Fisk med jernbane fra Norge til Padborg, start 03.12.2021 (Generelt)
Fjärren Malmö. Jeg måtte selv parkere et tog i Svågertorp i går aftes kl 23, da der var en totalspærring på Malmö Godsbangård til kl. 7:00 her til morgen der gjorde der hverken kunne afgå eller ankomme godstog til/fra Malmö Gbg.
Men toget skal jo ikke forbi Malmø G for at komme til DK, og der er to ruter gennem Malmø.
Toget skal forbi Malmö Gbg og der er teknisk set kun en rute for godstog mellem Arlöv og Peberholm.
Så det du mener er at der var spærret Rosengård-Östervärn-Burlöv og at man ikke vil have godstog gennem Citytunneln?
Nej det mener jeg ikke. Som jeg skrev, så var der en totalspærring inde på Malmö Godsbangård (driftpladsdelen) grundet omfattende vedligeholdelsesarbejde. Det bevirkede at der hverken kunne godstog fra Malmö Godsbangård mod Östervärn/Danmark, fra Danmark/Östervärn ind på Malmö Godsbangård, fra Malmö Godsbangård mod Arlöv/Lund/Kävlinge eller fra Kävlinge/Lund/Arlöv og ind på Malmö Godsbangård.
Der var samme nat en totalspærring Middelfart-Aarup for al togtrafik kl. 22 lørdag til 06 søndag, da det er natten mellem lørdag og søndag der kører færrest godstog.
Ja det er korrekt at man ikke vil have godstog via Lernacken-Hyllie-Malmö C. Det er også ret besværligt at køre godstog fra Malmö C og direkte ind på Malmö Godsbangård. De fleste godstog fra Danmark ender enten på Malmö Godsbangråd, bytter personale eller lokomotiver på Malmö Godsbangård. Det samme var tilfældet med det tog som denne tråd omhandler. Det skiftede lokomotiv på Malmö Godsbangård og ud fra antallet af vogne der kørte mod Padborg, så har jeg også en formodning om at toget afkoblede vogne i Malmö inden toget fortsatte med Padborg.