De sidste efterhånden mange uger har kystbanetogene sneglet sig af sted med hvad, der føles som 20-30 km/t fra Østerport mod Hellerup. Nogen der ved hvorfor?

Fra Østerport til Helgoland er der ihvertfald noget med 40km/t:
https://bane.dk/temp/FileFetch/RouteInformationFolder/La/La-10-2022-01-22-2022-01-22.pdf

- Martin

Faktisk rager det La-forhold ind over stationsgrænsen på Helgoland, og derfor gælder hastighedsnedsættelsen helt frem til udkørselssignalet.

Det bliver til cirka 1,6 km med 40 km/t.

Faktisk rager det La-forhold ind over stationsgrænsen på Helgoland, og derfor gælder hastighedsnedsættelsen helt frem til udkørselssignalet.

Det bliver til cirka 1,6 km med 40 km/t.

Ja, det kan man godt mærke. Det er enormt frustrerende at køre så langsomt over et relativt langt stykke, hvis man i forvejen er blevet forsinket gennem røret.

Nogen der ved, hvor længe det varer ved?

De sidste efterhånden mange uger har kystbanetogene sneglet sig af sted med hvad, der føles som 20-30 km/t fra Østerport mod Hellerup. Nogen der ved hvorfor?

Det er også tilfældet for S-tog. Men det er så en permanent ting?

Da Linje E var hurtigtog til Hillerød og Linje B stoptog til Holte tog det kortere tid end i dag at køre Nørreport-Hellerup. Linje E gjorde det på 9 minuter og B og C på 10 minutter.

Nu tager Linje E 12 minutter om turen og A og C tager 11 minutter.

Det er også tilfældet for S-tog. Men det er så en permanent ting?

Der vises ingen hastighedsnedsættelser i DMI'et på S-tog. Køreplanen er bare tilrettet til det "fantastiske" CBTC-system, der nu også er udrullet i det centale afsnit.

Der vises ingen hastighedsnedsættelser i DMI'et på S-tog. Køreplanen er bare tilrettet til det "fantastiske" CBTC-system, der nu også er udrullet i det centale afsnit.

DMI'et - hvad er det?

Der vises ingen hastighedsnedsættelser i DMI'et på S-tog. Køreplanen er bare tilrettet til det "fantastiske" CBTC-system, der nu også er udrullet i det centale afsnit.

DMI'et - hvad er det?

Driver-Machine Interface

Det er der signalgivningen vises.

Den lavere hastighed er nok bare noget slæk/buffer der for en sikkerheds skyld er lagt ind i køreplanen og som ved næste køreplanskifte, når CBTC er fuldt udrullet, forsvinder

Fra ORS-21-3 p. 30:

DMI (Driver-Machine Interface) er lokomotivførerens interface til det mobile togkontrolanlæg. DMI´et er placeret i lokomotivførerens førerrum med henblik på at sikre kommunikationen mellem det mobile togkontrolanlæg og lokomotivføreren. DMI´et viser i hvilken grad toget er overvåget og dermed hvordan det skal fremføres og desuden vises togets hastighed, om toget er komplet , køreplan og togets øvrige tilstand. DMI´et giver lokomotivføreren de nødvendige oplysninger der skal til, for at kunne køre overvåget kørsel.

DMI´et vil ikke vise nogen kørtilladelser så længe toget ikke er overvåget.

Der vises ingen hastighedsnedsættelser i DMI'et på S-tog. Køreplanen er bare tilrettet til det "fantastiske" CBTC-system, der nu også er udrullet i det centale afsnit.

DMI'et - hvad er det?

Driver Machine Interface

Den skærm i førerrummet hvor CBTC kommunikerer med lokoføreren. ETCS har et lignende display.

De sidste efterhånden mange uger har kystbanetogene sneglet sig af sted med hvad, der føles som 20-30 km/t fra Østerport mod Hellerup. Nogen der ved hvorfor?

Det er også tilfældet for S-tog. Men det er så en permanent ting?

Da Linje E var hurtigtog til Hillerød og Linje B stoptog til Holte tog det kortere tid end i dag at køre Nørreport-Hellerup. Linje E gjorde det på 9 minuter og B og C på 10 minutter.

Nu tager Linje E 12 minutter om turen og A og C tager 11 minutter.

Der kommer justeringer af minuttal til december, så man udnytte at der er CBTC på alle strækninger, så man kan fjerne tillæg for skift imellem HTK og CBTC. Forskellen i køretid imellem linjer kan være placering af buffertid og lidt afrunding. For køreplanen på CBTC er lagt efter sekunder.

De sidste efterhånden mange uger har kystbanetogene sneglet sig af sted med hvad, der føles som 20-30 km/t fra Østerport mod Hellerup. Nogen der ved hvorfor?

Det er også tilfældet for S-tog. Men det er så en permanent ting?

Da Linje E var hurtigtog til Hillerød og Linje B stoptog til Holte tog det kortere tid end i dag at køre Nørreport-Hellerup. Linje E gjorde det på 9 minuter og B og C på 10 minutter.

Nu tager Linje E 12 minutter om turen og A og C tager 11 minutter.

Der kommer justeringer af minuttal til december, så man udnytte at der er CBTC på alle strækninger, så man kan fjerne tillæg for skift imellem HTK og CBTC. Forskellen i køretid imellem linjer kan være placering af buffertid og lidt afrunding. For køreplanen på CBTC er lagt efter sekunder.

Har du nogen idé om disse justeringer betyder at køretiden bliver sat ned til niveauet før CBTC?

Der kommer justeringer af minuttal til december, så man udnytte at der er CBTC på alle strækninger, så man kan fjerne tillæg for skift imellem HTK og CBTC. Forskellen i køretid imellem linjer kan være placering af buffertid og lidt afrunding. For køreplanen på CBTC er lagt efter sekunder.

Har du nogen idé om disse justeringer betyder at køretiden bliver sat ned til niveauet før CBTC?

P.t. ved jeg ikke noget hvor langt de er kommet med arbejdet, få at komme ned til det gamle niveau. For vidt jeg husker, så har de flere tiltag, som kommer enkeltvis for at kunne se, hvordan de virker i praksis.

Der kommer justeringer af minuttal til december, så man udnytte at der er CBTC på alle strækninger, så man kan fjerne tillæg for skift imellem HTK og CBTC. Forskellen i køretid imellem linjer kan være placering af buffertid og lidt afrunding. For køreplanen på CBTC er lagt efter sekunder.

Har du nogen idé om disse justeringer betyder at køretiden bliver sat ned til niveauet før CBTC?

P.t. ved jeg ikke noget hvor langt de er kommet med arbejdet, få at komme ned til det gamle niveau. For vidt jeg husker, så har de flere tiltag, som kommer enkeltvis for at kunne se, hvordan de virker i praksis.

Det må være beslutningsgrundlaget fra 2017-september "Hastighedsopgradering af S-banen" hvori der foruden ombygningen af Herlev omtales 16/17 mindre hastighedsknaster som forholdsvis billigt kan "høvles af".

Et minut hist og et minut pist bliver lige pludselig til en stamme i "overskud" som så kan benyttes til noget andet fornuftigt.

Der kommer justeringer af minuttal til december, så man udnytte at der er CBTC på alle strækninger, så man kan fjerne tillæg for skift imellem HTK og CBTC. Forskellen i køretid imellem linjer kan være placering af buffertid og lidt afrunding. For køreplanen på CBTC er lagt efter sekunder.

Har du nogen idé om disse justeringer betyder at køretiden bliver sat ned til niveauet før CBTC?

P.t. ved jeg ikke noget hvor langt de er kommet med arbejdet, få at komme ned til det gamle niveau. For vidt jeg husker, så har de flere tiltag, som kommer enkeltvis for at kunne se, hvordan de virker i praksis.

Det må være beslutningsgrundlaget fra 2017-september "Hastighedsopgradering af S-banen" hvori der foruden ombygningen af Herlev omtales 16/17 mindre hastighedsknaster som forholdsvis billigt kan "høvles af".

Det er vedtaget og de udføres løbende, når der er andre sporarbejder igang, som passer til det. Så der er ikke noget som kan ses i S22 eller S23. Der udover der også et par hastighedsopgraderinger på Nordbanen, giver noget, hvor den nord for Holte blev udnyttet fra da CBTC blev taget i brug. Der er også en hastighedsopgradering imellem Jægersborg og Holte, som først udnyttes, når systemet får en større opdatering.

Et minut hist og et minut pist bliver lige pludselig til en stamme i "overskud" som så kan benyttes til noget andet fornuftigt.

DSB nøjes med at få kortere køretider. Det at få rejsende hurtigere frem betyder meget samfundsøkonomisk, når er der mange af dem.

Et minut hist og et minut pist bliver lige pludselig til en stamme i "overskud" som så kan benyttes til noget andet fornuftigt.

Reducerede køretider skal ikke måles i minutter men i sekunder.
Men regner du det ud efter efter de samlede besparelser i sekunder x med antallet af passagerer, giver det et vist resultat (selv om det nok er de færreste der vil bemærke, at de kommer 30-40 sekunder hurtigere frem til deres bestemmelsesstation). En anden gevinst er dog, at der ikke skal bremses og accelereres så meget, men at hastigheden kan holdes konstant.

Et minut hist og et minut pist bliver lige pludselig til en stamme i "overskud" som så kan benyttes til noget andet fornuftigt.

Reducerede køretider skal ikke måles i minutter men i sekunder.
Men regner du det ud efter efter de samlede besparelser i sekunder x med antallet af passagerer, giver det et vist resultat (selv om det nok er de færreste der vil bemærke, at de kommer 30-40 sekunder hurtigere frem til deres bestemmelsesstation). En anden gevinst er dog, at der ikke skal bremses og accelereres så meget, men at hastigheden kan holdes konstant.

Enig. Men nu var det bare for at nævne princippet og minutter blev brugt lige som når vi måler afstande i træskolængder.

Stod det til mig blev minutter erstattet med hektosekunder. En time opdelt i 36 hektosekunder (eller bare 3600 sekunder) ville sikkert være mere anvendelig til drift at transportmidler.

Lidt kortere eller længere transporttid er nok ret lige meget så længe det bare er tid hvor man sidder i toget på sin flade og foretager noget forholdsvis nyttigt som man ellers ville have foretaget sig andetsteds. Problemet er spildtid hvor man bare står på perronen uden hverken sæde eller læ eller hvor man halser af sted mellem transportmidlerne.

Det er også tilfældet for S-tog. Men det er så en permanent ting?

Der vises ingen hastighedsnedsættelser i DMI'et på S-tog. Køreplanen er bare tilrettet til det "fantastiske" CBTC-system, der nu også er udrullet i det centale afsnit.

Gad vide hvad det så er der vises i anden og tredje række fra oven når fanebladet "spor" er valgt.......
Jeg kan hjælpe dig med et hurtigt opslag i manualen:

Næste hastighedsnedsættelse (Afstand til næste hastighedsnedsættelse)

samt

Midlertidig hastighedsnedsættelse med årsag

Velbekomme.....

Stod det til mig blev minutter erstattet med hektosekunder. En time opdelt i 36 hektosekunder (eller bare 3600 sekunder) ville sikkert være mere anvendelig til drift at transportmidler.

Deciminutter, sekunder, og halve minutter anvendes internt i systemer i DSB og BDK. Det er egnet til planlægningssystemer. Mener du at det ville være relevant at opgive disse tider eller tider i hektosekunder til publikum?

Lidt kortere eller længere transporttid er nok ret lige meget så længe det bare er tid hvor man sidder i toget på sin flade og foretager noget forholdsvis nyttigt som man ellers ville have foretaget sig andetsteds. Problemet er spildtid hvor man bare står på perronen uden hverken sæde eller læ eller hvor man halser af sted mellem transportmidlerne.

Ja, de unge kan lige så godt spilde deres tid på facebook i toget som andre steder.

Deciminutter, sekunder, og halve minutter anvendes internt i systemer i DSB og BDK. Det er egnet til planlægningssystemer. Mener du at det ville være relevant at opgive disse tider eller tider i hektosekunder til publikum?

Det er jo dem der skal have fordel af det (det er deres tid der omregnes til kroner og ører) så hvorfor ikke

Deciminutter, sekunder, og halve minutter anvendes internt i systemer i DSB og BDK. Det er egnet til planlægningssystemer. Mener du at det ville være relevant at opgive disse tider eller tider i hektosekunder til publikum?

Det er jo dem der skal have fordel af det (det er deres tid der omregnes til kroner og ører) så hvorfor ikke

Jeg ser ikke for mig, at passagerne begejstres over afgangstavlen på Kh:

75 → Sønderborg St. og Aarhus H 19,933

Men der sikkert nogen, der kan tjene penge på en app til at omforme det til minutter.

Deciminutter, sekunder, og halve minutter anvendes internt i systemer i DSB og BDK. Det er egnet til planlægningssystemer. Mener du at det ville være relevant at opgive disse tider eller tider i hektosekunder til publikum?

Det er jo dem der skal have fordel af det (det er deres tid der omregnes til kroner og ører) så hvorfor ikke

Jeg ser ikke for mig, at passagerne begejstres over afgangstavlen på Kh:

75 → Sønderborg St. og Aarhus H 19,933

Det ville hurtigt blive en vanesag.

Isf. afgang mod Jylland 19:56:00 ville man se 19:33⁶⁰ (eller bare 19:33) og man ville have i baghovedet at det klokkeslet hvorefter den store viser står lodret er hh:35⁹⁹ og ikke som nu hh:59:59 (hvor "hh" er timetallet).

Vi er vant til en urskive inddelt i 60 minutter. En urskive inddelt i 36 hektosekunder kunne blive lige så tilvant. Forkortelsen er "hs".

Der er sikkert nogen der tidligere har foreslået noget lignende og her skal det bare ses som et kuriosum.