Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

For 44 år siden - STORT ! (Generelt)

af Per Hauberg, 24/6 2011, 01:31 (4901 dage siden)

I næste måned er det 44 år siden. -Jeg var stadig anbragt på skolebænken, lykkeligt uvidende om, hvad der kom forbi få hundrede meter fra Viby Skole...
Navnlig, når jeg kommer til side 4 - "togformering" - rykker det slemt i foto-gén'et.

:-P

[image]
[image]
[image]
[image]

For 44 år siden - STORT !

af Hedegaard, 24/6 2011, 15:54 (4900 dage siden) @ Per Hauberg

Hvorfor er det egentlig at AC vognen skulle være forreste vogn?

For 44 år siden - STORT !

af Peter Christensen @, 24/6 2011, 18:29 (4900 dage siden) @ Hedegaard

AC vognen skulle bruges til maskinafdelingens folk, der skulle følge maskinen (og tage en bunke målinger).
Faktisk var det bare "same procedure as last year", for ved prøvekørsel af 1101 og de talrige prøveture med 1201 og 1202 var der også medgivet en AC-vogn til maskinafdelingens folk.
Et godt bud er at følgende deltog:
Maskinchef Risbjerg-Thomsen, samt ingeniørerne J. Svindt, J.P.D. Johansen, M. Jensen, A. Bondesen, W. Oakley og A. Pedersen.
Samt en del andre, som jeg ikke ved hvem er.

For 44 år siden - STORT !

af Georg Schmidt, 24/6 2011, 20:54 (4900 dage siden) @ Per Hauberg

MZ 1401 må være leveret lidt senere end planlagt. Der var fremstillet en løbsplan for 1401 gældende fra 28/5 1967 i fald den skulle indsættes i vestområdet. 1401 skulle helst belastes som MX-MX, dvs der kunne ikke erstattes med en enkelt MY. Planen omfattede bl. a. "Nordpilen", tog 960 fra Frederikshavn til Flensburg med omløb i Århus samt nogle tunge ekspres- og godstog ialt 7010 km pr. uge. Det kom vist til at gå lidt anderledes.
Der blev også kørt "stort" en anden gang. Efter at MZ 1415 var leveret i foråret 1970 var der en del problemer med det elektriske system. Den 22/5 1970 skulle lokomotivet prøvekøres til Vejle og for at skaffe noget belastning "tømte" man lige personvognsristen i Århus for henstående vogne med i alt 27 enheder. det blev til en belastning på ca. 993 tons og knap 600 meter. Desværre havde jeg ikke fotoapparatet ved hånden, men oprangeringen fik jeg da:
MZ 1415- B096- CP3240- CP3210- CP3220- CP2927- Dh029- Bjh306- Bg087- Cc095- Bg158- ABxh394- CLL480- CLL479- CLL478- Bgoh210- A014- A002- Ah018- Ah023- Dph149- CLS714- CPS3235- Dh030- CP3206- Ah038- CMR2119- CLE697.
Mvh
Georg
MZ

For 44 år siden - STORT !

af Jan-Eddie Mathiasen, 24/6 2011, 21:54 (4900 dage siden) @ Per Hauberg

Hej Per.
Jeg havde fået nys om en af prøvelørslerne med MZ 1401, og stod derfor klar i Børkop med min fars gamle 6x9 kamera. Billedet er ikke særlig skarpt, og det er et udsnit - men det lugter da lidt af fisk.[image]
Toget er for sydgående. Derfor er de åbne vogne med jernlast koblet ind umiddelbat efter CC-vognen.

m.v.h.
Jan-Eddie

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak