Hedelands Veteranbane i dag (Generelt)
Fine billeder, Ottoemil! Det var rigtigt nok en frisk dag. Det er sjældent at vores lokomotivbesætninger kører med sejl i førerhusvinduet, men i dag gjorde de.
Kulden skræmte heldigvis ikke passagererne væk, der på denne årstid hører til de hårdføre af slagsen. Her er et par billeder fra senere på dagen.
Dagens sidste tog er næsten klar til afgang 15.40 fra Rubjerg Station. De sidste tæpper fordeles blandt passagererne.
Da 7 er rigget ned, og om lidt er maskinen på plads indendørs inden næste weekends tjeneste.
God jul til alle - og en særlig hilsen til de frivillige blandt læserne, der er med til at få hjulene til at rulle - sommer og vinter!
Claus N