1. generations S-tog litra FS

Jeg har studeret vognlisten over DSB litra FS, og bemærker at FS 992 til FS 999, der alle otte blev bygget i 1936, fik ny vognkasse i 1962.
Det må da siges at være noget at en renovering der, der blev foretaget. Hvad var grunden egentlig til dette?
Det var også sært at disse vogne blev udrangeret allerede i 1976, efter kun 14 år med nye vognkasser.

Det kan også ses for litra MM´s (1. generation) vedkommende, at den sidste vogn (MM 719) blev leveret i 1962, og allerede efter 16 år i driften, nemlig i 1978 blev den, samt de andre senest byggede MM vogne udrangeret. Så galt var de renoveret i 1976.
Så kommer man til at tænke på 2. generations S-togene (de røde S-tog) der blev indsat i driften i 1967, og først efter 40 år, nemlig i februar 2007 blev de sidste udrangeret.

Så vidt jeg ved udførtes vist nok nogle prøvekørsler med 1. og 2. genrations S-tog sammekoblet.

https://www.jernbanen.dk/s-tog.php?typenr=51

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Jeg har studeret vognlisten over DSB litra FS, og bemærker at FS 992 til FS 999, der alle otte blev bygget i 1936, fik ny vognkasse i 1962.
Det må da siges at være noget at en renovering der, der blev foretaget. Hvad var grunden egentlig til dette?

I John Poulsens bog om S-banen fra 1984 fremgår følgende note til disse vogne: "Leveret som styrevogne med vognkasser af letmetal og 1963 udvekslet med nye vognkasser af stål."

Det siger lidt mere om hvad, men kaster ikke klokkeklart lys over hvorfor.

Det kan også ses for litra MM´s (1. generation) vedkommende, at den sidste vogn (MM 719) blev leveret i 1962, og allerede efter 16 år i driften, nemlig i 1978 blev den, samt de andre senest byggede MM vogne udrangeret. Så galt var de renoveret i 1976.

Poulsen henviser til "dele af publikums -- og dagspressens -- opfattelse af at togene var »gamle«. Dette til trods for at flere af vognene ikke var mere end 15 år gamle -- måske skulle man have malet dem røde ...? [...] mere eller mindre af prestigemæssige grunde bad HT i 1977 DSB om at finde mulighed for at de »gamle« tog kunne udgå af driften. [...] Den officielle grund var indføringen af énmandsbetjening, men de brune tog udgik inden de nødvendige TV-skærme var opsat,så de nye tog måtte køre tomandsbetjent i flere måneder!"

--
Henning Makholm

I bogen S-banen 1934-2009, er der på side 322 nederst tv. et foto af en 1. generations MM. Nummeret er ikke nævnt.
Teksten til dette foto lyder: "Motorvogn under forsøgsvis renovering på Centralværkstedet i København 1970. Ombygningen blev aldrig fuldført"

Så der var jo lidt i gang omkring 1.genration S-togene. Jeg har nu fundet et par fotos af en rødlakeret 1. generations S-togsvogn i hhv. Randers og Århus.
Der var et par fotos fra Jernbanen.dk forum.

https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=15872

Mvh.
Erik

--
Erik H
[image] [image]

I bogen S-banen 1934-2009, er der på side 322 nederst tv. et foto af en 1. generations MM. Nummeret er ikke nævnt.
Teksten til dette foto lyder: "Motorvogn under forsøgsvis renovering på Centralværkstedet i København 1970. Ombygningen blev aldrig fuldført"

Det må have været enten MM 804 eller MM 813. Fodnoter fra 1984-bogen:

MM 804: Ombygning til standard som 6. - 11. levering påbegyndt i marts 1969, men stillet i bero. Vognen hensat i marts 1972 i Randers, indtil ophugningen fandt sted.

MM 813: Beskadiget ved sammenstød på Vesterport station 8/12 1968 og udtaget til ombygning til standard som 6. - 11. levering. Ombygningen påbegyndt i marts 1969, og vognen blev malet rød. Men arbejdet blev stillet i bero. Vognen blev hensat i Randers i marts 1972, indtil ophugningen fandt sted.

FS 939: Ombygning til standard som 6. - 11. levering påbegyndt i marts 1969 og malet rød som disse, men arbejdet stillet i bero. Vognen hensat i marts 1972 i Randers, indtil ophugning fandt sted. Vognkassen anvendt som lager ved Randers maskindepot 1977 ...

Bogens hovedtekst siger: "Imidlertid blev ombygningen aldrig fuldført, dels fordi der manglede penge til ombygningsprogrammet og dels fordi centralværkstedet havde andre, mere presserende opgaver. De tre vogne fik aldrig nogen aptering og heller ikke isat vinduer, men vognkasserne på MM 813 og FS 939 nåede dog at blive malet i samme røde farve som på de nye tog!"

--
Henning Makholm

I John Poulsens bog om S-banen fra 1984 fremgår følgende note til disse vogne: "Leveret som styrevogne med vognkasser af letmetal og 1963 udvekslet med nye vognkasser af stål."

Det siger lidt mere om hvad, men kaster ikke klokkeklart lys over hvorfor.

Vognkasserne fra 1936 var bygget i aluminium. Og man havde formentlig ikke styr på korrosionen i stål/aluminium. Formentlig noget med at stål ikke beskytter aluminium, hvorfor aluminiummet forvitrer. Det er der jo nok en ingeniør/kemiker der kan fortælle mere om.

--
ئۇلغىك

Her er lidt om galvanisk tæring på både, men princippet er det samme:

https://hou-havn.dk/wp-content/uploads/2016/10/Galvanisk-t%C3%A6ring.pdf .

M.v.h.
Niels

Et væsentligt problem ved 1. generations S-togene var, at de blev bygget gennem en alt for lang årrække. Der skete selvfølgelig en vis udvikling undervejs, men for almindelige mennesker har togene fra 1962 lignet dem fra 1933. De sidste tog var sikkert fine teknisk set, men udseende og indretning har fremstået forældet, allerede da togene var nye. Noget der selvfølgelig blev endnu mere synligt, da 2. generations S-togene kom med nyt design og indretning fra 1967. 2. generation blev desuden kun bygget frem til 1978, før man gik i gang med 3. generation.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Hvornår går man i gang med 5. generation? De første 4. generation er jo snart 30 år gamle

--
[image]

Den tanke har jeg også puslet med.
Det bliver sikkert nogle førerløse, og det skal nok blive "godt".
Ikke usandsynligt bliver det S-togenes pendant til de italienske pizzabakker IC4. Dermed får de nuværende 4. generations S-tog en forlænget levetid :-P

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Jeg tror allerede man er i gang med at se på det: https://www.dsb.dk/om-dsb/baeredygtighed/fremtidens-s-bane/

Baseret på hvad der har været rygtes her på forum vil det være nogle 3-vogns togsæt leveret med fuld udnyttelse af fritrumsprofilets bredde forberedt til førerløs drift. Det er uanset hvad en forudsætning for at øge kapaciteten på s-banen, at man køber nye tog, da alt der kan køre kører i myldretiden.

Jeg tror allerede man er i gang med at se på det: https://www.dsb.dk/om-dsb/baeredygtighed/fremtidens-s-bane/

Baseret på hvad der har været rygtes her på forum vil det være nogle 3-vogns togsæt leveret med fuld udnyttelse af fritrumsprofilets bredde forberedt til førerløs drift. Det er uanset hvad en forudsætning for at øge kapaciteten på s-banen, at man køber nye tog, da alt der kan køre kører i myldretiden.

Se også: https://www.dsb.dk/om-dsb/virksomheden/rapporter-og-regnskab/fremtidens-tog/

Fremtidens S-Tog
Beslutningsoplæg for Fremtidens S-bane (pdf)

Jeg tror allerede man er i gang med at se på det: https://www.dsb.dk/om-dsb/baeredygtighed/fremtidens-s-bane/

Baseret på hvad der har været rygtes her på forum vil det være nogle 3-vogns togsæt leveret med fuld udnyttelse af fritrumsprofilets bredde forberedt til førerløs drift. Det er uanset hvad en forudsætning for at øge kapaciteten på s-banen, at man køber nye tog, da alt der kan køre kører i myldretiden.

Det er ikke et rygte, men noget DSB skriver om. Der er et beslutningsoplæg, hvor længde på togsæt er nævnt fra side 29:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/tru/bilag/300/index.htm
Der er også et afsnit om frirumsprofil. De vil gerne hav nogle i nuværende profil, men godt accept lidt mindre.

Oplægget er blevet behandlet politisk, så DSB er gået videre....

Ville det være sindssyg dyrt at få lavet eks. 10 sæt, mere af dem vi har.
Så der er ro til at finde G5.
Tænker, hvis vi skal have nyt system/førerløs( gud forbyde det)
Så kommer der jo til at gå mange år.
1. At have et par sæt i reserve, imyldretiden kunne være godt.
2. Det nye signal system, skulle kunne give flere tog på de samme skinner. Men hvis vi ikke har flere...
3. Befolkningen stiger i antal, og man vil gerne have flere til at tage toget.

Så, hvis det skal udnyttes/kunne tilbydes, kræver det ikke flere sæt, sådan rimelig hurtigt?

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

Det korte svar er "ja". Det lidt længere kræver mere undersøgelse. Blot til bygning af identiske vognkasser kræver det at man opstiller en byggeplads, for slet ikke at nævne tilskæring/bukning af plader. Men det dyre kan sagtens ligge i dele som iøvrigt kun er brugt til disse tog og i en dokumentation som til nybygning sagtens kan være ufuldstændig. Uanset hvor meget tekst/beskrivelse og tegninger der er udarbejdet er den endelige konstruktion båret oppe af den løbende erfaring som nok er fordampet. Endelig har der været flere fabrikker inde over bygningen, udover DSB hvilket komplicerer en genbygning yderligere. ja, og så kan der være ændrede tekniske krav. Alt i alt er det tæt på at være lige så bureaukratisk og teknisk kringlet som at "opfinde" en ny flåde 5G.

--
ئۇلغىك

Oveni kan så lægges ting som EU-udbud, eventuelle klager fra tabere af udbuddet og spørgsmålet om, hvem der har rettighederne til hvad. Og når jurister og bureaukrater en gang er færdige med deres tovtrækkeri, kommer så konstruktion, produktion, levering, test og godkendelse. Det vil sige, at der under alle omstændigheder kommer til at gå nogle år.

Samtidig skal man huske, at de første 4. generations S-tog faktisk rundede de 25 år tidligere i år. De vil nærme sig udrangeringen, før en hypotetisk supplering overhoved kan sættes i drift. Og så er det, man nemt ender i samme problem som ved 1. generation, hvor de sidste leverede tog fremstod forældede allerede som ny. Så nej, sats hellere på 5. generation, førerløs eller ej.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Jeg mener en gang jeg har læst i en bog om S-togene at der faktisk blev lavet nogle ekstra vognkasser som er sat i depot til at supplere eller til uheld

--
[image]

Du skriver gud forbyde førerløse S-tog. Vil du uddybe dette?

Jeg er meget sikker på, at der ved en indførelse at førerløse S-tog vil gå fuldstændig kaos i systemet, ved uregelmæssigheder.
Metroen har ganske vist allerede førerløst materiel, men S-banen er jo meget meget længere, og derved er risikoen også meget større.
Det vil yderligere koste spidsen af en jetjager, at lave hele S-banennettet om, og om det kommer til at virke efter hensigten er tvivlsomt - meget tvivlsomt. Det vil derimod være en effektiv måde at jage passagererne over i privatbilerne, men efterfølgende pres på de allerede overfyldte veje.
Velkommen til "Fagre nye verden"

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Jeg er meget sikker på, at der ved en indførelse at førerløse S-tog vil gå fuldstændig kaos i systemet, ved uregelmæssigheder.
Metroen har ganske vist allerede førerløst materiel, men S-banen er jo meget meget længere, og derved er risikoen også meget større.
Det vil yderligere koste spidsen af en jetjager, at lave hele S-banennettet om, og om det kommer til at virke efter hensigten er tvivlsomt - meget tvivlsomt. Det vil derimod være en effektiv måde at jage passagererne over i privatbilerne, men efterfølgende pres på de allerede overfyldte veje.
Velkommen til "Fagre nye verden"

Mvh.
Erik H

Okay, tak for din uddybning.

Jeg er ikke helt enig, kort sagt da vi har haft førerløs metro siden 2002. Siden da er det kun blevet nemmere og billigere at bygge i dag - og også til at håndtere uregelmæssigheder.

Tænk på at S-banen består af 170 km. dobbeltspor, og 86 stationer.
Jeg ved godt at Metroen blev indviet i 2002, og siden er blevet udbygget, men den kører fuldstændig uafhængigt af andre tog, hvad S-banen jo ikke kan siges at gøre mange steder.
Det er i hvert fald forståeligt hvis S-togpassagererne begynder at bide negle, når de hører om førerløse S-tog. Derimod glæder bilforhandlerne sig uden tvivl.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Tænk på at S-banen består af 170 km. dobbeltspor, og 86 stationer.
Jeg ved godt at Metroen blev indviet i 2002, og siden er blevet udbygget, men den kører fuldstændig uafhængigt af andre tog, hvad S-banen jo ikke kan siges at gøre mange steder.
Det er i hvert fald forståeligt hvis S-togpassagererne begynder at bide negle, når de hører om førerløse S-tog. Derimod glæder bilforhandlerne sig uden tvivl.

Kunne I evt prøve at holde Jer til emnet.

--
[image]

Jeg er meget sikker på, at der ved en indførelse at førerløse S-tog vil gå fuldstændig kaos i systemet, ved uregelmæssigheder.

En af udfordringer på S-tog, når der er uregelmæssigheder, er lokomotivførernes vagtplaner. De må kun kører bestemt antal timer og de skal afløses på bestemte tidspunkter. Med førerløsning S-tog, så skal det bemandens med stewards, som skal være i bestemte områder, men kan skifte tog. Og ved uregelmæssigheder kan vende et tog uden at man skal tage hensyn en lokomotivførers arbejdstid.

Metroen har ganske vist allerede førerløst materiel, men S-banen er jo meget meget længere, og derved er risikoen også meget større.

Spørgsmål at få personale hurtig ud til nødlidende tog. Ellers ligner S-tog i forvejen meget en metro på den måde man drifter det system.

Det vil yderligere koste spidsen af en jetjager, at lave hele S-banennettet om, og om det kommer til at virke efter hensigten er tvivlsomt - meget tvivlsomt. Det vil derimod være en effektiv måde at jage passagererne over i privatbilerne, men efterfølgende pres på de allerede overfyldte veje.

Hvis du læser beslutningsoplægget, så er den største udgift nyt materiel, som man alligevel skal anskaffe. Og det bygger på det nye CBTC system, som i forvejen er designet til førerløse S-tog. Det er spørgsmålet få de sidste ting med, som man mangler. Og en del af det skal udvikles færdig og sættes drift med de nuværende S-tog. Bl.a. overvågning af ting på sporet

Bl.a. overvågning af ting på sporet

I min optik er det den største joker i forbindelse med førerløse S-tog. Alt det andet er stort set kendt teknologi og hyldevarer. Først og fremmest CBTC og det er jo på plads når 5G S-togene skal igang.

På de ydre strækninger til Hillerød, Frederikssund og måske Roskilde kommer togene op på 120 km/t. Bremselængden ved den hastighed ved katastrofeopbremsning er omkring 1 kilometer. Genstande som en person eller et krondyr er ganske små og det er næppe tænkbart at et kamera med 8K opløsning og en supercomputer med AI og machinelearning og hvad har du, vil kunne detektere dette med den fart og den afstand. Der vil derfor være behov for noget andet placeret langs sporet som ikke bare lukker det fordi et stykke papir flyver over sporet, men reagerer på de rigtige ting.
Eller også skal sporet hegnes ind hele vejen med diverse faunaoverførsler eller underførsler hvor relevant.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jeg er ret sikker på at sporet bliver hegnet ind og det er vist også en af de store udgiftsposter i projektet

Jeg er ret sikker på at sporet bliver hegnet ind og det er vist også en af de store udgiftsposter i projektet

Hvis du læser DSB oplæg, så er det større beløb på 11,9 mia til 14,5 mia kroner til anskaffelse af tog og 2,2 mia til 2,6 mia til fuldautomatisk infrastruktur inklusiv detektering udstyr og tog. De regner kun med at det kun er nødvendig at indhegne 21 km bane!!!!!

Hvornår går man i gang med 5. generation? De første 4. generation er jo snart 30 år gamle

DSB er gået igang med at lave udbudsmaterialet og de har allerede snakket med mulige leverandører. Og de har alle peget på en regionaltogsplatform, som skal tilpasses til S-tog....

Allerede i 1979, året efter de sidste 2. generations S-togsvogne (MU+FU) var leveret, fik DSB leveret 3. generations S-togene (prototype S-tog) litra MC-FC med GEC traktion.
I 1986 blev der leveret 3. generations S-tog med ASEA-traktion. I alt blev der leveret 48 enheder. Allerede i 2006 var de alle udrangeret, så 2. generation overlevede dem med omkring ét år. Det var jo mildt sagt ikke noget langt liv disse fik på skinnerne. :-(
Ærgerligt, at ikke et af disse togsæt er bevaret.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Der var flere årsager til den tidlige udrangering af 3. generations S-togene. Det var en lille serie i forhold til både 2. og 4. generation, hvilket gjorde det svært for alvor at bruge dem til noget. Desuden blev de sidste 15 litra SA i 4. generation vekslet til 30 litra SE. Det gav talmæssigt flere 4. generations S-tog og dermed mindre brug for 3. generation, der efterhånden blev reduceret til reserve. Dertil kom at vedligeholdelsen af 3. generation var dyr, da de jo stadig skulle have et fuldt lager af specifikke reservedele og uddannede folk til at håndtere dem.

Det der dog blev slutningen for 3. generation var et uheld, hvor et af dem satte i gang, selvom der sad et barn i en klapvogn fast i en af dørene. En ombygning for at undgå den slags livsfarlige hændelser fremover ville imidlertid også blive dyr. Så resultatet blev altså udrangering. At man ikke har valgt at gemme bare en enkelt vogn er så til gengæld noget, vi andre kan ærgre os over i dag.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Det var vel også fordi de første 3. generations S-tog fra 1979 med GEC traktion og de der blev bygget i 1986 med ASEA-traktion, ikke kunne køre sammenkoblet. Det mener at de ikke kunne. Teknikket var vel også forskellig kunne jeg forestille mig.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Det kan jeg da kun slutte op om. Som regelmæssig - og til tider heftig - bruger i årene fra 55 til 65, havde jeg da en fornemmelse af brugt og nedslidt materiel.

mvh
-ivar

Jeg har studeret vognlisten over DSB litra FS, og bemærker at FS 992 til FS 999, der alle otte blev bygget i 1936, fik ny vognkasse i 1962.
Det må da siges at være noget at en renovering der, der blev foretaget. Hvad var grunden egentlig til dette?
Det var også sært at disse vogne blev udrangeret allerede i 1976, efter kun 14 år med nye vognkasser.

Det kan også ses for litra MM´s (1. generation) vedkommende, at den sidste vogn (MM 719) blev leveret i 1962, og allerede efter 16 år i driften, nemlig i 1978 blev den, samt de andre senest byggede MM vogne udrangeret. Så galt var de renoveret i 1976.
Så kommer man til at tænke på 2. generations S-togene (de røde S-tog) der blev indsat i driften i 1967, og først efter 40 år, nemlig i februar 2007 blev de sidste udrangeret.

Nogle af dem blev også renoveret undervejs. enkelte endda to gange.

Så vidt jeg ved udførtes vist nok nogle prøvekørsler med 1. og 2. genrations S-tog sammekoblet.

er omtalt her: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=25142#p25142

https://www.jernbanen.dk/s-tog.php?typenr=51

Mvh.
Erik H

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

1. generations S-tog litra FS (Generelt)