Forspandskørsel!
Jeg har ledt og ledt, ved jeg har noget liggende, men jeg kan ikke lige finde det m.h.t. sammensætningen af litra, altså hvilket litra, der må køre forspand sammen. Men samme litra gav ingen problemer, hvis altså tilladt til at køre forspand. Der måtte HØJST anvendes et forspandslokomotiv, altså maksimalt 2 lokomotiver foran et tog!
Generelt skal dog siges, at forspandskørsel IKKE er noget man planlagde for, altså at et bestemt tog (nummer) skulle fremføres med forspand. Det var for dyrt materiel-, brændstof- som mandskabsmæssigt. Dog var det omkring det forrige århundredeskifte nødvendigt, at visse hurtige persontog med litra K blev fremkørt i forspand, da både togvægt som fremføringshastighed var blevet forøget, så det kneb med at holde tid. Det gav jo så anledningen til bygningen af litra P. Efter den 1. verdenskrig skete det ofte, at de tyske rigsbaner overleverede godstog på op til 1000 tons ved grænsen, hvilket ikke noget dansk godstogslokomotiv kunne klare (litra E (gammel E), G og D). Det gav jo så anledning til bygning af litra H, men det er som med litra P en anden historie.
Meget generelt kunne siges, at i tiden op til og med den anden verdenskrig, måtte det maksimalt største godstog være på 120 vognaksler eller 80 vognladninger (800 tons) og personførende tog med maksimal fremføringshastighed til 70 km/t på 80 vognaksler eller 60 vognladninger (600 tons) og fremføringshastighed over 70 km/t med 60 vognaksler eller 40 vognladninger (400 tons).
HVIS det blev nødvendigt at køre forspand FOR AT HOLDE TIDEN, måtte forspandslokomotivet være godkendt til at fremføre den bestemte kategori tog (maksimalhastigheden), f.eks. ”Kurerertog”, ”Hurtigt persontog”, ”Persontog”, ”Langsomt persontog”, ”Blandettog”, ”Hurtigt godstog”, ”Godstog” og ”Langsomt godstog”. Havde man ikke en forspandsmaskine til rådighed, måtte man enten dele toget eller rykke det ”ned” i kategori, f.eks. fra ”Persontog” til ”Langsomt persontog”. Toget fik altså en længere køretid. Alternativt kunne man udveksle toglokomotivet med et stærkere litra, hvis muligt. Men selvfølgelig kunne man heller ikke anvende et lokomotiv med et højere akseltryk end det banestykket var godkendt til.
Var alle disse ting i orden, kunne ”der medgives forspandsmaskine”, hvor trækkræften med forspandslokomotivet blev forøget med ¾ af dets påregnede trækkeevne (senere 10 % mindre end de to lokomotivers samlede trækkeevne).
Der var så nogle tekniske tiltag, bl.a., at det på TB tog, skulle førerbremseventilen på bagest lokomotiv stilles frem i ”forspandsstilling”, således at Lkf på forreste lokomotiv kunne bremse toget. Normalt var det toglokomotivet, der var forreste lokomotiv (som hovedregel) og forspandslokomotivet, der kørte op til togstammen. Men var forspandslokomotivet svagere end toglokomotivet, køre stærkeste lokomotiv op til togstammen.
Efter den anden verdenskrig blev togvægtene forøget, bl.a. med anskaffelsen af litra N, der på visse strækninger måtte fremføre tog på 1200 tons. Litra N kunne så erstattes af f.eks. 2 x H, der så i princippet kunne trække af med 1800 tons, hvis der blev givet dispensation fra togkontoret.
Nordekspres har flere gange (ved forsinkelse i ankomst til DK) været fremført af P + E og der har været kørt med hastigheder ”lidt over” 135 km/t. Ellers er der set K + T i Nordjylland, H + R, E + R, E + E o.s.v.
Sluttelig har der været kørt ”tomløb”, hvor så det lokomotiv, der skulle udveksles, har været anvendt arbejdende som forspandslokomotiv for at spare kanaler.
Så svaret på dit spørgsmål er vel, at forspand ikke var noget man planlagde for, men at de fleste lokomotiver kunne fremføres i forspand og med stærkeste lokomotiv op til togstammen, hvis det kneb med tiden eller at togvægten var større end normalt beregnet.
2xE med godstog under udkørsel fra Roskilde mod Ringsted i 1957 og 1200 tons på krogen. Billedet har været vist før her på Forum, men det er stadig lige imponerende.Foto: Arkiv Henning Petersen.