Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder (Billedegætterier)

af Ole M. Nielsen ⌂, 28/5 2011, 14:59 (4936 dage siden)
redigeret af Ole M. Nielsen, 28/5 2011, 15:55

Er der nogen der har nogle gode bud på hvor disse billeder er taget (ikke konkurrence).

[image]
Billede 1.
Vejside af mindre station, fotograferet 1982. Formentlig i Jylland.


[image]
Billede 2.
Enkelt sporet remise, fotograferet 1985. Sporene ser "privatbane-agtige" ud.


[image]
Billede 3.
Bygning i nord-enden af Ålborg station, fotograferet 1983. Har den noget med jernbane at gøre eller er det postvæsenet ?

[image]
Billede 4.
Vejside af station, fotograferet i 1984. Kunne ligne Filskov, men så alligevel ikke helt.

Avatar

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/5 2011, 16:20 (4936 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Hej Ole

Billede 3: Blev i 1983, hvor jeg var togbetjent/togfører i Aalborg, brugt som bl.a. overnatningsbygning for det P&T-personale, der kørte i bureauvognene.

Men efter hukommelsen: Den er ældre end den eksisterende stationsbygning og har oprindeligt tjent et andet formål. Jeg har vistnok nogle optegnelser herom, men dem kommer jeg ikke i nærheden af før tirsdag i næste uge.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af Poul Andersen @, 28/5 2011, 16:45 (4936 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Billede nr. 2 er fra Varde Vest (Vestbanen), og det taget fra hovedkontoret på 1. sal og viser lidt af den enkeltsporede remise hvor tidligere DL 14 holdt parkeret.

Avatar

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af Erik, My 1 2 87 ⌂, Odense, 28/5 2011, 17:34 (4936 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Billede 4 kunne minde om Sdr. Felding. Stationsbygningen passer med mange af stationerne på Troldhedebanen, men bygningen bagved lå normalt på tværs af hovedbygningen.

[image]
Sønder Felding, 30. jan. 2011

Efter et nærmere kig: Jeg tror, at du har ret i, at det er Filskov eller en af de andre Bramming-Funder stationer. http://www.danskestationer.dk/bm-fu/filskov.php

--
Hilsen Erik
www.my1287.dk

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af O. L. Nielsen, 28/5 2011, 20:18 (4936 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Jeg er næsten sikker på at billed no. 1 er Randbøl station på Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane efter nedlæggelsen. Billedet er taget fra vejsiden (hvilket da også tydeligt fremgår af "bildøren"). Til venstre skulle retiradebygningen have været (den er på et billede fra 1955), men den er revet ned og erstattet af tilbygningen. Mit bud er, at retiraden er fjernet efter nedlæggelsen.

Stationen blev udvidet i 1916, da den indtil da - så vidt jeg kan se - var af samme størrelse som de øvrige: Skibet (nedrevet i slutfirserne for at give plads til omfartsvej) Haraldskær Fabrik (stærkt ombygget og malet hvid), Vingsted Mølle (fik en tilbygning til baneformanden og er efter nedlæggelsen udvidet yderligt og gulmalet), Ravning (nu udstilling for Ravningsbroen og banen), Lihmskov (huser en bødker) og Bindeballe (som er museum).

Hvis man er på de kanter, så findes resterne af læsserampen på Skibet station stadig, ligesom den også findes på Lihmskov (hvor den ikke er tilgængelig pga. ejendomsretten). Se vedhæftede billede

Så vidt jeg husker, har stationen i Randbøl været anvendt til spejderhus i årene efter nedlæggelsen. Det var den i hvert fald, da jeg boede på Vejles vestegn fra 1964 til 1986.

Med venlig hilsen
O. L. Nielsen

[image]

Avatar

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af T. Rithmester ⌂, Struer, 28/5 2011, 22:35 (4936 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Billede 4 vil jeg også sige er Filskov.
Dog passer skorstenene ikke helt med Filskov.
Men det kan jo teoretisk også være Blåhøj.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Avatar

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 29/5 2011, 00:48 (4936 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


[image]
Billede 3.
Bygning i nord-enden af Ålborg station, fotograferet 1983. Har den noget med jernbane at gøre eller er det postvæsenet ?

Hej Ole

Billede 3: Blev i 1983, hvor jeg var togbetjent/togfører i Aalborg, brugt som bl.a. overnatningsbygning for det P&T-personale, der kørte i bureauvognene.

Men efter hukommelsen: Den er ældre end den eksisterende stationsbygning og har oprindeligt tjent et andet formål. Jeg har vistnok nogle optegnelser herom, men dem kommer jeg ikke i nærheden af før tirsdag i næste uge.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Den smukke bygning, som ligger der endnu, er ganske rigtigt en af de sidste rester af Aalborg første station (hvor hovedbygningen ligesom de fleste af de oprindelige stationer på Vendsysselbanen var tegnet af N. P. C. Holsøe).
dette billede kan bygningen ses omgivet af de oprindelige bygninger på Aalborg's første station (Link)
Der kan læses mere på denne aldeles udmærkede hjemmeside:
baner-omkring-aalborg.dk.
Jeg glæder mig til at se hvad du måtte grave frem fra gemmerne - ligesom Frederikshavn Gl. Station har også Aalborg Station en spændende historie.

Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af Jens Bruun-Petersen, 29/5 2011, 14:10 (4935 dage siden) @ T. Rithmester

Billede 1 er Randbøl, set fra vejen. Jeg kom forbi forleden, og den ser tilsyneladende sådan ud endnu.

Billede 4 er Glejbjerg srtation, der i alle mine år i Ribe har været tilgroet på den facade, der vender mod vejen.

Venlige hilsener

Jens Bruun-Petersen

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af Ole M. Nielsen ⌂, 29/5 2011, 16:30 (4935 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Tak til alle bidrag-ydere.

Var også kommet frem til at billede 4 måtte være Glejbjerg. Det passer også med nogle industri-bygninger som var på samme filmstrimmel. De ligger nemlig syd-vest for stationen.

Randbøl havde jeg aldrig selv gættet, men to uafhængige svar, så må det være den.

Remisen på Varde Vest fandt jeg endnu et billede af, blot den anden halvdel taget et par år før, hvor den er ved at blive beklædt med blikplader (?).

Og Thomas graver måske lidt mere i bygningen i Ålborg.

Endnu en gang mange tak for hjælpen.

Jeg vender sikkert tilbage med flere billed-spørgsmål. Der er stadig ca 160 stk. der "driller".

Avatar

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder - Aalborg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/5 2011, 09:41 (4934 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

[image]

Den smukke bygning, som ligger der endnu, er ganske rigtigt en af de sidste rester af Aalborg første station (hvor hovedbygningen ligesom de fleste af de oprindelige stationer på Vendsysselbanen var tegnet af N. P. C. Holsøe).

Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Hej Carsten, Ole m. fl.

Jeg har endnu ikke haft snuden i mit arkiv. Men én ting er (åbenbart) sikkert: Bygningen er revet ned jf. dette luftfoto.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder - Aalborg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/5 2011, 20:47 (4934 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Den smukke bygning, som ligger der endnu, er ganske rigtigt en af de sidste rester af Aalborg første station

Jeg har kigget lidt i bogen "Jernbanen i Aalborg gennem 125 år", bane bøger, 1994, ISBN 87 88632 50-4. Bygningen var oprindeligt jernbanepostkontor. Den er ikke lige så gammel som Aalborgs første station (1869). Ifølge bogen opførtes "nogle år senere et jernbanepostkontor (der nu [1994] er døgnbørnehaven Nattergalen)". Der er intet specifikt årstal angivet og der er ingen kildehenvisning til oplysningen.

Af bogen fremgår af en sporplan fra 1869, og som er i arkiv hos Danmarks Jernbanemuseum, at bygningen ikke eksisterede i 1869 og af et bykort fra 1875, at bygningen ikke eksisterede i 1875. Endelig fremgår det af en sporplan fra 1897, at bygningen eksisterede i 1897. På sidstnævnte illustration er bygningen angivet som "Posthus". Det fremgår ikke af bogen, hvor de to sidstnævnte illustrationer er i arkiv.

Så umiddelbart må konkluderes, at bygningen er opført på et tidspunkt mellem 1875 og 1897. Det fremgår endvidere af bogen, at jernbaneposthuset blev for lille og at et nyt jernbaneposthus opførtes etapevis lige nord for den nye jernbanestation "i starten af dette århundrede". Der er ingen kildehenvisninger til oplysningerne. Men det kunne tyde på, at det første jernbanepostkontor er bygget tættere på 1875 end på 1897.

Det fremgår ikke af bogen, om det er tilfældigt, at der ét sted i bogen anvendes ordet jernbanepostkontor og andre steder jernbaneposthus, idet der strengt taget (vistnok) er tale om to vidt forskellige ting.

Og undtagelsesvist et lille reklameindslag: Skulle nogen været interesseret i ovennævnte bog, har jeg et pænt eksemplar til salg for 100,- kr. Send mig eventuelt en mail, hvis du er interesseret. Så "belaster" vi ikke Forum.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af Holger Cordtz, Kolding, 30/5 2011, 23:06 (4934 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Var forbi Glejbjerg st. idag.

Ved ikke om det kan bruges til noget, men der må være kommet en ny dør i, samt en tilbygning mellem station bygning og toiletbygning.
Kunne ikke komme ind og få den samme vinkel, da jeg ville gå ind på privat område.

Var iøvrigt ude at se "Grindsted toget" med Contec MY 1158

Mvh
Holger Cordtz

[image]
Glejbjerg den 30/5-11 Foto: Holger Cordtz

[image]
Contec MY 1158 ved Bm den 30/5-11 Foto: Holger Cordtz

Avatar

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af T. Rithmester ⌂, Struer, 30/5 2011, 23:15 (4934 dage siden) @ Holger Cordtz

Var forbi Glejbjerg st. idag.

Ved ikke om det kan bruges til noget, men der må være kommet en ny dør i, samt en tilbygning mellem station bygning og toiletbygning.
Kunne ikke komme ind og få den samme vinkel, da jeg ville gå ind på privat område.


[image]
Glejbjerg den 30/5-11 Foto: Holger Cordtz


Der er også kommet en skorsten mere på siden billedet blev taget.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Avatar

Definition på et posthus

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2011, 15:47 (4933 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det fremgår ikke af bogen, om det er tilfældigt, at der ét sted i bogen anvendes ordet jernbanepostkontor og andre steder jernbaneposthus, idet der strengt taget (vistnok) er tale om to vidt forskellige ting.

Ifølge den glimrende bog "Danmarks Posthuse 1624-1989", 1990, ISBN 87-87832-51-8, er "Posthus" "den af postvæsenet anvendte fællesbetegnelse for alle faste ekspeditionssteder for postforsendelser, uanset størrelse og art. Betegnelserne postkontor, postekspedition, brevsamlingssted o.lign. beskriver derimod arten af det pågældende posthus, d.v.s. omfanget og arten af dets opgaver, dets regnskabsmæssige status m.v."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder - Glejbjerg

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2011, 16:00 (4933 dage siden) @ Ole M. Nielsen

[image]
Billede 4.
Vejside af station, fotograferet i 1984. Kunne ligne Filskov, men så alligevel ikke helt.

[image]
[image]

Glejbjerg Station, 16. april 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder - Glejbjerg

af Ole M. Nielsen ⌂, 1/6 2011, 00:10 (4933 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Sk... godt, Thomas. Nu er der ingen tvivl. Drivhuset på den tidligere perron afgør det. Det er nemlig også på et billede på samme strimmel, omend meget uskarpt.

Også tak for oplysninger om postbygningen i Ålborg.

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af Verner Søvang Pedersen @, 17/2 2014, 02:45 (3941 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Hej
Har kigget lidt på svarene, vedr. identifikation af billeder.

Billed 4 - er Filskov Station, den er moderniseret senere - men det er helt klart Filskov.
Inden for de 2 gavlvinduer, som vi ser, var der venteværelse og billetkontor - der blev så senere lavet posthus i bygningen og stationsforstanderen (Seneste stationsforstander - Damgård) fungere som postmester.

Vedr. sammenligningen med Blåhøj Station - begge stationer var bygget ens - dog i Filskov ligger "godsbygningen" mod nord - og i Blåhøj ligger den mod syd (Blåhøj Station er spejlvendt i forhold til Filskov) Blåhøj Station er nedrevet for flere år siden.
Mvh
Verner Søvang

Hjælp til ID af Guldbæk-billeder

af Verner Søvang Pedersen @, Filskov, 17/2 2014, 03:26 (3941 dage siden) @ Verner Søvang Pedersen

Hej.

Så fandt jeg frem til hvad billed nr. 1. forestiller -

Dette er Randbøl gl. Station - Adressen er Hærvejen 45, 7183 Randbøl.
(Grindsted - Vejle banen - kig ligeledes under Bindeballe Station - her er der kort over stationerne)

Kender ikke så meget til historien, men bygningen benyttes i dag af KFUM Spejderne -
kig i øvrigt på deres hjemmeside www.spejdernerandboel.dk - her har man i øverste højre hjørne et billede der er identisk med billed nr. 1.
mvh
Verner

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak