Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Skal man bruge hornet eller ej? (Generelt)

af Per Hauberg, 5/6 2011, 23:34 (4918 dage siden) @ Kent

Et lille trut på en video kan måske være meget charmerende; men vil vi egentlig ikke helst have noget med hjem, der virker rigtigt ?
Jeg skød over en periode på tre uger i maj 1977 en lille halv times film om den sidste tid på Hovbanen, og navnlig een af lokoførerne mente, jeg skulle ha' et lille pift, hver gang, han passerede mig. -Den færdige film gav indtryk af, at togene fløjtede og trallede hele vejen fra Odder til Hov på hver eneste tur.
Skæbnen ville, at jeg på et tidspunkt lånte filmen ud til nogen, som ved et uheld slettede det meste af det originale lydspor, så i dag er der ingen problemer med for meget fløjteri. Nu savner jeg det ligefrem næsten. (det var en 8mm strimmel med magnetlyd)
Men generelt ville jeg nu gerne nøjes med de reglementerede pift i henhold til skiltning ved overkørsler.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak