K 582 skal have nye føderør (De rør som går fra injektor til fødeventil). Lokomotivet er i videst muligt omfang ført tilbage til den skikkelse det havde lige efter ombygningen i 1930.

Spørgsmålet er nu:

Var føderørene på det tidspunkt udført som oprindeligt hvor de havde en flot runding rundt om fødeventilen

eller

En mere direkte forbindelse som de har nu.

Den mere direkte forbindelse kan være udført i forbindelse med montage af trykluft af hensyn til pladsforholdene

Hvad siger specialisterne ?

Hej Peter!

Uden at være specialist, men nok vide lidt mere om dampen, tror jeg at svaret - med den usikkerhed der nu er for at der dukker et andet billede frem - at fødevandsrørert er lige og af jern, altså ikke blankpoleret!
Jeg har løbet gennem, så godt det lade sig gørligt, alle de billeder jeg har kunnet kommet til af K II. Ældste billede fra 1926 med en nyombygget K II nr. 581 med det lige rør. Tror faktisk at "erfaringen" er kommet med litra C, der jo havde denne udformning fra begyndelsen jf. HT.
Flere billeder af K II fra ca. 1938/38 viser også det lige fødevandsrør og de er jo igen før montering af TL og senere TB.
Så mit svar vil være at fødevandsrøret er lige som den øverste tegning nedenunder viser. Sådan kunne forlægget jo være for jeres K II.

Tak for hjælpen. Vi går videre ad den vej

Hej!

Også uden videre at være det som nogle kalder "specialist" kiggede jeg lidt i databasen og fandt et foto af K544 i 1932, som er ombygget i 1929 den har der ligegående føderør. Samt i øvrigt den rigtige dom. som også K582 har. Et bud/bevis? Om det oprindeligt ikke var højpoleret og af kobber skal jeg ikke kunne sige på et sort/hvid billed..

Mvh Jesper.

http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=705 her er linket!

Det omtalte billede har faktisk været modellen for restaureringen af K 582. Røret bliver i kobber som det har været hidtil.

Tilbage under restaureringen undersøgte jeg også dette og nåede frem til at den store "krølle" hører til de gamle fødeventiler. Database her underbygger denne konklusion (med disse som "uopklarede": billederne af K 522 og 575 (nederste) hvor afstanden er så stor at det ikke entydigt kan konstateres).
Selvfølgelig er der undtagelser og disse er jf. billederne herinde K 527, 587 og 597 der tilsyneladende de eneste der har nye fødeventiler og den store krølle. Om sammenhængen mellem dem er 7-tallet til sidst i nummeret eller at det alle er K I'ere skal jeg ikke kunne sige

Hvad er egentlig formålet med at lade røret slå en krølle?

...Og ligesom jeg havde trykket "send" gik det op for mig, det må være noget med spændinger i forbindelse med varme og kulde. Er det rigtigt gættet?

Nold

Hvis man føre rørene tilbage til gammel føring, hvorfor skal de så ikke være af jern som de var, det er da at lave om på histiorien.
nu er lokomotivet bygget halvt om så det betyder vel ikke noget, bare i ikke fortæller at lokomotivet har set sådanne ud i drift.

Hej Villy

De rør der sidder på makinen nu er af kobber og det var de også i den sidste tid den var i drift hos DSB. Må indrømme at jeg aldrig har set et dansk lokomotiv med føderør fremstillet i jern. Umiddelbart vil jeg tro at man måske har brugt det under krigen.

Hvis man føre rørene tilbage til gammel føring, hvorfor skal de så ikke være af jern som de var, det er da at lave om på histiorien.

Var føderørene oprindelig jernrør?? Kigger man på de bevarede maskiner virker det som om at de altid har været af kobber med undtagelse af krigen (krigene?) hvor materialeknaphed gjorde at man satte stålrør på.

nu er lokomotivet bygget halvt om så det betyder vel ikke noget, bare i ikke fortæller at lokomotivet har set sådanne ud i drift.

lokomotivet er da ikke bygget halvt om... Jo, luftpumpen er ikke flytte, men hvad så med de maskiner der har fået en pumpe monteret i veteran-regi, de er jo også synlige...

Kære Nold!

Dit spørgsmål vedrørende hvorfor fødevandsrøret var kørt i en rørbøjning rundt om fødevandsventilen på K I m. fl. litra er svaret det simple, at på føderørets lavest liggende punkt er der anbragt en aftapningsventil. Derved kan hele fødevandsrøret (og underste del af fødevandsventilen) tappes for vand, særlig om vinteren for at hindre frysning, der kan medføre sprængning.
Man ”rettede” i sin tid fødevandsrøret ud i.f.m. monteringen af den større kedel og de nye fødevandsventiler. En af årsagerne hertil var bl.a., at vandet faktisk ”sled” mere på røret i rørbuen end godt var.
I 1901 udgaven af Lærebog i Maskinvæsen for Lokomotivpersonalet, der blev udgivet p.g.a. tilkomsten af litra K, står bl.a. anført: ”Føderørerne fremstilles af Smedejern eller Kobber”.
I 1925 udgaven af Damplokomotivet og dets Betjening, I tekst, står på side 140 under ”Føderør” anført, at ”Føderørerne fremstilles af smedeligt Jern eller af Kobber. Paa Føderørets laveste punkt er i Nærheden af Fødeventilen anbragt en Aftapningsskrue. Naar denne løsnes kan Røret tømmes for Vand, hvilket om Vinteren kan være nødvendigt for at hindre Frysning i røret, hvorved dette kan sprænges. Ved nogle Lokomotiver er der mellem Føderøret og Fødeventilen indskudt en Rørbøjning af Messing, som er forsynes med en Studs til Anbringelse af Aftabningsskruen”.

Opsummeringen er altså, at den oprindelige rørbøjning af messing var isat føderøret – der enten var fremstillet af smedeligt jern eller af messing - for at kunne tømme dette på det laveste punkt for vand.

Her ses tydeligt rørbuen og den underliggende aftabningshane. Billedet er et udsnit af Fabriksbillede af litra K I nr. 501.

Håber du kunne bruge svaret

Kære Steff

Tak for et dejligt uddybende svar! Jeg har altid undret mig over hvad formålet var med denne yderst iøjnefaldende detalje. der er jo aldrig noget, der ikke er lavet med et formål.

Bedste hilsner

Nold