Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Bog om IC4-skandalen (Trafikpolitik)

af Rene F. Christensen, 27/9 2021, 12:32 (1151 dage siden)

DSB’s kontrakt med den italienske togproducent AnsaldoBreda om levering af 83 IC4-tog blev underskrevet i december 2000. Havde man dengang hørt bedre efter, ville man, allerede da DSB’s generaldirektør og en af AnsaldoBredas ledende medarbejdere signerede aftalen, have sporet en vis uoverensstemmelse med hensyn til hvordan toget opfattedes af henholdsvis køber og leverandør. DSB’s generaldirektør udtalte, at vi har ”valgt afprøvet og kendt teknologi, fordi DSB ikke ønsker at være prøveklud for ny teknik med risiko for nogle af de børnesygdomme, der tidligere har ramt togselskabet.” Endnu inden IC4-projektet blev sendt i udbud, havde DSB også understreget, at løsningen skulle være en hyldevare. I skarp kontrast hertil fastslog AnsaldoBredas udviklingsdirektør ved underskrivelsen, at IC4-toget ikke kørte andre steder.
Hvordan man kan bekendtgøre så modstridige opfattelser uden at blive afkrævet en forklaring, vides ikke. En mulighed er, at DSB – stik imod de regler, der gælder for offentlige indkøb - lod sig blænde af, at de smukt designede tog var billige og derfor opfandt en nødløgn; omvendt undersøgte Rigsrevisionen licitationen efterfølgende i flere omgange under at finde noget at udsætte på den. I modsætning til hvad man af og til hører, var AnsaldoBreda ikke eneste tilbudsgiver; alle Europas store togfabrikanter bød på leverancen.
Desværre skulle handlen med den italienske producent vise sig at blive ikke alene den største skandale, DSB nogensinde har udsat sig selv for; den skulle også blive danmarkshistoriens hidtil mest bekostelige fiasko.
I selvsamme øjeblik det første af de 83 tog i 2004 ankom til Aarhus – med skib og med halvandet års forsinkelse – startede problemerne. Og de forsatte og fortsatte. Og trods uendelige mængder konsulentbistand af enhver art lykkedes det aldrig at bringe det italienske tog i nærheden af en tilfredsstillende funktionalitet, så langt fra endog. De fleste af de tog, der endnu ikke er ophugget, står det meste af tiden parkeret rundt omkring uden at være i drift.
Det må ret tidligt have stået de fleste klart, at IC4 var et uopretteligt flop. Alligevel blev kontrakten ikke opsagt, mens tid var. Hvorfor? Igen er der ikke noget endegyldigt svar, men at tekniske årsager alene var skyld i trægheden må klart afvises. Der må have ligget andre motiver – politiske sandsynligvis – bag. Men hvilke?
Overordnet er historien om IC4 uhyre kompleks og omhandler ikke kun inkompetence og fejl; ja, sandsynligvis har skandalen i virkeligheden mere at gøre med pression og skjulte dagsordener. Beklageligvis gælder den samme betragtning nogle af de forbavsende mange andre ’sager’, vi som brugere og skatteydere gennem årene er blevet udsat for fra statens jernbaners side.
Min bog om IC4-skandalen: ”IC4 – et studie i en skandale” er netop udkommet og kan købes hos boghandleren og på nettet, inkl. via Jernbanens shop. På grundlag af uhyre grundig gennemlæsning af al relevant, offentligt tilgængelig dokumentation gennemgår bogen hele IC4-skandalens og nogle af DSB’s øvrige sagers pinagtige forløb og søger at finde svar på de mange spørgsmål, som hverken DSB eller landets tragikpolitikere nogensinde har givet os. Bogens hovedsynspunkt er, at vi som samfund – i stedet for at ignorere eller fortrænge en skandale i IC4-kategorien - skal og kan lære af den og forhåbentlig undgå lignende i fremtiden.

Bog om IC4-skandalen

af ClausAmager, 27/9 2021, 12:47 (1151 dage siden) @ Rene F. Christensen

“Generaldirektør”…? Peter Langager var, mig bekendt, den sidste generaldirektør ved DSB… Og det var da vist længe før IC4?…

Mvh.
Claus

Bog om IC4-skandalen

af Niels Munch, 27/9 2021, 13:30 (1151 dage siden) @ Rene F. Christensen

Inden vi kaster os ud i depression og det, der er værre, bør vi lige reflektere over, at Danmark ikke er det eneste land, hvori man jernbanemæssigt har kvajet sig.

Adrian Vaughan's bog "Railway Blunders" (Ian Allan 2003, genudgivet 2008, ISBN 978 0 7110 3169 2) skildrer kvajerierne i Storbritannien, jernbanens vugge, og dér er nok at guffe i - alt fra personligheders stridigheder over sammenstyrtede broer, mislykket jernbanemateriel, tumpede nedlæggelser til banevirksomhedens organisering - og mange andre kalamiteter.

Om det så kan være en slags trøstlæsning? Men underholdningsværdien er i hvert fald stor.

M.v.h.
Niels

Bog om IC4-skandalen

af Niels Jensen, 27/9 2021, 17:44 (1151 dage siden) @ Niels Munch

Omkring jernbanetåbeligheder kan også anbefales den engelske journalist Christian Wolmars mange jernbanebøger. Især "On the Wrong Line" - how ideology and incompetence wrecked Britains Railways".
Christian Wolmar har skrevet andre interessante bøger:
"Fire & Steam - how the railways transformed Britain",
"The Great Railway Revolution The epic storuy of the American Railroad",
"To the Edge of the World - the story of the Trans-Siberian Railway",
"Blood, Iron & Gold - how the railways transformed the World".
"The Subterranean Railway - how the London Underground was build & how it changed the city forever".
"Engines of war - how wars were won & lost on the railways".
"Are trams socialist? - why Britain Has no Transport Policy",
"Railways & The Raj - How the age of steam transformed India", og
"The story of Crossrail" - den sidste er om et af Verdens dyreste jernbaneprojekter - den nye undergrundslinje tværs gennem London.
Christian Wolmar ved noget om hvad det vil sige, at drive jernbanevirksomhed - det er ikke alle der ved det - heller ikke folk i ledende positioner i DSB....
Niels Jensen

Bog om IC4-skandalen

af Steff, 27/9 2021, 18:52 (1151 dage siden) @ Niels Jensen

Godaften

En lille pudsighed vedrørende IC4, når der nu er kommet en bog om købet.
For 1 års tid siden havde jeg selv den fornøjelse af at ”pilote” en sådan, selvfølgelig med kørelærer stående bagved. Bortset fra nogle fejl, der skal kvitteres for ved hver start, man kan ikke kvittere for alle fejl på en gang, sikkerhed, så er det noget af det mest lette og teknisk smarte der findes. At koble toget op og klargøre førerrummet gøres nemt ved at indtaste tognummer mv. og automatisk bliver førerrummet koblet op, HVIS stamdata stemmer. Der kan altså ikke snydes!

Toget har en fantastisk acceleration, ved ikke hvordan det føles i passagerafdelingerne, men man mærker virkeligt at man kommer gennem gearområderne hurtigt og vupti får man lige en advarsel for at være oppe på 180 km/t. Nedbremsning, stop og frigivelse af døre enkelt og simpelt.

De lokomotivførere jeg talte med på den side af bæltet hvor jeg kørte, var alle glade for togsættet og synes det var en bedre arbejdsplads end f.eks. IC3 og IR4.
I forrige weekend talte jeg så med et par førere på den anden side af bæltet og de havde også kun lovord tilovers for IC4. Så mon ikke, at det slet ikke er så slemt som mange vil gøre IC4 til på det nuværende stade, efter DSB har fået gennemført de påkrævede rettelser og ændringer.

Jeg glæder mig til at læse bogen for at se forfatteren indledningsvise konklusioner. DSB’s forhandleres totale manglende evne til at slå i bordet og falde for trusler fra tudefjæs italienere fra BREDA, om at dette eller hint ikke kunne lade sig gøre. Kan næsten høre dem sige: ”Mama mia, I have four children at home and a very il wife and I can´t pay for the school, parmasan and hospital if you don´t accept our terms…”. Og sidst, at DSB hang på togsættene, da de indgik i værdisætningen af etaten på et vist tidspunkt.

Jeg nægter at tro at hvis ikke der havde været et politisk pres på direktionen, kunne Gadaffi have fået alle togsættene!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

Bog om IC4-skandalen

af mikedk2100, 27/9 2021, 21:15 (1151 dage siden) @ Steff

Toget har en fantastisk acceleration, ved ikke hvordan det føles i passagerafdelingerne, men man mærker virkeligt at man kommer gennem gearområderne hurtigt og vupti får man lige en advarsel for at være oppe på 180 km/t. Nedbremsning, stop og frigivelse af døre enkelt og simpelt.

Jeg kører med IC4 næsten dagligt på Sydbanen, og følt fra passagerafdelingen er acceleration og deceleration bestemt ikke en fornøjelse. Gearskiftene er virkelig dårlige, hvad jeg ved flere af mine medpendlere er enig i. :-)

Bog om IC4-skandalen

af kme, 27/9 2021, 21:53 (1151 dage siden) @ mikedk2100

Jeg kører med IC4 næsten dagligt på Sydbanen, og følt fra passagerafdelingen er acceleration og deceleration bestemt ikke en fornøjelse. Gearskiftene er virkelig dårlige, hvad jeg ved flere af mine medpendlere er enig i. :-)

Jeg er enig. Man sidder og holder vejret når toget sætter igang og forventer at motoren stall'er inden gearkassen laver en feberredning. Det er mærkeligt for ZF laver verdens bedste gear, men noget er totalt mismatchet mellem mortor, gearkasse og motorstyring.

Bog om IC4-skandalen

af Steff, 27/9 2021, 21:57 (1151 dage siden) @ mikedk2100

Kære mikedk2100

Det har du ganske sikkert ret i, jeg har ALDRIG siddet i passagerafdelingerne under kørsel, hvorfor jeg nok skal lade være med at udtale mig om dette;-)

Nå, det bliver jo spændende at læse hvad den gode forfatter har i posen!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

Bog om IC4-skandalen

af mikedk2100, 28/9 2021, 15:29 (1150 dage siden) @ mikedk2100

Jeg fandt i øvrigt en anmeldelse af IC4 af Henrik her på forum fra 2012.

https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=50585

Der er ikke sket nogen forbedringer på de små 10 år, set fra passagerkabinen. Men jeg er glad for, at personalet synes toget er en god arbejdsplads. Det er trods alt jer, der bruger længst tid i toget :-)

Bog om IC4-skandalen

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 29/9 2021, 15:23 (1149 dage siden) @ Rene F. Christensen

Sandheden var jo også at man dengang for 20-25 år siden ikke valgte at elektrificere videre fra Fredericia og til Aalborg. Havde man gjort det, var der blevet satset på el-tog i stedet for.

Men det er altid nemt at være bagklog bagefter, og sidenhen her i nyere tid, er der kommet en langt mere grøn indstilling.

Mvh
Claus

--
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak