At nettet er spenningssatt, betyr ikke at det brukes strøm. Strøm brukes først idet der er en forbruker på nettet. Det vil si at i det øyeblikk det er en motovogn eller et lokomotiv som trekker strøm fra nettet, forbrukes det strøm. Hva det enkelte aggregatet forbruker, kan enkelt måles med en tilsvarende forbruksmåler somm dem man har rundt om i hjemmene, og så betaler man for brukt kW/H - på samme måte som man betaler per liter diesel. Verre er det ikke.

For tog som krysser grensen mellom én strømleverandørs område og en annens (Det vil i praksis ssi en landegrense), må det selvfølgelig skje en avregning i det øyeblikk en slik grense passeres.

Det er heller ikke ens i alle lande, i Østrig betales energien via infrastrukturafgiften pr. kørt km uden forbrugsmåler

Som jeg har forstået det, er det rigtigt nok at man på s-banen kun kan bruge genvundet strøm til andre tog i samme funktion. På fjern kan man derimod (igen, som jeg har forstået det) faktisk sende strømmen tilbage i nettet, så den potentielt ikke bare kan bruges af andre tog men også uden for jernbanen. Det skulle være en af fordelene ved at kørestrømmen er 50 Hz som resten af nettet.

Men jeg er hverken elektriker eller stærkstrømsingeniør, så jeg er åben for at have misforstået noget

For at kunne genbruge strømmen kræves det normalt -og især ved jævnstrøm- at der er et andet tog indenfor det samme forsyningsafsnit, der kan aftage strømmen.

For jævnstrøm: Hvorfra har du den opfattelse, at afsnittene er isoleret fra hinanden i normal drift? Det er de mig bekendt ikke.

For vekselstrøm med samme frekvens som det offentlige elnet: Langt det mest almindelige er, at kørestrømmen skaffes fra det offentlige elnet vha. en transformer. Der vil være isolation mellem forsyningsafsnittene, men transformeren virker i begge retninger, så overskydende energi fra kørestrømsafsnittet ender i det offentlige elnet.

For vekselstrøm med en anden frekvens end det offentlige elnet, synkront: Synkrone, roterende omformere koblet til det offentlige elnet (50 Hz / 3 i Norge og Sverige. Schweiz?) virker i begge retninger, så overskydende energi fra kørestrømsafsnittet ender i det offentlige elnet, selvom afsnittene er isoleret fra hinanden. Der findes også ikke-roterende omformere, der virker i begge retninger. Jeg ved ikke, hvor udbredt de er.

For vekselstrøm med en anden frekvens end det offentlige elnet, asynkront: Tyskland og Østrig har en blanding af asynkrone, roterende omformere fra det offentlige elnet og separate kraftværksblokke. Jeg ved ikke, om deres kørestrømsafsnit er isoleret fra hinanden i normal drift. Idet de kører asynkront fra det offentlige elnet bestemmer de jo selv faseforskydningen mellem de enkelte kørestrømsafsnit. Den kan de dermed sætte til 0 og koble alle/mange kørestrømsafsnit sammen, som var det jævnstrøm.

Dvs accellererer eller i det mindste trækker.

Eller har forbrug fra hjælpekraftforsyningen, dvs. alt andet end traktionsanlægget. Styring, lys, varme, ventilation osv.

Hvis der ikke er et andet tog i nærheden, der kan bruge strømmen, bliver den bare til varme i brødristerne på taget af toget eller under gulvet. På de lange skinner er afsnittene noget længere, men til gengæld er der også tit længere mellem togene.
Er der nogen der har nogle tal ude fra den virkelige verden?

Vil det sige, at alt det, du lirede af oven for, mest af alt var spekulation og gætteværk?