Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB Værksted Næstved? (Generelt)

af andersj, Aalborg, 30/12 2021, 16:09 (1058 dage siden) @ Jens Hansen


Men det er vel af politiske årsager at det ikke må placeres i Københavnsområdet.


Simpel forretningskalkule, DSB er også et ejendomsinvesteringsselskab, så deres arealer i København er mere værd som byggegrunde til byggeprojekter.

Miljøkonsekvensrapporten fra COWI nævner at Nykøbing F, Holbæk og Kalundborg også har været undersøgt. De væsentlige kriterier for valget af placeringen var:

  • Værkstedets beliggenhed i forhold til regionaltogstrafikken øst for Storebælt, som køres med dobbeltdækkermateriellet.
  • Værkstedets beliggenhed i forhold til trafikken mellem København og Hamborg, som planlægges afviklet med de nye vogne.
  • Værkstedets beliggenhed i forhold til nedbrud og anden akut vedligehold, hvor det er en fordel at have en central placering i netværket for at minimere afstanden til værkstedet.
  • Restkapaciteten på stationen tæt ved værkstedet, som kan udnyttes til skift af togstammer og tomkørsel til og fra værkstedet.
  • Opstillingskapaciteten på stationen, som kan udnyttes til opstilling af materiel på vej til og fra værkstedet.


Men hvor meget "pleje" har 42 nye ellokomotiver, 8 nye togstammer og 25 ældre togstammer brug for? Til 150 - 200 jobs?

JH

Miljøkonsekvensrapporten fra COWI nævner følgende:
Når alle de nye lokomotiver og vogne er taget i brug, forventer DSB, at i alt ca. 110 medarbejdere vil være beskæftiget på værkstedsområdet. I alt forventes ca. 60 medarbejdere at være beskæftiget på området ad gangen.

På ugebasis forventes ca. 25-50 togstammer at blive efterset, klargjort og vedligeholdt i værkstedshallen i vest. Når togene kommer til værkstedet, vil de blive parkeret på opstillingssporene i øst, hvor de også vil blive opstillet, når de er færdige, indtil de kører væk fra værkstedet.

"25-50 togstammer" virker dog højt, men man har nok indregnet kapacitet til at kunne håndtere yderligere vognstammer. Der er jo option på flere Talgo-stammer og DSB har også tilbudt at værkstedet kan bruges til service af nattogsmateriel i et evt. ÖBB/DSB partnerskab.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak