Talgo er forsinket med nye vogne (Generelt)
Ja det var jo nok meget optimistisk med den første tidsplan. Den havde ihvertfald krævet at alt gik glat og uden forhindringer.
Det gik så ikke pga. Coronaen.
Det er hverken producenten eller DSB herre over. Ikke blot er producentens egne fabrikker ramt, men også utallige underleverandører helt ned til råstofudvindingen og naturligvis hele transportkæden.
Der er mange faktorer menigmand (herunder journalister) ikke tænker over når de hævder at Corona bare er en dårlig undskyldning...Nå men vi må jo væbne os med tålmodighed til 2024/25 eller hvornår det nu bliver at DSB får de første tog.
Lidt o.t. forhåbentlig kommer de også i model
Det virker umiddelbart til at det har ramt nyudviklinger hårdest, sandsynligvis fordi det har været vanskeligt at få sendt tog, folk og materialer rundt til test og inspektion. Stort set alle ny-/videreudviklinger er enten blevet forsinket eller yderligere forsinket under pandemien. Der er bl.a. Zefiro Express til Västtrafik, Coradia Stream til NS, Coradia Stream HC til CFL, nye Nightjet/Railjet 2 stammer til ÖBB og nu Talgo stammer til DSB og DB.
"Samlebåndsprodukterne" har næsten ikke været ramt og både Vectron til DSB og Lint til Nordjyske Jernbaner er leveret til tiden. Øvrige standardtogsæt rundt omkring i Europa er også leveret til tiden under pandemien. Sandsynligvis fordi man allerede har styr på forsyningskæderne og komponenterne allerede var bestilt inden pandemien.
--
Mvh Anders