Man skal lidt længere tilbage, men de gamle lyntogsforbindelser havde flotte navne som Kronjyden og Sølvpilen, det var da rimelig effektiv branding.

"Kronjyden" og de andre lyntogsnavne var jo navne for en bestemt afgang i køreplanen, ikke for det materiel toget blev fremført af.

"Sølvpilen" havde jeg glemt, ja. Jeg husker det som om brandingtiltaget (hmm, var det overhovedet officielt?) ikke rigtig slog an, og mere gav anledning til overbærenhed end begejstring i offentligheden. (Overbærenhed var den venlige reaktion, den ondere var at gør nar af det som "stanniolekspressen").

Tjaeh, var det ikke mest fordi at Sølvpilen ikke levede op til “hypen”, at brandingen endte lidt som en vits? MA var jo ikke just moderne, da de blev malet om, så det var lidt “gammel vin på nye flasker”.

Det kan godt være DSBs marketingsafdeling bare har været heldige, men hos mig gik IC3s branding lige ind. Husker tydeligt hvor begejstret jeg var, da den kom til Thybanen. I en tidsalder hvor SAS fløj rundt med DC9 og DC10, og det ikke var blevet en pinlig cliché at peppe sin branding op med engelske ord, var IC3 med sin (for tiden) højteknologiske og fly-agtige indretning som at træde ind i fremtiden: Digitale displays over dørene med relevant information, og ved hvert sæde med reservationsstatus. Lydudtag til radio og musik. En verden til forskel fra de MR-tog vi ellers var vant til.