Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Gætteriets natur..... (Billedegætterier)

af Ove Nygaard, 11/6 2011, 14:23 (4920 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære K2.

Du har jo færdedes meget ude i naturen og er kommet vidt omkring. Jeg prøver at gætte med her med stor risiko for fejlskud. Men er det ikke syd for Randers? Jeg synes, det kan minde lidt om "vådområderne" i nærheden af Gudenåen en vinterdag, hvor du har været på øvelse i "gummistøvleledelse", som indledning til halvfemsernes ledelsesfilosofi inden for en stor operatørvirksomhed.:-D

Bedste hilsener

Ove Nygaard
GH


Kære Ove GH m.fl.

Nej, det er desværre heller ikke syd for Randers.

Jeg har tidligere givet følgende hjælp:

Billedet er taget 2. marts 1980, signalet er et indkørselssignal, som ikke er der mere, og hvor fotografen står, er der i dag en vej, der på en bro skærer banen.


Og kan nu supplere med følgende yderligere hjælp:

Vi er på en dobbeltsporet strækning. Så stedet kan indsnævres til: Hvilke stationer på dobbeltsporet strækning har siden 2. marts 1980 mistet sit indkørselssignal? Og da der kun er tre lanterner i indkørselssignalet, må det være en station, som ikke havde noget udkørselssignal.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen, K2

Kære Knægt (K2).

Så prøver jeg en sidste gang, selv om du nok kunne have hjulpet "den gamle" med at anføre, om vi er i Jylland eller ej: Vi er syd for Skalborg, som - så vidt jeg husker fra "min tid" - ikke havde udkørselssignaler. Det er i hvert fald ikke Støvring, som jo har har en glorværdig fortid bag sig, og også havde udkørselssignaler og i tilgift automatisk linieblok til 3 sider.:-)
Nu håber jeg, at jeg fik "lukket tråden".

Bedste hilsener

Ove Nygaard
GH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak