Det er rystende læsning fra ende til anden.
Og der e rmange der har mulighed for at pege fingre af andre aktører, men totalt set ser det sort ud...

• Der er ingen krav til at skammel skal kunne holde en sættevogn nede, i hvert fald ikke formuleret som et krav til den kraft som skal til for at bryde låsen
  
• MAZ kan derfor få godkendt en skammel, der i praksis lige så godt kunne have været uden lås.
  
• DB Cargo Scandinavia installerer denne type skammel, men opdager at den ikke låser sættevognene pålideligt fast, og indberetter dette til Trafikstyrelsen
  
• Trafikstyrelsen kan se at den er gal, og er derfor LAAANG tid om at sige, at denmå bruges, da den jo ER godkendt.
  
• Efter flere hændelser er der nogle udenforstående der opdager at den er gal, og Havarikommissionen må ind i sagen
  
• Havarikommissionen opdager bl.a. at det organ der skal modtage indberetninger om hændelser består af enkeltpersoner og ikke organisationer, så advarsler kun med ringe sandsynlig når frem til steder der kan give dem virkning

Har jeg misforstået noget, eller er det en nogenlunde fair opsummering?