Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ukendt MY i Ejby 19. oktober 1978 (Billedegætterier)

af Jens Møller, København S, 28/6 2011, 01:10 (4900 dage siden) @ Georg Schmidt

Det er egentlig fantastisk, så meget forskel der var på materiellet fra hhv. 1. og 2. distrikt, eller øst og vest om man vil. Hver landsdel eller distrikt havde mere eller mindre hver deres måde at passe og vedligeholde materiellet på.

Alle disse mange små detaljeforskelle, gør det muligt for især de virkelige "nørder" at kunne identificere tilsyneladende ens lokomotiver og motorvogne.

Ofte er det det tilfældigheder, der har været udslagsgivende. En dygtig håndværker eller ingeniør fik en god ide med een eller anden teknisk detalje. Efter rådslagning enedes man om at indføre ændringen på det under distriktet hørende materiel, men meddeler ikke maskinafd. i Kbh. eller Århus om dette, for de ville nok ikke acceptere dette eller hint og så er det bedre at gå stille med dørene!

Der har i mange mange år være større eller mindre forskel på materiel fra hhv. Jylland og Sjælland og det gælder både trækkraft og vognmateriel.

Nu har min interesse lige fra barnsben altid været MO-vogne. Navnlig efter de store ombygninger og moderniseringer i tredserne, var der mange detaljeforskelle på disse motorvogne fra hhv. 1. og 2. distrikt. Mange detaljer i både førerrum, passagerafdeling og selv udvendigt kunne afsløre, om det var en "jyde" eller en "sjællænder".

Det samme fænomen har sikkert også gjort sig gældende for damplokomotivernes vedkommende.

Venlig hilsen
Jens Møller

--
Jens MO-Møller
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak