Nu har jeg set en hel del billeder, hvor både R, P og E maskinerne har kørt i forspand med hinanden, og jeg har spekuleret over hvordan reglerne egentlig var for sådanne oprangeringer. Jeg formoder ikke at alle maskiner måtte have lov til at køre i forspand med en R-maskine f.eks.

Er der nogen herinde, som kender til disse regler?

Nu har jeg set en hel del billeder, hvor både R, P og E maskinerne har kørt i forspand med hinanden, og jeg har spekuleret over hvordan reglerne egentlig var for sådanne oprangeringer.

Kraftigeste maskine bagerst...

Jeg formoder ikke at alle maskiner måtte have lov til at køre i forspand med en R-maskine f.eks.

Jo, så længe ovenstående overholdes.

Nu har jeg set en hel del billeder, hvor både R, P og E maskinerne har kørt i forspand med hinanden, og jeg har spekuleret over hvordan reglerne egentlig var for sådanne oprangeringer.

Kraftigeste maskine bagerst...

Jeg formoder ikke at alle maskiner måtte have lov til at køre i forspand med en R-maskine f.eks.

Jo, så længe ovenstående overholdes.

I en gammel kalender har jeg set litra K og P i forspand. P maskinen bagerst, så det er som det skal være, selvom kombinationen ser lidt løjerlig ud.

Nu vi er ved det med forspand, dengang Kong Frederiks IX's båretog blev kørt, var det to E maskiner der var forspændt toget. Men så vidt jeg har hørt var det kun den ene af dem der faktisk lavede noget, den anden havde man haft problemer med, og den trillede nærmest bare med og lavede lidt røg og damp. Er det korrekt, og hvis ja, hvilken af maskinerne var det der trak toget?

Nu vi er ved det med forspand, dengang Kong Frederiks IX's båretog blev kørt, var det to E maskiner der var forspændt toget. Men så vidt jeg har hørt var det kun den ene af dem der faktisk lavede noget, den anden havde man haft problemer med, og den trillede nærmest bare med og lavede lidt røg og damp. Er det korrekt, og hvis ja, hvilken af maskinerne var det der trak toget?

Historien, som jeg har hørt den, er at på 978 (forreste maskine) var kraftdamprøret klappet sammen, og den kunne derfor ikke trække. Det kunne 994 (bagerste maskine), men der var luftpumpen defekt, hvorfor den nødvendigvis skulle gå bagerst. Nu har sådanne historier det jo med at udvikle sig, men det er versionen jeg kender til og den er da hørt fra flere sider.

Nu kommer mig spørgsmå så til det: Kørte 978 efter den tur? Jeg ved godt at den først blev udrangeret 2 år efter, men det er jo bare formalia.

Togets ordinære trækkraft skulle være forreste maskine.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Forspandskørsel!

Jeg har ledt og ledt, ved jeg har noget liggende, men jeg kan ikke lige finde det m.h.t. sammensætningen af litra, altså hvilket litra, der må køre forspand sammen. Men samme litra gav ingen problemer, hvis altså tilladt til at køre forspand. Der måtte HØJST anvendes et forspandslokomotiv, altså maksimalt 2 lokomotiver foran et tog!
Generelt skal dog siges, at forspandskørsel IKKE er noget man planlagde for, altså at et bestemt tog (nummer) skulle fremføres med forspand. Det var for dyrt materiel-, brændstof- som mandskabsmæssigt. Dog var det omkring det forrige århundredeskifte nødvendigt, at visse hurtige persontog med litra K blev fremkørt i forspand, da både togvægt som fremføringshastighed var blevet forøget, så det kneb med at holde tid. Det gav jo så anledningen til bygningen af litra P. Efter den 1. verdenskrig skete det ofte, at de tyske rigsbaner overleverede godstog på op til 1000 tons ved grænsen, hvilket ikke noget dansk godstogslokomotiv kunne klare (litra E (gammel E), G og D). Det gav jo så anledning til bygning af litra H, men det er som med litra P en anden historie.
Meget generelt kunne siges, at i tiden op til og med den anden verdenskrig, måtte det maksimalt største godstog være på 120 vognaksler eller 80 vognladninger (800 tons) og personførende tog med maksimal fremføringshastighed til 70 km/t på 80 vognaksler eller 60 vognladninger (600 tons) og fremføringshastighed over 70 km/t med 60 vognaksler eller 40 vognladninger (400 tons).
HVIS det blev nødvendigt at køre forspand FOR AT HOLDE TIDEN, måtte forspandslokomotivet være godkendt til at fremføre den bestemte kategori tog (maksimalhastigheden), f.eks. ”Kurerertog”, ”Hurtigt persontog”, ”Persontog”, ”Langsomt persontog”, ”Blandettog”, ”Hurtigt godstog”, ”Godstog” og ”Langsomt godstog”. Havde man ikke en forspandsmaskine til rådighed, måtte man enten dele toget eller rykke det ”ned” i kategori, f.eks. fra ”Persontog” til ”Langsomt persontog”. Toget fik altså en længere køretid. Alternativt kunne man udveksle toglokomotivet med et stærkere litra, hvis muligt. Men selvfølgelig kunne man heller ikke anvende et lokomotiv med et højere akseltryk end det banestykket var godkendt til.
Var alle disse ting i orden, kunne ”der medgives forspandsmaskine”, hvor trækkræften med forspandslokomotivet blev forøget med ¾ af dets påregnede trækkeevne (senere 10 % mindre end de to lokomotivers samlede trækkeevne).
Der var så nogle tekniske tiltag, bl.a., at det på TB tog, skulle førerbremseventilen på bagest lokomotiv stilles frem i ”forspandsstilling”, således at Lkf på forreste lokomotiv kunne bremse toget. Normalt var det toglokomotivet, der var forreste lokomotiv (som hovedregel) og forspandslokomotivet, der kørte op til togstammen. Men var forspandslokomotivet svagere end toglokomotivet, køre stærkeste lokomotiv op til togstammen.
Efter den anden verdenskrig blev togvægtene forøget, bl.a. med anskaffelsen af litra N, der på visse strækninger måtte fremføre tog på 1200 tons. Litra N kunne så erstattes af f.eks. 2 x H, der så i princippet kunne trække af med 1800 tons, hvis der blev givet dispensation fra togkontoret.
Nordekspres har flere gange (ved forsinkelse i ankomst til DK) været fremført af P + E og der har været kørt med hastigheder ”lidt over” 135 km/t. Ellers er der set K + T i Nordjylland, H + R, E + R, E + E o.s.v.
Sluttelig har der været kørt ”tomløb”, hvor så det lokomotiv, der skulle udveksles, har været anvendt arbejdende som forspandslokomotiv for at spare kanaler.
Så svaret på dit spørgsmål er vel, at forspand ikke var noget man planlagde for, men at de fleste lokomotiver kunne fremføres i forspand og med stærkeste lokomotiv op til togstammen, hvis det kneb med tiden eller at togvægten var større end normalt beregnet.

2xE med godstog under udkørsel fra Roskilde mod Ringsted i 1957 og 1200 tons på krogen. Billedet har været vist før her på Forum, men det er stadig lige imponerende.Foto: Arkiv Henning Petersen.

Sidst i 60´erne kørte der tit forspand i et vestgående godstog over Fyn.
Det kunne være R + E eller E + E. Toget var normalt inde til overhaling i Tommerup og det var ganske imponerende at overvære igangsætningen.

Mvh. Poul

Om forspand står der ba. a. i lokomotivmændenes lommebog årgang 1953:

Køres et tog af 2 damplokomotiver, hvoraf det ene er et persontogslokomotiv, skal persontogslokomotivet altid køre forrest, hvis hastigheden er over 60 km/t. Hvis det er to persontogslokomotiver, skal togets ordinære lokomotiv som regel køre forrest. Lokomotiver af andet litra end E, H, N, P, PR, R, S eller T skal altid køre forrest i forspand med et af disse. Fremføres toget af et damplokomotiv og et motorlokomotiv, skal damplokomotivet køre forrest. Fremføres et tog af to motorlokomotiver (motorvogne), skal det tungeste almindeligvis køre forrest.

Mvh
Georg

Er det de fysiske kræfter, der er årsag til, at det er det kraftigste lokomotiv, der skal (skulle) gå bagest?

Lige nu står det nærmest som om det er nogle administrative regler, der bestemmer det.

I lommeboger står der foruden det med 1/10 mindre trækkraft end summen af de to også, at maksimalhastigheden er 90 km/t, hvis togets akselantal er mindre end 24.
Men det var jo i 1953.

Er det de fysiske kræfter, der er årsag til, at det er det kraftigste lokomotiv, der skal (skulle) gå bagest?

Lige nu står det nærmest som om det er nogle administrative regler, der bestemmer det.

Ja. I modsætning til vognmateriellet har damplokomotiver ingen gennemgående trækstang til koblingerne. Dvs at den kraft som et forankørende lokomotiv udsætter det bagerste lokomotiv for bliver overført til rammen. Hvis man antager at en E maskine kører forrest og derefter en K maskine, så skal K maskinens noget spinklere ramme optage hele trækkraften fra E masknen, samt desuden den kraft K maskinen selv bidrager med. Det dur ikke.

Er det de fysiske kræfter, der er årsag til, at det er det kraftigste lokomotiv, der skal (skulle) gå bagest?

Lige nu står det nærmest som om det er nogle administrative regler, der bestemmer det.

Ja. I modsætning til vognmateriellet har damplokomotiver ingen gennemgående trækstang til koblingerne. Dvs at den kraft som et forankørende lokomotiv udsætter det bagerste lokomotiv for bliver overført til rammen. Hvis man antager at en E maskine kører forrest og derefter en K maskine, så skal K maskinens noget spinklere ramme optage hele trækkraften fra E masknen, samt desuden den kraft K maskinen selv bidrager med. Det dur ikke.

Skulle K 563 ikke køre forrest her ? sammen med PR 904, her på vej til Odense.

Mvh
Holger Cordtz

PR 904+K 563 i Kauslunde 6/6-99 Foto: Holger Cordtz

Mon ikke der er tale om Pr 908 - 804 eksisterede vist ikke på det tidspunkt

M.v.h. Poul Erik Bjerre.

Ok - jeg kan heller ikke ramme tasterne.

Mente:

Mon ikke der er tale om Pr 908 - 904 eksisterede vist ikke på det tidspunkt

M.v.h. Poul Erik Bjerre.

Mon ikke der er tale om Pr 908 - 804 eksisterede vist ikke på det tidspunkt

M.v.h. Poul Erik Bjerre.

Og 804 var en D maskine ;)

He he. Egentlig en ganske morsom overskrift. Jeg tror vi alle er klar over der menes damplpkomotiver.
Lige da så den forestillede jeg mig et antal dampMASKINER på et jernbanespor.

Hilsen Ole

He he. Egentlig en ganske morsom overskrift. Jeg tror vi alle er klar over der menes damplpkomotiver.
Lige da så den forestillede jeg mig et antal dampMASKINER på et jernbanespor.

Et damplokomotiv er jo faktisk bare en dampmaskine hvor svinghjulet er indrettet til at køre på skinner. Man har så tilføjet nogle småting som nogen mente var nødvendige, som f.eks bremser..

Ok - jeg kan heller ikke ramme tasterne.

Mente:

Mon ikke der er tale om Pr 908 - 904 eksisterede vist ikke på det tidspunkt

M.v.h. Poul Erik Bjerre.

Jo det var Pr 908 der er tale om

Pr 904 blev jo taget ud af drift i 1952 efter et uheld i 1951 ved Brørup, hvor
den kørte sammen med R 946.

Ved ikke hvad jeg tænke på ?

Mvh
Holger Cordtz

Ja det har du jo ret i!

Hilsen Ole