Hej visemænd

Er der nogle der har en viden eller skøn på hvormeget Coradia Stream kommer til at veje

- Emil

Er der nogle der har en viden eller skøn på hvormeget Coradia Stream kommer til at veje

- Emil

Rigtigt godt spørgsmål. Der er en kæmpe artikel om Alstom Coradia Stream på Wikipedia men det eneste der ikke står er vægten.

Denne side angiver en vægt på 200,7 ton for 5-vogns udgaven af ICNG: https://www.railwiki.nl/index.php/ICNG

Er der nogen der ved hvad toget skal hedde i Danmark? (IC5 ? ) jeg synes coradia stream er et lidt langt navn

"Siemens Vetron AC" blev til Eb så mon ikke de finder på et eller andet kortere for "Alstom Coradia Stream"?

Er der nogen der ved hvad toget skal hedde i Danmark? (IC5 ? ) jeg synes coradia stream er et lidt langt navn

Inden IC4-skandalen ville IC5 have været et sikkert bud, nu vil jo tro det er lidt mere oppe i luften.

Coradia Stream kommer den næppe til at bliver kendt som.

Er der nogen der ved hvad toget skal hedde i Danmark? (IC5 ? ) jeg synes coradia stream er et lidt langt navn

Inden IC4-skandalen ville IC5 have været et sikkert bud, nu vil jo tro det er lidt mere oppe i luften.

Coradia Stream kommer den næppe til at bliver kendt som.

Det virker til at DSB er meget bevidste om at kommunikere at togene ikke er DSB-projekter, men Siemens/Alstom/Talgo-projekter. DSB bruger producenternes begreber når de omtaler togene/projekterne "(Siemens) Vectron", "Talgo-vogne" og "(Alstom) Coradia Stream"

Det virker til at DSB er meget bevidste om at kommunikere at togene ikke er DSB-projekter, men Siemens/Alstom/Talgo-projekter. DSB bruger producenternes begreber når de omtaler togene/projekterne "(Siemens) Vectron", "Talgo-vogne" og "(Alstom) Coradia Stream"

Vectron har man ikke brugt så meget marketing-krudt på, formodentlig fordi det ikke gør en kæmpe forskel på brugeroplevelsen. Kunden sidder jo stadig i den samme dobbeltdækkervogn som før, omend med renere luft.

Når vi kommer så langt at man faktisk kan komme ud og køre i “Fremtidens Tog” og “Nye Vogne”, vil der formodentlig komme et større marketings-push. Mon der i den forbindelse ikke også kommer smart marketings-navne for dem?

Er der nogen der ved hvad toget skal hedde i Danmark? (IC5 ? ) jeg synes coradia stream er et lidt langt navn

Man kan måske stille spørgsmålstegn ved om der overhovedet er nogen robust tradition her i landet for at materieltyper skal have passagervendte navne ud over litraet.

Der var i sin tid "lyntog" som i første omgang nok stod for materiellet -- men sidenhen blev det navnet for et kørselsmønster i stedet, hvorfor navnet kunne hænge ved da MS og MB blev afløst af MA.

Dernæst er der vist ikke noget før "IC3" -- og det virker som lidt af en historisk tilfældighed at det navn fik så høj profil som det gjorde. DSB ville gerne fortælle om sine nye tog i pressen, men var netop ikke blevet så marketing-smart at man opfandt et andet navn end hvad udviklingsprojektet havde heddet internt.

Videreudviklingerne "IR4" og "IC2" (dvs privatbanernes MF-FS, ikke det senere MP) fik navn i analogi til det allerede kendte IC3 -- og af dem var IR4 endda lidt af en fuser; jeg synes det oftere kaldes ER, eller sågar ER4.

Så er der "IC4", som også blev kaldt sådan i direkte analogi til IC3. Men der hænger så meget dårlig presse ved det navn, at det ikke vil undre mig om det har taget livet af ideen om trivialnavne til persontogsmateriel overhovedet.

"Øresundstog" kan måske siges at betegne materiellet. Men det er så geografisk bundet at jeg tvivler på at det ville hænge ved hvis (hypotetisk!) DSB fx overtog et antal ET-togsæt og begyndte at køre regionaltog Odense-Fredericia-Esbjerg med dem...

Det virker til at DSB er meget bevidste om at kommunikere at togene ikke er DSB-projekter, men Siemens/Alstom/Talgo-projekter. DSB bruger producenternes begreber når de omtaler togene/projekterne "(Siemens) Vectron", "Talgo-vogne" og "(Alstom) Coradia Stream"

Vectron har man ikke brugt så meget marketing-krudt på, formodentlig fordi det ikke gør en kæmpe forskel på brugeroplevelsen. Kunden sidder jo stadig i den samme dobbeltdækkervogn som før, omend med renere luft.

Jeg har ellers oplevet enormt meget markedsføring fra DSB i forbindelse med Vectron. Både i form af "åbent lokomotiv" arrangementer, gentagne ministerbesøg, reklamer og adskillige Vectron-opslag på de sociale medier fra DSB. Vectron-lokomotiverne bliver efterhånden også brugt som baggrund på en del øvrigt markedsføringsmateriale.

"Øresundstog" kan måske siges at betegne materiellet. Men det er så geografisk bundet at jeg tvivler på at det ville hænge ved hvis (hypotetisk!) DSB fx overtog et antal ET-togsæt og begyndte at køre regionaltog Odense-Fredericia-Esbjerg med dem...

"LILLEBÆLTSTOG" - okay jeg "daffer" i seng

Det virker til at DSB er meget bevidste om at kommunikere at togene ikke er DSB-projekter, men Siemens/Alstom/Talgo-projekter. DSB bruger producenternes begreber når de omtaler togene/projekterne "(Siemens) Vectron", "Talgo-vogne" og "(Alstom) Coradia Stream"

Vectron har man ikke brugt så meget marketing-krudt på, formodentlig fordi det ikke gør en kæmpe forskel på brugeroplevelsen. Kunden sidder jo stadig i den samme dobbeltdækkervogn som før, omend med renere luft.

Jeg har ellers oplevet enormt meget markedsføring fra DSB i forbindelse med Vectron. Både i form af "åbent lokomotiv" arrangementer, gentagne ministerbesøg, reklamer og adskillige Vectron-opslag på de sociale medier fra DSB. Vectron-lokomotiverne bliver efterhånden også brugt som baggrund på en del øvrigt markedsføringsmateriale.

Det har vist stadig været en relativ billig omgang for DSB. Ministeren er efter sigende lidt af en togtosse, så det har ikke været svært at overtale ham til at deltage i dette ellere hint, idet det jo også er god PR for ham selv og regeringen. Tog der virker, nøjjj. Åbne lokomotiver og SoMe er heller ikke noget der kræver de helt store udskrivninger.

Hvad jeg mener med meget marketingskrudt er besøg af H. M. Dronningen eller Kronprinsen, helsiders annoncer i de store aviser, lange og dyre TV-spots som f.eks dem med Harry og Bahnsen og den slags midler i millionklassen. Jeg forestiller mig at lanceringen af Fremtidens Tog bliver den største marketingskampagne DSB har kørt siden introduceringen af IC3.

Man skal lidt længere tilbage, men de gamle lyntogsforbindelser havde flotte navne som Kronjyden og Sølvpilen, det var da rimelig effektiv branding.

Hvis DSB virkelig vil markedsføre sig på Fremtidens Tog, hvad jeg stærkt formoder at de vil, bliver de næsten nødt til at give dem et mundret navn. Som NS’ ICNG eller hvad man nu kan finde på.

Man skal lidt længere tilbage, men de gamle lyntogsforbindelser havde flotte navne som Kronjyden og Sølvpilen, det var da rimelig effektiv branding.

"Kronjyden" og de andre lyntogsnavne var jo navne for en bestemt afgang i køreplanen, ikke for det materiel toget blev fremført af.

"Sølvpilen" havde jeg glemt, ja. Jeg husker det som om brandingtiltaget (hmm, var det overhovedet officielt?) ikke rigtig slog an, og mere gav anledning til overbærenhed end begejstring i offentligheden. (Overbærenhed var den venlige reaktion, den ondere var at gør nar af det som "stanniolekspressen").

En anden mere succesrig navngivning som jeg også havde glemt i første omgang, var privatbanernes "Lynetter".

Man skal lidt længere tilbage, men de gamle lyntogsforbindelser havde flotte navne som Kronjyden og Sølvpilen, det var da rimelig effektiv branding.

"Kronjyden" og de andre lyntogsnavne var jo navne for en bestemt afgang i køreplanen, ikke for det materiel toget blev fremført af.

"Sølvpilen" havde jeg glemt, ja. Jeg husker det som om brandingtiltaget (hmm, var det overhovedet officielt?) ikke rigtig slog an, og mere gav anledning til overbærenhed end begejstring i offentligheden. (Overbærenhed var den venlige reaktion, den ondere var at gør nar af det som "stanniolekspressen").

Tjaeh, var det ikke mest fordi at Sølvpilen ikke levede op til “hypen”, at brandingen endte lidt som en vits? MA var jo ikke just moderne, da de blev malet om, så det var lidt “gammel vin på nye flasker”.

Det kan godt være DSBs marketingsafdeling bare har været heldige, men hos mig gik IC3s branding lige ind. Husker tydeligt hvor begejstret jeg var, da den kom til Thybanen. I en tidsalder hvor SAS fløj rundt med DC9 og DC10, og det ikke var blevet en pinlig cliché at peppe sin branding op med engelske ord, var IC3 med sin (for tiden) højteknologiske og fly-agtige indretning som at træde ind i fremtiden: Digitale displays over dørene med relevant information, og ved hvert sæde med reservationsstatus. Lydudtag til radio og musik. En verden til forskel fra de MR-tog vi ellers var vant til.

og så er der jo heller ikke mange dsb tog der køre særligt stærkt, i forhold til vore nabo lande, så måske noget med..... skovsneglen .

Man skal lidt længere tilbage, men de gamle lyntogsforbindelser havde flotte navne som Kronjyden og Sølvpilen, det var da rimelig effektiv branding

Jeg mener ikke at kunne huske, at DSB selv har markedsført MA-lyntogene under navnet Sølvpilen?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Var det ikke et navn der startet i folkemunde og så tog DSB det fordi de synes det var et flot navn og i 1989 blev der lavet en film om togene af DSB under navnet Sølvpilen

https://www.youtube.com/watch?v=MMc049lAekY&ab_channel=KimJonasen

Var det ikke et navn der startet i folkemunde og så tog DSB det fordi de synes det var et flot navn og i 1989 blev der lavet en film om togene af DSB under navnet Sølvpilen

Det folkelige navn var vel mere 'folie-ekspressen' eller 'staniol-ekpressen'...

Og i perioden hvor der både var røde og sølvfarvede vogne i samme togsæt hed den “Rødspætten”..

Jeg mener ikke at kunne huske, at DSB selv har markedsført MA-lyntogene under navnet Sølvpilen?

Kære Thomas,

Det gjorde DSB faktisk:

DSB annonce 1984 (scannet efter fotokopi).

Da alle DSB-tog på dette tidspunkt var røde, valgte man sølvfarven for at udskille lyntogsproduktet visuelt.

Bedste hilsener
Niels

Jeg mener ikke at kunne huske, at DSB selv har markedsført MA-lyntogene under navnet Sølvpilen?

Kære Thomas,

Det gjorde DSB faktisk:

DSB annonce 1984 (scannet efter fotokopi).

Da alle DSB-tog på dette tidspunkt var røde, valgte man sølvfarven for at udskille lyntogsproduktet visuelt.

Bedste hilsener
Niels

Sølv blev også brugt internt som joke om de forskellige management-tiltag personalet blev udsat for.

Husker at have set et forslag om at lakere alle tjenestebiler sølv som svar på kritikken af at der var så mange røde biler i Sløvgade/Sølvgade.

Jeg synes da også at have hørt "Silverghost" nævnt i forbindelse med MA.

Jeg mener ikke at kunne huske, at DSB selv har markedsført MA-lyntogene under navnet Sølvpilen?

Kære Thomas,

Det gjorde DSB faktisk:

DSB annonce 1984 (scannet efter fotokopi).

Kære Niels

Jeg bøjer mig i støvet

Jeg vil dog alligevel tillade mig at tilføje en enkelt krølle: 1986-1990 arbejdede jeg i passagerfunktionen i DSB driftsområde Esbjerg. Driftsområderne annoncerede i et vist omfang lokalt. Det var ikke altid, at driftsområderne overholdt diverse designmanualer, og der var en løbende "dialog" mellem DSB centralt og DSB "decentralt" om, hvor store frihedsgrader driftsområderne havde, når de annoncerede. Op mod 1990 blev der - husker jeg - strammet gevaldigt op - uden at driftsområderne dog skulle have sine lokale annoncer "godkendt" fra centralt hold inden indrykning.

Med det in mente og under hensyn til årstallet 1984 kunne man måske nok mistænke DSB driftsområde Næstved, som jeg formoder har indrykket annoncen, for helt på egen hånd at have tolket folkedybet og har ladet folkedybets ryst materialiseres sig i en annonceoverskrift. Men jeg vil aldrig kunne bevise det.

Bedste hilsner

Thomas

Blev Nærumgrisen ikke kaldt Sølvpilen?

Mit gæt er EF.

MR kan læses som "motortog, regionaltrafik." IC3 hed så MF fordi det kan læses som "motortog, fjerntrafik." Og IC4 hed MG fordi de også er til fjerntrafik, men ligesom de skulle være efterfølgeren til IC3, så kommer G efter F i alfabetet.

Vi har allerede haft ER (elektrisk togsæt, regionaltrafik) og derfor vil jeg formode at Stream-togene kommer til at hedde EF - Elektrisk togsæt, fjerntrafik.

God aften i forummet!

Sølvgrisen

Nærum, 2. september 2012

v.h.
Ottoemil

Mit gæt er EF.

MR kan læses som "motortog, regionaltrafik." IC3 hed så MF fordi det kan læses som "motortog, fjerntrafik." Og IC4 hed MG fordi de også er til fjerntrafik, men ligesom de skulle være efterfølgeren til IC3, så kommer G efter F i alfabetet.

Vi har allerede haft ER (elektrisk togsæt, regionaltrafik) og derfor vil jeg formode at Stream-togene kommer til at hedde EF - Elektrisk togsæt, fjerntrafik.

Efter ER kom ET, så måske skal vi videre den vej i alfabetet til EU eller EV

Blev Nærumgrisen ikke kaldt Sølvpilen?[img]

Jo! sandelig - se officiel køreplan her:
https://www.jernbanearkivalier.dk/prvb_koereplaner-oest/lnj-koreplan-25sept1966.pdf

MR kan læses som "motortog, regionaltrafik." IC3 hed så MF fordi det kan læses som "motortog, fjerntrafik." Og IC4 hed MG fordi de også er til fjerntrafik, men ligesom de skulle være efterfølgeren til IC3, så kommer G efter F i alfabetet.

Hmm, jeg har altid fortolket MG som om det var fordi de skulle have været grundstammen i "Gode tog til alle"-planen.

Nu var ER jo tiltænkt som et regionaltogssæt oprindeligt, og tilsvarende også for ET (i hvert fald på de danske strækninger). Man kunne jo ikke kalde øresundstogene ES, for det er der allerede et damplokomotiv der hedder, så det blev til ET.

Men på den anden side - Stream er jo tiltænkt til at være grundstammen i både landsdelstrafikken og i regionaltrafikken, så der er gode argumenter for både EF og EU, vil jeg mene. Eller det kan være at DSB finder på en helt anden måde at navngive dem.

Nu var ER jo tiltænkt som et regionaltogssæt oprindeligt, og tilsvarende også for ET (i hvert fald på de danske strækninger). Man kunne jo ikke kalde øresundstogene ES, for det er der allerede et damplokomotiv der hedder, så det blev til ET.

Det argument forklarer ikke MX

Men på den anden side - Stream er jo tiltænkt til at være grundstammen i både landsdelstrafikken og i regionaltrafikken, så der er gode argumenter for både EF og EU, vil jeg mene. Eller det kan være at DSB finder på en helt anden måde at navngive dem.

så der er gode argumenter for både EF og EU, vil jeg mene. Eller det kan være at DSB finder på en helt anden måde at navngive dem

Er der ikke noget med, at man for så vidt angår nummerplader til biler har fravalgt at anvende visse bogstavkombinationer (f.eks. KZ, SS, m.fl.)?

På samme måde kunne man jo så - uden sammenligning i øvrigt - måske være forudseende og undgå at anvende litra, der lægger op til dumsmarte vittigheder - så som netop EF og EU?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Tja, EF er nok ikke så relevant længere... men det kan da stadig godt være at det er noget man tager med i overvejelserne. Det skal jeg ikke kunne sige. Men for EU vil jeg tro du har ret - det er nok en kombination man vil undgå.