Så hvis det hos DSB kræver min. 2 personer, så er det måske overkill?
Ikke overkill - bare mere effektivt. Hvis én mand skal udføre bremseprøven alene, skal han først anlægge skruebremse på en vogn, gå tilbage til styrevognen, aktivere trykluftsbremsen, gå en tur langs hele toget og se at alle bremsemeldere viser bremsen er på, gå tilbage til styrevognen, løsne bremsen, gå en tur langs toget for at se alle bremsemeldere viser bremsen er på, gå tilbage til styrevognen, bremse toget igen, gå ned og fjerne skruebremsen og gå tilbage til styrevognen.
Hvis nu man laver bremseprøvet fra et lokomotiv, hvilket ville være tilfældet med dit EB-8xDD-EB-projekt, så kunne man nok spare turen til skruebremsen ved at bruge lokomotivets fjederbremse, men du har stadig en gåtur på fire gange togets længde. I dette tilfælde vil det være lidt over en kilometer, bare for at prøve bremser.
Men der er også andre faktorer, du ikke har overvejet. Det lader til at du antager, at man bare lige kan dele toget med et snuptag. Det kan man ikke.
For det første skal elvarmen afbrydes mellem de to styrevogne. Det kabel rører man ikke, før man har pillet en sikkerhedsnøgle ud af de to lokomotiver, i hvert fald ikke hvis man har livet kært. Og når kablet er fjernet, skal nøglerne tilbage i de to lokomotiver, inden man kan foretage sig andet.
Dernæst skal den del af stammen, der efterlades, afsluttes og sikres, der skal drejes slutlys ind på begge styrvogne, drejes kontakter til fjernstyring af lokomotiver, drejes kontakter til dørstyring, og retningsvælgerne til dørstyringen på de enkelte vogne skal sikkert også skiftes, i hvert fald på den ene stamme.
Og så er jeg faktisk ikke sikker på at man kan dele vognene ene mand. Koblingerne på passagervogne er skruet så stramt, at der nærmest ingen slæk er, og jeg vil tro at det er nødvendigt at trykke vognene sammen mod hinanden, der hvor der skal kobles af. Det er ikke noget problem hvis man er to, men en enlig lokomotivfører kan i sagens natur ikke både sidde i en førerstol og stå mellem pufferne samtidigt.
Selv hvis det med koblingen er overkommeligt, så tror jeg vi kigger på halvanden-to timers arbejde, hvis én mand skal dele stammen alene.
Der er så også den logistiske udfordring i at nogle styrevogne skal vendes om. I dag vender alle DSB’s styrevogne samme vej. Det bliver sværere at disponere over materiellet, hvis en styrvogn går i stykker og skal udskiftes med en anden, for der vil være færre at vælge mellem. Eneste sted i København, de kan vendes, er på drejeskiven i bunden af værkstedet på Otto Busses vej, og at få en vogn rangeret derned, vendt og tilbage igen vil i hvert fald tage et par timer.
Ja, nogle af ovenstående udfordringer kunne løses ved at sætte automatkoblinger på styrevognens forende, men det er en større ændring der sikkert både koster kassen og skal godkendes, og giver problemer i forhold til bugsering (for nu skal lokomotiverne så også have automatkobling, eller man skal finde et sted at placere opbevare en nødkobling på lokomotivet).
Kan alle disse ting lade sig gøre? Ja, selvfølgelig kan de det. Vil gevinsten opveje omkostningerne? Næppe. Det er nok langt billigere bare at køre rundt med en ekstra vogn eller to uden for myldretiden.