DSB Trafikvision 2030 (Generelt)
NJS - Forum for nordisk jernbanesamarbejde havde i går arrangeret en kort præsentation fra DSB omkring både K22 og DSB's Trafikvison 2030. Bemærk at det er en vision og ikke en fastlagt plan.
Slides fra presentationen kan hentes her: https://www.njs.one/nationella-avdelningar/danmark/tidligere-arrangementer/
På slide 18 ses et liniekort, der ikke levner meget plads til eventuelle operatører der vil køre i fri trafik.
Især lyntogsystemet er interessant, da man vil have en stiv 30-minutters drift på lyntogene helt fra København til Aalborg. Mellem Odense og Randers stopper de to systemer så ved forskellige stationer så de kan holde 30-minutters driften og samtidig komme hurtigere frem.
Det ene tog stopper i Odense, Vejle, Horsens, Aarhus, Langå, Randers og Hobro mens det andet stopper i Odense, Fredericia, Skanderborg, Aarhus, Hadsten, Randers og Hobro.
IC-toget afkortes til København-Aarhus og får færre stop på Sjælland (Sorø+Korsør springes over) og flere i Jylland (Hedensted og Viby Jylland).
Bemærk også at DSB nævner et muligt stop i Erritsø samt ønske om en S-tog tunnel til Helsingborg og en eksprestunnel i København til S-togene.
--
Mvh Anders