog '92, side 12, at ved overgangen fra Det Danske Jernbane-Driftsselskab til De jydsk-fyenske Jernbaner "ændredes vognmateriellets ejendomsmærke fra DJDS til JFJ", så måske har D.J.D./DJDS/D.J.D.S været brugt "i flæng"?"

Så vidt jeg ved, har man ikke brug forkortelser i flæng på vognmateriellet. Det er vist gætværk. Jeg kender i hvert fald kun fotos med "DJDS".

"For at gøre "forvirringen" total nævnes, at Det Danske Jernbane-Driftsselskab allerede i 1865 indførte "frimærkepakker" og at de "frimærker" (reelt "banepakkemærker"), som blev klistret på pakkerne, bar påskriften "DE JYSK-FYNSKE JERNBANER"(!)"

Det var jo også, det det var; jernbanerne i Jylland og på Fyn. Pakkerne kunne indledningsvis ikke sendes til øst for Storebælt, så det var meget fornuftigt, at det stod på frimærkerne, så brugerne ikke misforstod systemet. Almindelige mennesker vidste ikke, hvad DJDS var for en størrelse.

"01.09.1867:
Startede de nye statsejede baner under navnet ”De Jysk-Fynske Jernbaner” (JFJ).

"Den "korrekte" betegnelse er formodentlig "De jydsk-fyenske Jernbaner" (med lille "j", lille "f", "d" i "jydsk" og "ye" i "fyenske"), jf. f.eks. dette originale cirkulære af 15. oktober 1869." "

Enig. Det var den dengang anvendte ortografi.

"Forkortelsen JFJ/J.F.J. synes brugt lidt i flæng."

Ja, alt efter om typografen (eller andre) mente, at der skulle bruges punktummer i forkortelser eller ikke. Retskrivningsreglerne var ikke så veludviklede dengang. Siden 1948 bruger man som bekendt ikke punktummer i selskabsforkortelser, hvilket man måske burde begynde på igen, så forkortelserne ikke forveksles med egennavne.

"I 1874 ændrede JFJ navnet til ”De Danske Statsbaner” (DSB) som var mere entydigt.

Den er jeg ikke helt med på?"

Det fremgår bl.a. af titelbladene på datidens driftsberetninger, så den er (som meget andet UTJ fremkommer med) helt korrekt.

"Og i en nyere "designmanuel" DSB Grafik Brevpapir og blanketter fra 1992 er "Danske Statsbaner" stadig i brug:"

Det er navnet stadig her i 2015. Den i designmanualen viste postadresse "Danske Statsbaner Sølvgade 40 1349 København K" er fuldt korrekt, idet der over porten til Sølvgade 40 (nuv. Georg Brandes Plads 2) med guldbogstaver står at læse "Danske Statsbaner" kronet af Kong Christian X's monogram. Udmykningen stammer fra 100 års jubilæet i 1947, og den havde DSBs ledelse i 1970'erne så meget veneration for, at man ikke lod "Danske Statsbaner" udskifte med "DSB". Og navnet og udsmykningen sidder der som sagt endnu.

Med vanlig venlig hilsen

Mrten

"Staten overtager Sjællandske Jernbaneselskab (SJS) Samtidig hermed ændres navnet til De Sjællandske Statsbaner (SSB)."

Hej Steff,

Hvor har du forkortelsen "SSB" fra? Jeg har hverken set den på fotos eller andre arkivsager fra den tid.

Med venlig hilsen

Mrten

Hej Morten!

U-ha, det er jo lang tid siden jeg har beskæftiget mig med dette område, specielt m.h.t. skriveriet om de Sjællandske lokomotiver, som jeg kan se du har set i.

Ændringen fra det private Sjællandske jernbaneselskab (SJS) og til De Sjællandske Statsbaner i året 1880 medførte jo ikke nogen umiddelbart, hverken sammenlægning eller (næsten) organisatorisk ændring, da den gamle SJS organisation med Viggo Rothe som chef jo fortsatte. Det nye var vel – stærkt forenklet – at bevillingerne nu kom via Rigsdagen. Men alt dette kender du jo til.

Forkortelsen SSB – som ganske rigtigt ikke er en officiel betegnelse – blev (bliver) anvendt for litterært at kunne adskille bl.a. tidsperioden indtil den administrative sammenlægning af de to statsbaner og hvor den Sjællandske del får navnet Danske Statsbaner, Sjælland (nogen steder beskrevet Danske Statsbaner, Sjællandske Distrikt) med ejendomsforkortelsen DSB-S pr. 01. SEP 1885.

Især dette, at materiel til SSB foresat blev bestilt selvstændigt og af egen Maskinafdeling med egen chef gør det ønskeligt at anvende en forkortelse, der entydigt viser HVEM og HVORNÅR. Derfor denne litterære administrative forkortelse, især anvendelig i skemaer.

Altså en litterær forkortelse for entydigt at kunne vise tidsperioden fra 1880 til 1885. Om det kunne have været gjort på en anden måde skal jeg lade være usagt, men SSB blev den valgte.

Håber det gav en fornuftig forklaring.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steff,

Helt okay. Tak for forklaringen. Jeg ville bare sikre mig, at den ikke var "ægte" fra tiden. Man ved jo aldrig.

Hav en rar dag!

Mrten

Der er tegninger som viser askebægre som har SSB indstøbt. Så helt grebet ud af den blå luft er forkortelsen ikke. Forkortelsen var unødvendig uden på vognene før 1883 (Storebælt) og efter 1883 valgte man at skrive DSB/S på vognene.

Man skal i den forbindelse huske på at bogstavforkortelser kun var i brug, hvor det var nødvendigt (telegrafering?) og egentlige bomærker med brug af bogstavsammensætninger var vel blot i sin vorden som varemærke.

Bingo! Takker mange gange!

Med vanlig venlig hislen

Mrten

Jeg kan bekræfte at jeg har hørt præcis samme forklaring da jeg i en fjern fortid gik til spil.

Jeg kan bekræfte at jeg har hørt præcis samme forklaring da jeg i en fjern fortid gik til spil.

Men det forklarer så ikke, at den tone der på engelsk noteres Bb, dvs tonen H sænket et halvt trin, på dansk og tysk betegnes B.