Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Maskindepot Århus. (Generelt)

af Georg Schmidt, 7/6 2011, 21:18 (4917 dage siden)

Hermed et billede fra 1971 af maskindepotet i Århus i GM storhedstiden.
[image]
Maskindepotet ibrugtaget i 1925 med flere udvidelser.
Til højre ses den nyere tilbygning med GM-værksted, derefter mod venstre den gamle motorremise med MO-vognene, derefter ses post 4 med sit arsenal af SU-Signaler af armsignaltypen. Disse signaler betjente den gamle godsafgangsrist der lå mellem remisen og godsterminalen hvis hovedbygning ses i baggrunden med tårnet. Foran denne bygning ses de to store pskhuse med kamsporene til de mange stykgodsvogne. Til venstre for post 4 ved stopperen ses rangerrygsignalet af daglystypen med de gule lamper der styrede nedløbet af godsvognsstammerne fra stationsristen til afgangsristen hvor godstogene samledes. Det meste er i dag historie, dog ligger depotet der stadig, men trækkraften er anderledes.
Ved tidspunktet for billedet indsatte depotet for at klare trafikken i vestområdet 15 MZ, 5 MV, 17 MY, 22 MX, 4, MT, 70 MO og 1 MK-FK. Fra K 74 og 70'erne ud var GM-forbruget ret konstant med 24 MZ, 14 MY, 5 MV, 21 MX og et stærkt faldende antal MO som ved overgangen til MR var nede på en 20-25 stykker.
Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Skagensbanen 1890 - 1965
Skagensbanen 1890 - 1965

I 1965 kunne Skagensbanen fejre 75 års jubilæum og i den anledning udgav Jernbane-historisk Selskab dette hæfte. Heri fortælles grundigt om Skagensbanens første 75 år, hvor banen bl.a. blev ombygget fra smalspor til normalspor. Hæftet er på 64 sider og ændret til pdf-format.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak