Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Odense Tømmergård

af Reinholdt ⌂, Lindved, nærområde ovk. 19 Od-Svg, 30/10 2010, 16:09 (5146 dage siden)

Sidst på sommeren var jeg på Odense Tømmergård (Stark) Mens jeg holdte og ventede var der noget der slog mig. Imellem alt skidt og snavs på jorden, lagde jeg mærke til noget, der lignede en slags tipvognsspor, mit gæt er 600mm sporvidde. De fortsatte ned gennem en lang hal, til den ene side, og jeg kunne lige ane, at der havde været et sporskifte. Og til den anden side ind i en anden hal. Er der nogen i dette glimrende forum, der har en god forklaring på dette her.
På forhånd tak.
Vh. Peter Reinholdt

Odense Tømmergård

af Niels Munch, 31/10 2010, 06:03 (5145 dage siden) @ Reinholdt

Hej Peter,

Jeg er ikke specielt godt kendt i Odense; men vore venner i "Smalspor-Forum" har givet det tip, at omtalte Silvan/Stark kan ligge på det gamle Odense Sukkerkogeri's område. Gad vide, om ikke forklaringen kan findes heri?

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Odense Tømmergård

af Erik, My 1 2 87 ⌂, Odense, 31/10 2010, 06:34 (5145 dage siden) @ Niels Munch

Det er rigtigt at Silvan ligger på den gamle Sukkerkogerigrund. SFJ gik lige forbi kogeriet og deres remise lå få hundrede meter derfra (se evt. SFJ's remiseområde på My 1 2 87.dk). Der var tilslutningsspor fra SFJ (Se Jernbanen.dk: Hvad er det? billede 3).
Syd for remisen gik der desuden en roebane, som førte hen til Sukkerkogeriet. Se også bogen "Svendborgbanen i 125 år" af Lars Viinholt-Nielsen.

--
Hilsen Erik
www.my1287.dk

Odense Tømmergård

af Reinholdt ⌂, Lindved, nærområde ovk. 19 Od-Svg, 31/10 2010, 17:16 (5145 dage siden) @ Erik, My 1 2 87

Jeg er klar over at Silvan ligger på den grund, på Grønlykkevej, hvor det gamle sukkerkogeri holdt til og tilmed læst den fine lille historie på din side Erik, hvor du fortæller om en hyggelig gåtur på og omkring området til de gamle privatbane arealer i Odense. Det er Stark Odense Tømmergård, på Jarlsberggade 10, 5100 Odense C, vi har med at gøre her. Hvis i tager fat i Google maps med adressen. Når i så ser på tømmergården fra oven og nord er op. Så går de fine små spor mellem den bygning der ligger op til krydset Næsbyvej-Wichmandsgade og bygningen lige til højre for denne, der ligger op til Wichmandsgade. Nærmere kan jeg vist ikke komme det, uden at jeg har billedeer af det. Det var alt for nu.

Vh. Peter Reinholdt

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak