Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gamle DSB-logoer på stationsbygninger (Generelt)

af esni, Frederikssund, 27/12 2021, 13:06 (1061 dage siden) @ Michael Deichmann

Når man opfrisker det ydre, burde logoet så ikke også blive skiftet, så man undgår, at det hele bliver rodet og ikke sammenhængende?

Det er sådan noget "bønnetællere" ikke synes er relevant at bruge penge på med mindre logoet hænger i laser og alligevel skal skiftes.

Den anden yderlighed er Danska Bank. Om natten efter den sidste af de 3 fusionerende pengeinstitutter havde holdt den generalforsamling der godkendte fusionen, blev facaderne på samtlige 3 pengeinstitutters filialer i hele landet ændret, så de alle åbnede næste dag som "Danske Bank". På IT siden blev at planlagt projekt iværksat, så alle 3 organisationer hurtigst muligt kom til at køre på samme IT platform. Forinden havde man haft en "best of breed" øvelse, så det bedste af de forskellige systemer i de 3 pengeinstitutter var det der "overlevede". Resultatet var en udadtil ret gennemført fusion (selv om der internt stadig taltes om at være "rød" (Den danske Bank), "blå" (Købanhavns Handelsbank) eller "grøn" (Provinsbanken). Desuden havde Københavns Handelsbank forinden opslugt Bikuben, der var "de gule").
Modsætningen var den samtidige Unibank. hvor man netop var længe om både at fusionere IT systemer og facadeudsmykning af filialerne med mange problemer til følge.

Der mangler lidt en "Make DSB Great again" ledelse :-)

Du kan nok ikke helt sammenligne DSB med bankerne. DSB blev opdelt, hvorimod bankerne blev samlet.
Bygningsdelen af DSB ser udefra ud til at være den mindste, men også mindst ændrede - og de venter måske lidt på at stormen rammer.

Personligt har jeg en oplevelse med Tele der blev udskilt fra Post &Telegrafvæsenet. I første omgang dannedes Statens Teletjeneste og Tele Sønderjylland, som fik hvert sin nyance af blåt posthorn som logo.
Næste skridt var at det blev aktieselskaber med logo der indeholdt en 'Teleblå' firkant.
Så kom fusionen med KTAS, JTAS og FKT til et stort TeleDanmark, hvorefter der fulgte flere års kampe imellem de blå og de orange.
Endelig blev det til TDC, og koncernfarven blev hvid.
For mit eget vedkommende blev 14 års tumult omsider afløst af 6 år med sammenhæng i tingene

--
Eskild


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailVeterantog kalenderBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak