31 BEMUs til Niederbarnimer Eisenbahn (NEB) (Jernbanen i dag)
Ja, man kunne jo drømme om at (i hvert fald en del af) næste generation af S-tog blev købt med batterier, så lokalbanerne kunne integreres i S-togsnettet uden de store investeringer i køreledninger m.m.
Bare du lader det blive ved drømmene. Vi har også nogle lokalpolitikkere heroppe der render rundt og fortæller om at de har lignende drømme.
For det første er det langt fra alle der kommer ind til Hillerød om morgenen, der skal videre mod København og slet ikke Københavns centrum. Hillerød har efterånden rigtig mange store arbejdspladser og får snart en ny i form af det nye hospital.
Hvis du skal køre "rigtigt S-tog" taler vi om dobbeltspor hele vejen rundt. Det bliver dyrt. Og vil du alligevel have enkeltspor og 10-minutters drift skal der etableres adskillige nye krydsningsstationer - alle a la de der var på Lolland - in the middle of nowhere.
Ubemandede tog igennem en indhegnet naturnationalpark fyldt med "store græssere" som elge og okser? (OK - det bliver nok også en udfordring for Lokaltog til den tid).
Nej, brug pengene på at opgradere det velfungerende Lokaltog, så de kan køre i samme kadence som grund"leverancen" af S-tog til Hillerød, nemlig 20 minutters drift i hele driftsperioden så der altid går et tog videre nordpå og vest på fra Hillerød 5 - 7 minutter efter S-toget lander fra København. Det er den vej kæden knækker idag uden for myldretiderne.
--
Venligst
Michael Deichmann