Borgmester undrer sig over ny Lokaltog station (Generelt)
Hvorfor skal der også S-tog til Helsinge? Det vil bare ødelægge resten af Lokaltogs forbindelser i området, hold op med det fis om det s... S-tog. Det er gang på gang blevet fortalt hvor omkostningstungt det er at få S-tog til Helsinge. Hvad er det man ikke fatter? Som det er nu med Lokaltog, er hele området dækket godt ind med tog. De kører rettidigt med 99,9%, noget som S-tog ikke kommer til..
Jeg tror du har misforstået mig, eller måske har jeg simpelthen ikke udtrykt mig godt nok. Jeg kender til området (eller har i hvert fald sommerhus i Gribskov Kommune) og jeg er stort set rimelig tilfreds med Lokaltoget. Jeg synes heller ikke at det, på nuværende tidspunkt, giver nogen mening at forlænge s-toget. Når det så er sagt, så er det klart (i hvert fald for mig) at en S-tog station ville være mere attraktiv for folk som overvejer at fravælge bilen. Det kan godt være at s-togets pålideligheden er et betydeligt problem (det anerkender jeg fuldt ud), men både hyppigere afgange og en direkte forbindelse til København øger attraktionen.
En mulig løsning her (og nogenlunde realistisk, synes jeg) ville være at skabe flere krydsningspunkter (og dobbeltspor enkelte steder), så at der kunne køres tog hver 15. eller 20. minut på hverdage. Det ville allerede give Lokaltoget (og derfor hele området) et kæmpe stort løft.