Stationering og vedligehold af DSB litra MK-FK

Jeg er kommet til at tænke på hvor DSB´s litra MK-FK var stationeret og blev vedligeholdt.
De kørte jo som trækkraft i "Englænderen" mellem København og Esbjerg i en periode. Jeg kunne forestille mig, at disse var stationeret på maskindepotet Helgoland, mens de kørte på nævnte strækning. Jeg ved at de senere kom til distrikt 2 (vest for Storebælt)
Jeg har også set billeder af en litra MO var bagerst i en stamme oprangeret med MK-FK+passagervogne+MO.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Jeg er kommet til at tænke på hvor DSB´s litra MK-FK var stationeret og blev vedligeholdt.
De kørte jo som trækkraft i "Englænderen" mellem København og Esbjerg i en periode. Jeg kunne forestille mig, at disse var stationeret på maskindepotet Helgoland, mens de kørte på nævnte strækning. Jeg ved at de senere kom til distrikt 2 (vest for Storebælt)
Jeg har også set billeder af en litra MO var bagerst i en stamme oprangeret med MK-FK+passagervogne+MO.

Ja, Helgoland det er nok også hvor billedet er taget. Originalen (eller et ligende) findes hér:

Jeg har kikket på hvilke passagervogne der indgik i "Englænderen" og kan se at de var dobbelt-vognene, litra AD-AY.
Jeg tænker på om der var omløb i Esbjerg og i København, eller om der altid var en litra MO i den anden ende. MK-FK kunne jo ikke adskilles da de hvilede på samme boggie, og og MK-delen var motoren placeret mens banemotorerne var placeret i FK-delen.
Det var jo en noget speciel konstruktion - man kan næsten sige, at det var en fast sammenkoblet MO+Cls (MO-Bhs)
Det er jo nok ikke mange fotos, der findes af "Englænderen", hvor både MK-FK og MO er med, om overhovedet nogen.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

"Englænderen" med MK-FK havde MO i den anden ende.

"Englænderen" og dens oprangeringer m.v. er belyst i f.eks. bane bøgers "LYNTOG - trafikrevolutionen i 1935" og "Internationale tog via Jylland".

M.v.h.
Niels

Jeg har kikket på hvilke passagervogne der indgik i "Englænderen" og kan se at de var dobbelt-vognene, litra AD-AY.
Jeg tænker på om der var omløb i Esbjerg og i København, eller om der altid var en litra MO i den anden ende.

Vigtigere end Esbjerg og København må Fredericia have været, hvor passagererne ville skulle sidde og vente under et eventuelt omløb. Det var jo længe før Snoghøj-Taulov.

--
Henning Makholm

Jeg har kikket på hvilke passagervogne der indgik i "Englænderen" og kan se at de var dobbelt-vognene, litra AD-AY.
Jeg tænker på om der var omløb i Esbjerg og i København, eller om der altid var en litra MO i den anden ende. MK-FK kunne jo ikke adskilles da de hvilede på samme boggie, og og MK-delen var motoren placeret mens banemotorerne var placeret i FK-delen.
Det var jo en noget speciel konstruktion - man kan næsten sige, at det var en fast sammenkoblet MO+Cls (MO-Bhs)
Det er jo nok ikke mange fotos, der findes af "Englænderen", hvor både MK-FK og MO er med, om overhovedet nogen.

Mvh.
Erik H

Så vidt jeg har set, så havde MK-FK ikke en fælles boggie, men kunne alligevel ikke umiddelbart adskilles, da 4 ud 6 banemotorer sad på FK's aksler

--
Eskild

Jeg har kikket på hvilke passagervogne der indgik i "Englænderen" og kan se at de var dobbelt-vognene, litra AD-AY.
Jeg tænker på om der var omløb i Esbjerg og i København, eller om der altid var en litra MO i den anden ende. MK-FK kunne jo ikke adskilles da de hvilede på samme boggie, og og MK-delen var motoren placeret mens banemotorerne var placeret i FK-delen.
Det var jo en noget speciel konstruktion - man kan næsten sige, at det var en fast sammenkoblet MO+Cls (MO-Bhs)
Det er jo nok ikke mange fotos, der findes af "Englænderen", hvor både MK-FK og MO er med, om overhovedet nogen.

Ifølge andetsteds nævnte kilde var AD/AY konstrueret således fordi man ikke gad døje med slækning af koblinger, pufferplanker og andet godt, det fungerede således at MO+AD+AY placeredes for sig på færgens sidespor. MK/FK forblev sammenkoblet og var (sammen med AC eller CC + spisevognen) placeret på hovedsporet.

Tja, ud fra at 2. distrikt beklager sig til kontorchef JPA Andersen om alle bryderierne med MK/FK, så må stationeringen have været 2. distrikt og sandsynligvis Århus.
Det er ganske sandsynligt at MK/FK tog en smut til Helgoland hvis nødvendigt med "Englænder"-løbet da dette var 1. distrikts motorremise til løbende vedligehold (større revisioner foregik på centralværkstedet).
Evt. tag et kik i MM7 da der er et kapitel om MK/FK heri. Kan ikke lige huske hvormeget der står om stationering og bogen er lidt langt væk fra min nuværende position.

Mk-Fk har hele deres levetid været stationeret i Århus, Mk-Fk var kun på Sjælland på "træk"( :-D ) hvor der var lidt lokal kørsel for at udnytte Mk under opholdet. Man gjorde det samme med den Øst MO der kom med "Englænderen" til Esbjerg.
[image]
Her som det kombinerede løb så ud i 1957,
M v h
Georg

God eftermiddag

Jeg har gennemgået stationeringslisterne i ”Årsskrift for Jernbanemuseets Venner” og ”Tog i tiden” årgangene 1993 (optælling pr. 31-03-1943) til 2012 (optælling pr. 31-03-1961), hvor listen stoppede med at komme.

De første år fra 1943 og frem til 1949 er ”prøve aggregatet” MK 675 ikke angivet i listerne, da listerne kun omhandler damplokomotiverne. Men andetsteds er anført efter hensættelse (Næstved) Aarhus H.

Efter bygningen af serie ”aggregaterne” MK 677, 679, 681 og 683 er alle opgivet som hjemsted Århus H.

Så uanset at MK/FK indledningsvis har kørt ”Englænderen” København-Esbjerg og retur, har hjemsted været anført som Århus H*

Jeg kan ikke komme med yderligere.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

* Den sidste liste i årsskrifterne vedr. motormateriellet er udfærdiget af Georg Schmidt, Aarhus, de resterende af Erik og Inge-Lise Hellesen.

--
Steffen Dresler

Det lyder utroligt. Det må da have været smartere at MK-FK havde hjemsted på Helgoland i København, end Århus, når de bare mellem København H og Esbjerg. Der er da trods alt et pænt stykke vej (cirka 70 km) mellem Fredricia og Århus. De har formetlig kørt tomme på denne strækning.
Da de så kom til kun, at køre i distrikt 2, så var der da mere fornuft i det, vil jeg mene.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Kære Erik

Jeg tror ikke du skal tage "Hjemsted" så bogstaveligt. Hjemsted betyder, at motorvognssættet "står i nummer" ved depotet i Aarhus og at de er ansvarlige for at føre de forskellige dokumenter og regnskaber. I praksis har det så været udlånt til hvor det/de overnatter, der så har været ansvarlige over for depotet i Aarhus.

Til sammenligning var næsten alle litra E ved damptidens afslutning omkring 1969/70 alle Aarhus-maskiner mere eller mindre, men udlånt til bl.a. Fredericia eller Aalborg.

Altså kørte togsættene ikke "Hjem til Aarhus" hver nat. Daglig vedligeholdelse hvor de overnattede, lidt større reparationer mv. blev udført i Aarhus og revisioner på Centralværkstedet i Aarhus.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

Det lyder utroligt. Det må da have været smartere at MK-FK havde hjemsted på Helgoland i København, end Århus, når de bare mellem København H og Esbjerg. Der er da trods alt et pænt stykke vej (cirka 70 km) mellem Fredricia og Århus. De har formetlig kørt tomme på denne strækning.
Da de så kom til kun, at køre i distrikt 2, så var der da mere fornuft i det, vil jeg mene.

Og?
Lyntogene var alle stationeret ved Helgoland (Købehavn) trods det at hovedparten af kørslen skete på Fyn/Jylland.
I en årrække overnattede visse lyntog "ude" (eks. Nordjyden og Midtjyden) som ofte ankom ret sent til Ålborg og Struer for at kører mod København tidligt om morgenen.