Kan det være at hun står og kikker på et højdemærke?

Bygningen er garderkasernen.

Den unge dame står og kigger på et indmuret højdemærke. De findes overalt i landet på bygninger, således at landmålere og lignende kan bruge dem i forbindelse med nivellering.
Det ser i øvrigt ud til at billedet er af lidt ældre dato.
Vi venter spændt på forklaringen på, hvorfor netop dette billede er interessant i et jernbaneforum - der sikkert en eller anden helt uventet og drilagtig forklaring

Kære Ralph, Holger og Niels, m.fl.

Pigen står ganske rigtigt og kigger på et højdemærke på Garderkasernen i Gothersgade i København. Billedet, der er taget af en ukendt fotograf, er fra 1975 eller tidligere - jf. nedenfor. Buksemoden afslører, at vi sandsynligvis er i 1973-1975.

Det er ikke et hvilket som helst højdemærke, pigen kigger på. Der er faktisk tale om højdemærket. Nogle vil endda være tilbøjelige til at svinge sig op til at sige "Alle højdemærkers moder" - i hvert fald når vi snakker Sjælland.

Det viste højdemærke - eller "fikspunkt" - blev indmuret i 1845 og alle andre højdemærker på Sjælland er udmålt (nivelleret) efter dette mærke. På en måde kan man sige, at jernbanestrækningen København-Roskilde "starter" her og dermed også alle andre jernbanestrækninger på Sjælland.

Landskabets bakker og dale og de deraf afledte koter, højdekurver og nivellementer er af helt afgørende betydning for den jernbane, vi kender også i dag med dens "faldtal" og "stigningsbogstaver". For slet ikke at tale om den linieføring, som vi "lider" under den dag i dag; tænk blot på strækninger som f.eks. ved Vejle Fjord, Grejsdalen, Horsens-Skanderborg-Aarhus-Randers og mange flere.

Disciplinen nivellering er et - synes jeg - interessant emne. Og uden nivellement - ingen jernbane. Der er skrevet mange (lære)bøger om emnet og der er også mange interessante artikler på nettet. Selv købte jeg for nogle år siden bogen "Nivellement Opmåling Miring", Teknologisk Instituts Forlag, 1965, (man er vel nørd) og fandt med interesse ud af, at i Jylland er "Dansk Normal Nul" angivet ved overkanten af en i 1891 i Aarhus Domkirke i kote 5,615 meter indmuret sølvtommestok, der står på højkant inde bag denne plade. Såvel i København som i Aarhus har man ved fastlæggelsen af udgangspunkterne taget udgangspunkt i en lang række målinger af "daglig vande".

Der har i årenes løb eksisteret flere forskellige "systemer", uafhængige af hinanden - jf. nedenfor, lige som det var almindeligt, at de større øer havde deres eget kotesystem. Da Danmark "vipper" omkring en linie Hirtshals-Hjørring-Hals-Kattegat og nord om Hornbæk, og hvor den ene del hæver sig og den anden del sænker sig, har det også været nødvendigt at foretage visse korrektioner med års mellemrum.

En af de ting, der altid har undret mig, er: Hvordan målte de på tværs af Storebælt? I slutningen af 1800-tallet havde man godt nok foretaget en "sigtemåling" via Sprogø, men den var udsat for videnskabelig kritik. De kunne jo ikke bare lægge en meget lang slange på tværs af bæltet og ved hjælp af loven om forbundne kar måle sig frem til resultatet, vel? Men jo, det gjorde de s*u: I 1938 lagde de en slange af bly på tværs af Storebælt. Slangen var af bly, for at vandtrykket i Storebælt ikke skulle få indflydelse. De fyldte slangen med vand og kom frem til det resultat, at der var en afvigelse på kun 22 mm (=2,2 cm!) mellem målingerne af daglig vande i henholdsvis Halsskov/Korsør og Knudshoved/Slipshavn. Eller med andre ord: En forskel på kun 22 mm mellem det sjællandske kotesystem og det jysk/fynske.

I "Jernbaneliv VI, En baneingeniørs erindringer 1859-1889", bane bøger, 2004, er der side 17-21 to interessante fortællinger, hvor baneingeniør S. B. V. Dyhr først afslører en omgang ren og skær humbug, hvor et ingeniørfirma groft lyver om (ikke foretagne) nivellementer mellem Aarhus og Horsens samt en redegørelse for, hvorledes Dyhr ved hjælp af nivellement fik ændret den påtænkte linieføring Aarhus-Brabrand-Horsens(!) til Aarhus-Viby-Hasselager-Horsens. Havde det ikke været for Dyhr, havde vi i dag kørt København-Horsens-Brabrand-Randers-Frederikshavn og Aarhus havde ligget for enden af en stikbane Brabrand-Aarhus i lighed med f.eks. Rødekro-Aabenraa.

Tilbage til pigen på billedet:

DSBs Baneafdeling udgav fra september 1974 til marts 1976 et "blad" benævnt "B-avisen". Bladet kunne sammenlignes med DSBbladet, størrelse og layout mindede om hinanden, målgruppen var medarbejdere i DSBs Baneafdeling. Bladet blev trykt i 5.000 eksemplarer (DSBbladet 24.500 eksemplarer) og udkom ca. hver 3. måned. Man kunne ikke, som man kunne med DSBbladet, tegne et eksternt abonnement og bladet ses derfor sjældent til salg antikvarisk. Bladet nåede kun at udkomme seks gange. Rigsrevisionen henstillede til DSB at lukke bladet og lade artiklerne trykke i DSBbladet. DSB valgte at følge henstillingen.

Det specielle ved "B-avisen" er, at man i kolofonen har skrevet: "Eftertryk tilladt ved angivelse af kilde". Det være hermed gjort.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

B-avisen, DSB, september 1975/3, side 10-11. De to sider kan ses i højere opløsning her og her. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.

Læs eventuelt mere her.