I 1986 tog jeg en voksenpædagogisk grunduddannelse hos DSB. Vores lærer, faglærer Torkild Buus, Tinglev, lærte os i faget kommunikation denne formel:

Uvidenhed x interesse = rygter.

Jeg har hørt et rygte. Det er i min verden et gammelt rygte og det stammer fra før jeg blev ansat i DSB (1980). Så der er sandsynligvis ikke tale om et "remise-rygte" eller et "tjenestekupé-rygte". Det må være noget jeg har læst. Problemet er bare, at jeg aldrig senere har læst det igen og den dag i dag ved jeg ikke, hvorfra rygtet stammer og om jeg overhovedet har læst det.

Rygtet er nogenlunde som følger:

Af alle nedlagte jernbaner er Herning-Viborg banen som den eneste udstyret med en klausul om, at tracéen skal ligge urørt hen, således at jernbanen kan retableres i tilfælde af krig eller lignende. Her tænkes specifikt på jernbaneforbindelse til Flyvestation Karup (Grove Sidespor).

Se, det er jo et rygte, der vil noget. Det indeholder både et element af koldkrig, lidt konspirationteori, lidt jernbanenogstalgi og et håb om at kortdistance-vognladnings-sidebane-godstrafik igen skulle kunne blive aktuelt - ikke pga. økonomi men pga. at landet stander i våde.

Jeg har på intet tidspunkt forsøgt at gribe rygtet videnskabeligt/akademisk an. Jeg kunne jo starte med at kigge i den lov, som nedlagde Herning-Viborg, kigge i lovens forarbejder og bemærkninger, læse Forsvarets eventuelle høringssvar, kigge i diverse lokalplaner, kommuneplaner og regionsplaner. Men det har jeg som sagt ikke gjort. Andet er prioriteret højere. Men måske Forum kan bidrage til belysning af rygtet?

I virkelighedens verden: Tracéen ligger ikke urørt hen: På strækningen Viborg-Grove vil der skulle rives 7 villaer ned i Skelhøje (se her), sandsynligvis 1 i Frederiks og 3 mindre boligblokke i Karup.

Til gengæld er strækningen Herning-Grove farbar. Eller rettere sagt: Den var farbar indtil for nogle få år siden, da man førte motorvejen nord om Herning. Hvor motorvejen skærer Herning-Grove strækningen lidt syd for Nybo har man anlagt en bro over motorvejen. Men det er en cykel- og gangsti-bro, der ikke er dimensioneret til jernbanetrafik og ramperne til broen er i øvrigt for stejle til at kunne anvendes som tracé for en jernbane. Kan ses her.

Hej Thomas.
Ramperne vil nok kunne forlænges, så de passer til jernbanestigninger. Det har man jo gjordt lige syd for byen, hvor Skjernbanen også skulle "løftes" over motorvejen. Når man betragter den, ser den også meget stejl ud. Det var åbenbart nemmere at flytte og "løfte" jernbanen end at lade motorvejen passere banen enten under eller over en bro.
V/H, Steffen.

Så hvis rygtet ellers taler sandt, er der åbenbart sket et eller andet med klausulen undervejs.

For god ordens skyld anføres, at rygtet ikke er omtalt i den trykte jernbanelitteratur.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen