Kære Nold!

Dit spørgsmål vedrørende hvorfor fødevandsrøret var kørt i en rørbøjning rundt om fødevandsventilen på K I m. fl. litra er svaret det simple, at på føderørets lavest liggende punkt er der anbragt en aftapningsventil. Derved kan hele fødevandsrøret (og underste del af fødevandsventilen) tappes for vand, særlig om vinteren for at hindre frysning, der kan medføre sprængning.
Man ”rettede” i sin tid fødevandsrøret ud i.f.m. monteringen af den større kedel og de nye fødevandsventiler. En af årsagerne hertil var bl.a., at vandet faktisk ”sled” mere på røret i rørbuen end godt var.
I 1901 udgaven af Lærebog i Maskinvæsen for Lokomotivpersonalet, der blev udgivet p.g.a. tilkomsten af litra K, står bl.a. anført: ”Føderørerne fremstilles af Smedejern eller Kobber”.
I 1925 udgaven af Damplokomotivet og dets Betjening, I tekst, står på side 140 under ”Føderør” anført, at ”Føderørerne fremstilles af smedeligt Jern eller af Kobber. Paa Føderørets laveste punkt er i Nærheden af Fødeventilen anbragt en Aftapningsskrue. Naar denne løsnes kan Røret tømmes for Vand, hvilket om Vinteren kan være nødvendigt for at hindre Frysning i røret, hvorved dette kan sprænges. Ved nogle Lokomotiver er der mellem Føderøret og Fødeventilen indskudt en Rørbøjning af Messing, som er forsynes med en Studs til Anbringelse af Aftabningsskruen”.

Opsummeringen er altså, at den oprindelige rørbøjning af messing var isat føderøret – der enten var fremstillet af smedeligt jern eller af messing - for at kunne tømme dette på det laveste punkt for vand.

Her ses tydeligt rørbuen og den underliggende aftabningshane. Billedet er et udsnit af Fabriksbillede af litra K I nr. 501.

Håber du kunne bruge svaret