Alstom og DB starter prøvedrift med batteri Talent 3 (Generelt)
Efter 3 års forsinkelse har Alstom (Bombardier) i slutningen af december endelig fået godkendt batteriudgaven af Talent 3 hos Eisenbahn-Bundesamt (EBA) og den planlagte testkørsel med passagerer i Baden-Württemberg kan begynde.
Fra mandag den 24. januar vil toget køre mellem Stuttgart - Horb på hverdage og i weekenden mellem Pleinfeld - Gunzenhausen. Testkørslerne skal efter planen foregå frem til maj.
Bemærk at "Talent 3" ikke nævnes nogle steder i pressemeddelelserne, da platformen jo er solgt til spanske CAF. Bombardier nåede heller aldrig at få en ordre på Talent 3 i batteriudgave, mens Alstom har fået en ordre på Coradia Continental batteritog til Leipzig-Chemnitz.
Pressemeddelelse Alstom: https://www.alstom.com/press-releases-news/2022/1/alstom-and-deutsche-bahn-test-first-b...
Pressemeddelelse Deutsche Bahn: https://www.deutschebahn.com/de/presse/pressestart_zentrales_uebersicht/Alstom-und-Deut...
--
Mvh Anders