Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB er et selskab (Generelt)

af Henning Makholm ⌂, 26/11 2021, 02:55 (1097 dage siden) @ andersj
redigeret af Henning Makholm, 26/11 2021, 03:12

Man kan jo lige tage et kig i vedtægterne hvis man er i tvivl: https://www.dsb.dk/globalassets/om-dsb/bestyrelsen/vedtagter-pr.-15.-marts-2021.pdf

Og disse vedtægter kalder så DSB for "Selskabet" flere gange på hver side. :-D
Øjensynlig er ministeren og/eller hans embedsværk ikke enige med Niels Jensen i at ordet "selskab" kun kan bruges om kapitalselskaber.

Og hvis man vil være gnaven gammel mand og besvære sig over sprogets forfald idet tidens ungdom åbenbart bruger ordet "selskab" utilstedelig bredt, må man først lige holde sig for øje at ordet tidligere har været brugt endnu bredere, sågar om ideelle foreninger. Tænk for eksempel på Selskabet til Naturlærens Udbredelse (stiftet 1824) eller Modersmål-Selskabet (stiftet 1980).

--
Henning Makholm


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak