Endestationer og rangerområder (Jernbanen i dag)
Elsker netop at rulle ind mod Hovedbanegården, området lige inden (Dybbøl?) er altid spændende.
Dybbølsbroen er opkaldt efter Dybbølsgade som ender ved nordenden af broen. Mange gader på Vesterbro har navne inspireret af Danmarkshistorien; Dybbølsgade udgår sammen med Istedgade symmetrisk fra Enghave Plads -- så er de slesvigske krige dækket!
Opstillingssporene for fjerntog under broen hedder i jernbanejargon "Belvedere", ihverfald vest for broen. Øst for broen er bare "pladsen". Belvedere er opkaldt efter en åben kloak som engang før 1900 løb ud i havet cirka på dette sted (det meste af hovedbanegårdens sporarealer er anlagt på opfyldt grund, ligesom den tidligere godsbanegård som nu i stort omfang har måttet vige for bebyggelse). Hvorfor kloakken hed Belvedere ved jeg ikke, måske navnet på en bygning i næreheden fra før byen voksede så langt ud.
--
Henning Makholm