Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Bogen DSB i årene 1950-1969 (Generelt)

af Benni., 25/6 2011, 01:15 (4900 dage siden)

Hej.

Modtog bogen: DSB i årene 1950-1969, skrevet af Torben Andersen.

Meget god bog, men desværre er jeg faldet over flere fejl i denne bog.

Er der andre der har anskaffet sig denne bog, og muligvis fundet nogle af de samme fejl som mig.

Jeg fandt bl.a. skrivefejl ved billed 17, S-togs motorvogne MM havde mig bekendt også oprindelig WC. Og ikke kun vognene FL og FS.

Billed 62, det var kun togene til og fra Struer der skulle bakke ind/ud fra den game Skive H.

Billed 71, MA lyntogene har mig bekendt aldrig kørt 180 km/t. Som der står skrevet.

Billed 93, Dampremisen i Struer brændte ikke i 1983, men i november 1981.

Billed 107, Jeg kan ikke se omtalte MO-vogn, selv om det er skrevet under billedet at ved siden af det ankommende MA-lyntog holder en MO-vogn klar til afgang.

Måske er der flere fejl, men ellers er det en udmærket bog, syntes jeg.

Avatar

Bogen DSB i årene 1950-1969

af Per Hauberg, 25/6 2011, 02:02 (4900 dage siden) @ Benni.

At opremse faktuelle fejl i den bogserie vil overbelaste internettet, -men rigtig - det er ganske spændende alligevel, og det myldrer med gode billeder. Man skal bare ikke bruge Hr Andersens bøger som opslagsværk eller kilder...

Bogen DSB i årene 1950-1969

af Jens Møller, København S, 25/6 2011, 02:42 (4900 dage siden) @ Per Hauberg

Der findes bunker af fejl i mange danske jernbanebøger - sikkert også i mange udenlandske af slagsen. Hvis man ellers orker det, bør kritikken rettes til forlaget eller forfatteren, som så forhåbentlig undersøger og retter evt. fejl.

Venlig hilsen
Jens Møller

--
Jens MO-Møller
[image]

Bogen DSB i årene 1950-1969

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 25/6 2011, 11:30 (4900 dage siden) @ Jens Møller

Det er en rigtig spændende bog med mange herlige fotos i, også en del jeg ikke er faldet over i andre bøger før.

Lokomotivets Forlag plejer at være flinke til at lave en rettelsesliste. Du kan jo evt. skrive en email derind med de fejl du har opdaget. De er flinke til at svare. Og fejl vil aldrig kunne undgås helt i en bog med så mange oplysninger i.

Mvh
Claus

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak