Nu er der jo i Ukraine såvel adgang til højtuddannet arbejdskraft som tradition for fly- og jernbaneproduktion. Plus at de omregnet får væsentligt mindre i løn end i Vesteuropa. Mange ukrainere arbejder i dag udenlands, f.eks. i Polen.

Så her er begge dine krav opfyldt: behov for tog og tilstedeværelse af uddannet arbejdskraft.

Stadler er jo så tilsyneladende ret gode til såvel at konstruere tog som til at drive forretning. Men netop i Ukraine er det jo spørgsmålet om, på hvilke betingelser, man kan drive forretning. Holder aftalerne? Kan jeg vinde i en retssag? Og korruption er jo fortsat en del af landets DNA.

Endelig synes formuleringerne noget tågede, dvs. at Stadler først skal vinde en udbudsrunde, før end de kan producere de ønskede tog i Ukraine.

Man kan kun ønske Stadler held og lykke med at reetablere et kompetencecentrum for jernbanetog i Kyiv.