Divergensen i Tyskland skyldes jo at suveræne lande i sin tid traf hver deres suveræne beslutninger. Det var først fra starten af 30'erne de blev tvunget til at gå i samme retning.

I Danmark var vi ikke bedre. København H fik højere perroner end resten af landet fordi stationen var "finere" end de andre og vi har den evindelige DUT-krig mellem centrale og lokale myndigheder.

Ps. "Bahnsteighöhe (Deutschland)" er en af de mange super grundige artikler på Wikipedia. Jeg har tit måttet slå tilbage på den.

De fælleseuropæiskse TSI-normer tillader både 55 og 76 cm -- så har man i det mindste ikke fornærmet nogen.

Der har været en del snak om at fremtidigt togmateriel til Tyskland skal have døre med niveaufri indstigning til både 55 og 76 cm. Altså at et tog med fire døre, ganske enkelt har to af hver. Dog således atalle fire døre kan anvendes ved alle perronhøjder.

/Lasse

Hvad er egentlig fordelen ved de her halvandendækkerstog/delvise dobbeltdækkere? Jeg synes man ser dem i større grad på det seneste. Er det mon noget med tilgængelighed for gangbesværede?

Vognene med en etage kan også laves med en højere indstigning på 76 cm, men det ser ikke umiddelbart ud til at man benytter sig af dette på hverken denne kontrakt (600 mm indstigning som i DSB's Stream) eller på kontrakten til LNVG.

Grundlæggende handler det om at en dobbeltdækkervogn med traktionsudstyr og en enkeltdækkervogn med traktionsudstyr har samme pladsantal. Så der er ingen gevinst ved at lave det som dobbeltdækkervogne. Modsat får du ulemperne med trapper, manglende plads til bagage osv.

Det handler om markedet og prisen. Ved at lave traktionsudstyr og særlige tiltag (eksempelvis PRM toiletter mm) i enkeltdækkervognene, kan man få priserne ned på dobbeltdækkertogene. Der er forholdsvis få udbud for dobbeltdækker tog i disse år, så ved at sætte "uintelligente" dobbeltdækker mellemvogne ind mellem enkeltdækkere med teknik, får man prisen ned.

Generelt er der behov for fire typer tog, som leverandørerne ønsker at bruge samme produktplatform til:

1: Enkeltdækkertogsæt med fællesboggier
2: Enkeltdækkertogsæt med "konventionelle" boggier
3: Dobbeltdækkertogsæt (normalt med "konventionelle" boggier)
4: Batteritog (både med fællesbogier og konventionelle boggier)

Hvis du eksempelvis har en enkeltdækker motorvogn kan den bruges til alle 4 typer tog. Har du en dobbeltdækker motorvogn, kan du kun bruge den til een slags tog. Interessant er det, at Alstom har motorvognene som mellemvogne, mens Siemens og Stadler har det i endevognene. Hermed kan Siemens og Stadler lave to-vognstog.

Indstigningshøjden på 76 cm er bestemt af perronhøjderne, og der er visse delstater i Tyskland, hvor man har 76 cm perroner i stedet for de mere normale 55 cm perroner. TWINDEXX Vario er iøvrigt som dobbeltdækkertogsæt leveret til begge højder (BR 445 hhv 446)

Lasse