Med MX-persontog på Svendborgbanen, 1985, del 2 (Generelt)
Så følger 2. del af beretningen. Spejderne i Haderslev skulle jo også hjem igen, så den 1. august 1985 var der bud efter MR-togene her igen, så primært MX´ere igen måtte træde til med persontog Fredericia-Odense-Svendborg. Var denne gang lidt bedre forberedt, og tog længere ned ad Svendborgbanen.
1/8.85. Ringe Station spor 1 kl. 7.56. MX 1027 + Bv + Bv er klar til afgang ned til Svendborg fra spor 1. Det havde været bedre at tage billedet ovre fra den gamle perron, men det var der ikke tid til. Men til gengæld ser man bedre det gamle perrontag fra SFJ-tiden. Meget kort tid efter forsvandt det, og det gamle SFJ-remisemiljø i Ringe.
1/8.85. Lige før Rudme kom dette her tog med MX 1045 + BDg + Bv + Hbis kl. 8.58. Hbis´en havde øl med til Ærø, fandt jeg bagefter ud af.
1/8.85. Rudme Station, der i dag forlængst er nedrevet. MX 1027 + Bv + Bv skal videre til Odense kl. 9.19. Der var kun en enkelt rejsende at optage.
1/8.85. Så nåede jeg til Kværndrup. MX 1045 + Bv + BDg er på vej ind på stationen undervejs til Odense. Kl. er 10.14.
1/8.85. Så har toget lige fået afgang.
1/8.85. Så kom jeg frem til Stenstrup og troede at der ville være mere GM. Men nej, der var også MR i drift. Og tog så dette her foto med togkrydsning i stedet for kl. 11.07. MRD 4216 + MR 4016 til Odense i spor 2 og MRD 4283 + MR 4083 i spor 1 til Svendborg. Stationsbygningen blev også nedrevet for nogen år tilbage.
1/8.85. Stenstrup Syd. Sørme om der ikke lige sneg sig en MY ind på banen. MY 1125 + BD + BV kl. 12.10 på sin vej ned til Svendborg. Den gule bygning er en del af de tidligere meget omfattende teglværker omkring Stenstrup og Stenstrup Syd. I dag er omådet ret forandret af udviklingen.
1/8.85. Så er MY 1125 på vej tilbage igen til Odense. Foto er taget mellem Stenstrup Syd og den gamle Kirkeby Station, det er Kirkebyskoven nede bagved.
1/8.85. MX 1024 + Bv + BD på dæmningen mellem Stenstrup Syd og Kirkeby. Toget er på vej ned til Svendborg kl. 13.36.
Det var det sidste foto. Kan godt ærge mig lidt over at jeg ikke fik kigget forbi Svendborg Station også. Men var vist godt træt.
Alle fotos: Claus Hansen
Mvh
Claus