Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

lokomotiver/togsæt som arbejdsplads (Generelt)

af Gert, Aalborg, 9/6 2011, 17:06 (5001 dage siden)

Jeg har ofte tænkt på, hvordan man har oplevet arbejdsforholdene som lokofører og/eller fyrbøder på de forskellige lokomotiver/togsæt. Jeg har en klar opfattelse af, at det ikke altid har været noget at råbe hurra for.
Derfor kunne det være spændende at høre lidt om - det hører også med til historien.
Der er nogle her, der kender det på egen krop - andre har gamle beretninger liggende.

Gert

lokomotiver/togsæt som arbejdsplads

af Peter Roland Hansen, 9/6 2011, 19:34 (5001 dage siden) @ Gert

Der findes faktisk en hel del gode bøger om emnet. Prøv at kig hos Banebøger

lokomotiver/togsæt som arbejdsplads

af Egon Schmidt, 9/6 2011, 19:49 (5001 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Nu har jeg godt nok kun kørt som fyrebøde på veterantog men man fik dog lidt at følge hvordan der var i de gode gamle dage lad mig sige det sådan det var hårdt arbejdet,
men samtide sjovt,man fik en dejlig natur at se nå man kørte tidlig om morgen.
Her fik du da lidt af mig hvordan jeg har følt det det var en dejlig tig,håbe du kan bruge det til noget.
Egon

lokomotiver/togsæt som arbejdsplads

af Hedegaard, 9/6 2011, 22:17 (5001 dage siden) @ Gert

Kunne være spændende hvis vi havde nogle gamle "Lyntogs-førere" her på forummet. Jeg har altid hørt at der var lidt prestige over den stilling, og at det ikke var enhver der fik lov til at "bestige" et MS eller MA togsæt.

lokomotiver/togsæt som arbejdsplads

af Kalle Munch., 9/6 2011, 23:11 (5001 dage siden) @ Hedegaard

Sådan var det også da IC3-togene kom frem, der var også nogle lokomotivfører der mente de var mere end de lokomotivfører der ikke kørte IC3. Har aldrig kørt med damp, begyndte først ved DSB i 1976. Sammenligner man lokomotivførenes arbejdsplads på de gamle GM-lokomotiver og vores nuværende arbejdsplads er det klart at foretrække de tog vi kører med i dag. En hel arbejdsdag på en gammel larmende MYer, med træk ind af vinduerne og lugt af udstødningsgasser, så tror jeg selv de aller største MY-elskere har fået nok. Ikke at forglemme rangering/strækningkørsel med MH, sikke nogle rysteture man kunne få dengang. Men selvføgelig damphestenes personale havde det nok endnu hårdere endnu.

lokomotiver/togsæt som arbejdsplads

af re20000, 9/6 2011, 23:30 (5001 dage siden) @ Hedegaard

Jeg tror det er meget individuelt, hvad man synes om de forskellige førerrum. Personlig har jeg kun kørt metro og lidt s-tog og da jeg samtidig er togtosse har jeg nok set lidt anderledes på det end dem, der "bare" så på det som et job som alle andre. Jeg fik kørt 2. 3. og 4. g- stog. Kunne godt lide 2. g erne fordi det føltes som "rigtig tog". Ordentlig solid mekanik selvom kontrolleren godt kunne være slem ved venstre skulder, man sad skævt for det. Fedt om sommeren med åbne vinduer men koldt om benene om vinteren. 3. g erne var fede, som at flyve på et tæppe. Førerrummet var jo i styrevognen så der var meget stille og luftaffjedringen var meget som i MR. Men betjeningen var ulogisk indtil man fik den ind under huden. 4.g var rart med aircondition men ergonomien brød jeg mig ikke om, det ved jeg andre er meget uenige med mig i.
Vedr GMerne er lyden jo herlig når man ser dem knokle forbi, men mange førere har fået alvorlige høreskader af at sidde ovenpå sådan en diesel i timevis år ud og år ind.
At køre Metrotog i manuel drift er lidt specielt. Toget er jo meget let og reagerer meget rapt men pulten er en ergonomisk katastrofe, der absolut kun er beregnet på betjening i nødstilfælde. Enten kører man stående eller sidder skævt på et af pass.sæderne. Kontrolleren er meget lille og man får let krampe i armen hvis man skal køre mere end bare et par stationer. Men det skal man jo heldigvis efterhånden også meget sjældent. Normalt kører man bare det tomme tog frem til næste perron og går så i Auto driftsform igen.

Nold

lokomotiver/togsæt som arbejdsplads

af Rene K, 10/6 2011, 01:17 (5001 dage siden) @ re20000

De danske lokomotivfører skal nu ikke klage over arbejdsforholdene i danske tog, så skulle det da kun værer at togene slinger og ryster. Har man nogen sinde været ombord på et engelsk tog, og bl.a. set hvordan førerrummene er opbygget, så vil man korse sig. Og mistænke designerne for at have indrettet disse førerrum/føreborde med hovedet under armen. I de danske tog sidder de fleste betjeningshåndtag og diverse knapper samlet.

Men en ting man godt kunne lærer i Danmark, det var lige som tyskerne har det. Stort set samme førerbord i alle deres nyere materiel. Hvis man tager MR-togene så er der nok 3-4 foreskellige udformninger af førebordet, på nogle sidder strækningsradioen helt over til venstre, andre midt for på førebordet, foreskellige kontakter er der også flyttet rundt på. Det er faktisk kun IC3 og ER4 der næsten identiske føreborde. IC4erne har et helt andet slags førerbord, dog er den gule farve den samme. Lige på område syntes jeg den blå farve som dobbeltdækker styrevognenes førerborde har er bedre end den gule farve, men det er vel smag og behag.

Det med 2-gen. S-togenes førerrum, og hvordan de er indrettet. Kom jeg til at tænke på når man skulle rangere med bl.a. MY-MV eller MX så havde man absolut ikke den bedste arbejdsstilling at sidde i, dette gjaldt også på MT og MH, men på MHerne kunne man heldigvis mange stå op under rangering da der kun var anbragt en trebenet skammel til føren.

Avatar

lokomotiver/togsæt som arbejdsplads

af Gert, Aalborg, 9/6 2011, 23:34 (5001 dage siden) @ Hedegaard

Spændende svar . Jeg ved også, at MY førerne i begyndelsen ville kaldes sådan, for at markere at de kørte med det nyeste i modsætning til dem, der stadig kørte damp.

Når man ser de taburetter der findes i nogle meget smalle førerrum, så tænker jeg straks på arbejdsforholdene for lokoføreren.

Gert

De jydske Skærvefabrikker
De jydske Skærvefabrikker

De jydske Skærvefabrikker var en af Jyllands største producenter af sten og grus til især Statsbanernes mange anlægsarbejder i 1930´erne. Ved Balle på Djursland blev der etableret sidespor til Ebeltoftbanen, og opført adskillige skærveværker med tilhørende smalsporsbaner.

Læs mere
Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak