Bomanlæg ved Storstrømsbroen

Hver gang vi passerer Storstrømsbroen, undre vi os over hvorfor, at bomalægget ved broen er af "jernbanetypen".
Ved andre broer ses (mig bekendt) ikke anlæg af samme type. Tænker her specielt på blinklysene.
Så er der nogen som har en god forklaring herpå ?

[image] Bomanlæg ved Storstrømsbroen. 23. juli 2021 (tdr)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Hej
Var det ikke DSB der stod for vedligehold da den var ny ?
Vh
Bent Larsen

Et tilfældigt nedslag Vilsundbroen ser ud til at have samme type bomme.

Det er heller ikke motorvej. Har ikke slået efter i vejreglerne men gætter på at denne type er nok når der ikke køres så stærkt.

På Vilsundbroen er blinklysene monteret i armaturer af jernbanetypen. Det kan være pladsen i bredden der mangler.

Vi skal nok ud i årsagen til hvorfor der er bomme og blink på en bro der ikke kan "gå op".

Jeg tænker det er for at kunne spærre broen i forbindelse med passage af brede køretøjer. På Google Streetview ses der et typisk teknikskab med hver to betjeningsbokse i hver ende af broerne hvor "overkørslen" kan betjenes - de to bokse kunne tyde på at den ene boks betjener bomanlægget på den ene side af broen og den anden boks betjener bomanlægget på den anden side af broen.

Så logikken er nok at DSB har ejet broen, man har haft behov for et anlæg der kan lokalbetjenes med kupénøgle og den nemmeste løsning har været bare at opstille en "overkørsel".

--
Mvh Anders

Vi skal nok ud i årsagen til hvorfor der er bomme og blink på en bro der ikke kan "gå op".

Kunne det tænkes at årsagen kunne være, at man har ønsket mulighed for at spærre broen af for biltrafik, ved passage med tog med farligt gods?

Vi skal nok ud i årsagen til hvorfor der er bomme og blink på en bro der ikke kan "gå op".

Kunne det tænkes at årsagen kunne være, at man har ønsket mulighed for at spærre broen af for biltrafik, ved passage med tog med farligt gods?

Der er hyppig trafik med brede landbrugsmaskiner, som først opsamles på de ventepladser, der er på begge sider af broen, og derefter bliver kørt over tidligt om morgenen

Vi skal nok ud i årsagen til hvorfor der er bomme og blink på en bro der ikke kan "gå op".

Kunne det tænkes at årsagen kunne være, at man har ønsket mulighed for at spærre broen af for biltrafik, ved passage med tog med farligt gods?

Der er hyppig trafik med brede landbrugsmaskiner, som først opsamles på de ventepladser, der er på begge sider af broen, og derefter bliver kørt over tidligt om morgenen

Der er også af og til spærringer pga vindforhold.

Der er også af og til spærringer pga vindforhold.

Det har jeg endnu tilgode at opleve, og har passeret den adskillige gange under stygge vejrforhold.

Vi skal nok ud i årsagen til hvorfor der er bomme og blink på en bro der ikke kan "gå op".

På Google Streetview ses der et typisk teknikskab med hver to betjeningsbokse i hver ende af broerne hvor "overkørslen" kan betjenes - de to bokse kunne tyde på at den ene boks betjener bomanlægget på den ene side af broen og den anden boks betjener bomanlægget på den anden side af broen.

Det er korrekt, at der er "fjernbetjeningsskabe" i hver ende af broen, som så kan fjernbetjene den modsatte ende.

[image] Betjeningsskab ved nordenden af Storstrømsbroen. 23. juli 2021 (tdr)

[image] Nærbillede af betjeningskassen/fjernbetjeningen. 23. juli 2021 (tdr)

Så logikken er nok at DSB har ejet broen, man har haft behov for et anlæg der kan lokalbetjenes med kupénøgle og den nemmeste løsning har været bare at opstille en "overkørsel".

Det er muligt, det ville jo være én forklaring :-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Nærbillede af betjeningskassen/fjernbetjeningen. 23. juli 2021 (tdr)

Jeg tror slet ikke forklaringen er så fancy.
I gamle dage var der ikke så meget med EU udbud og globalisering etc etc.
Man skulle bruge et bomanlæg og så ringede man til Dansk Signal Industri og spurgte vad de kunne levere. Det kan da godt være man lavede en licitation, men der var ikke så mange andre der leverede og man vidste hvad man fik.
Man skal passe på med at fortolke historien på nutidens præmisser.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

DSB og senere Banedanmark har fungeret som infrastrukturejere af jernbanebroerne inkl. delte broer med vejbane. Vejdirektoratet har så bidraget med tilskud til vedligeholdelsen efter en fordelingsnøgle. Det gælder Storstrømsbroen, Oddesundbroen og Lillebæltsbroen. Hvem der skal stå for ejerforpligtelserne på den nye Storstrømsbro må andre udrede. Jernbanebroen mellem Ålborg og Nørresundby vedligeholdes over Banedanmarks budget, men jeg ved ikke hvordan ejerskabet er til den påklistrede stiforbindelse.

--
ئۇلغىك

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Bomanlæg ved Storstrømsbroen (Generelt)