Ved Jernbanemuseets store lyntogsarrangement forrige weekend, var der også udstillet en kampvogn på en af militærets fladvogne:

Det fik mig til at tænke på, at jeg et sted på min computer havde nogle affotograferinger af gamle militærpapirer fra 1. verdenskrig, hvor militæret og DSB forberedte sig på en mulig fjendtlig besættelse. I al hemmelighed udsendtes særlige instrukser til landets jernbanestationer i tilfælde af mobilisering.

Nu har jeg gravet en af disse strengt fortrolige skrivelser frem fra computeren. Den blev i sommeren 1915 sendt til Godsbanegården i København i en forseglet kuvert, der kun måtte åbnes i krigstilfælde. Som det ses, skulle Godsbanegården blandt andet forberede sig på at ekspedere et såkaldt krudttog fra Frederiksværk med ammunition og sprængstoffer. Efter krudttogets ankomst til København, skulle vognene straks rangeres ud til Valby Gasværks private sidespor. Det er vist det man kalder en sprængfarlig cocktail!

Det er nok svært at læse ordren på biledet nedenfor. Derfor har jeg også lagt ordren ud på Togjournalen,hvor de håndskrevne sider kan forstørres ved at klikke på billederne.

Mange hilsner
Lars

Og jeg benytter lejligheden til at efterlyse tegninger af både godsvogn og kampvogn. Godsvognen er en af 20 vogne bygget af Linke-Hofmann i 1971 til Hærens Operative Kommando. I alle fortegnelser var vognenes ejer opført som "DSB for anden statsvirksomhed" - tophemmeligt...
Kampvognen kan Steff sikkert skrive et par sider om.

Leopard 1

Leopard 1 blev udviklet for at opfylde den tyske hærs krav. Krauss-Maffei blev udvalgt som hovedleverandør af Leopard 1, men at MaK blev hovedleverandør af bjærgningskøretøjer og brolæggere. Den første produktionskampvogn blev leveret til den tyske hær i 1965. Produktion til den tyske hær blev afsluttet i 1979.
Leopard 1’s stålskrog er opdelt i to rum. Forrest er mandskabsrummet og bagerst motorrummet. Køreren er placeret forrest til højre, og er udstyret med tre periskoper. Det helstøbte tårn (de danske Leoparder er dog udstyret med et svejset tårn) er placeret på midten med kommandøren og skytten til højre og hjælperen til venstre.

Motorrummet og mandskabsrummet er separeret af en brandsikker væg. hele motorerne og transmissionen er forberedt til quick udskiftning, og en total motor udskiftning kan udføres i felten på kun 20 minutter.

ABC systemet er monteret i forenden og producerer overtryk i mandskabsrummet. Under normale omstændigheder giver systemet frisk luft til mandskabet.
Standardudstyret udgøres bl.a. af et automatisk brandslukningsanlæg, varmer og nødluge.

Hovedbevæbningen udgøres af den britiske 105mm L7A3 riflede kanon. Den kan affyre alle standard 105mm granater produceret af NATO lande. Parallelt med kanonen er der monteret et 7,62mm Rheinmetall MG3 maskingevær som er ladt med 1250 patroner. Der er også monteret et lignende maskingevær på enten kommandørens eller hjælperens luge. Der er monteret fire elektriske røgkastere på hver side af tårnet.

Leopard 1 har gennemgået en del moderniseringer og den sidste model er Leopard 1 A5.
Leopard 1 findes i en del varianter. Leopard ARV som er en pansret bjærgningskøretøj. Leopard Biber som er brolæggerkøretøjer.

Danmark bestilte 120 stk. Leopard 1A3 i juni 1974. Den første blev leveret i marts 1976 og den sidste i november 1978. Disse 120 stk. er siden blev moderniseret til model A5 og der blev bestilt yderligere 110 stk. model A3 fra Tyskland. Siden er hele flåden af Leopard 1 blev moderniseret til model Leopard 1 A5.

Efter ca. 1990 er Leopard 1's rolle gradvist blevet overtaget af Leopard 2 i de fleste landes hære. Den bliver dog stadig anvendt i nogle lande og Danmark har f.eks. stadig nogle stående på depot. Et yderligere problem ved dens anvendelse i dag er reservedelsmangel, da mange dele ikke bliver produceret mere.

Kære Tommy!

Tak for tilliden, men jeg kan jo se at Kaj-Bing på fortræffelig vis har gengivet Leopardens historie ovenikøbet med nogle tegninger.
Jeg kan kun tilføje, at Leo´en på Danmarks jernbanemuseum har særlig historie, da den var en af de vogne, der i sin tid deltog i "Operation Bøllebank" i området omkring Tuzla i BiH i midten af 1990´erne. Det vil sige, at den danske eskadron under FN, for første gang i denne FN missions historie, satte sig i respekt over for serberne ved at skyde igen. Men det er jo en helt anden historie.

Mvh

Steff (ex. KVGKMD)

Operation Bøllebank er navnet på en træfning udkæmpet omkring en svensk bemandet FN-observationspost (OP), kaldet Tango 2 nær Tuzla den 29. april 1994. Tango 2 kom under beskydning fra serbiske styrker og en dansk kampvognseskadron fra Nordbat 2 rykkede OP'en til undsætning. Undervejs udkæmpede de danske kampvogne i to omgange en ildkamp med serbiske styrker, der fra nedgravede stillinger og bunkere rettede ild mod de danske kampvogne. Hverken danske eller svenske soldater blev dræbt under træfningen, men antallet af dræbte serbere kan være så højt som 150.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

I pens. trafikinspektør ole Nørregaard Pedersens fortrinlige erindringsbog "Den klarede De sgu godt, Brandmajor" fra 2008 (udgivet af Danmarks Jernbanemuseum) er der en udførlig beretning om "Den brune Konvolut" og om diverse instrukser for mobilisering samt banegårdenes ødelæggelse i tilfælde af krig/besættelse.

Bogen fortæller i øvrigt også om etatens forvandling fra et relativt stift statsforetagende til en moderne transportvirksomhed og kan anbefales til alle, der vil have et kig ind bag 'kulisserne' ved Statsbanernes administration fra 1944 til vore dage.

Venlig hilsen,

Aleman