Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rostock und Umgebung-I (8 fotos) (Jernbanen i dag)

af Niels Munch, 3/7 2021, 13:54 (1324 dage siden)

Som nævnt andetsteds, så emmer Meckelburg-Vorpommern (med tilhørende øer) af jernbane - aktuel som historisk - og er lige så tæt på vor hovedstad som en Jyllandstur - pr. færge:

[image]Scandlines M/F Copenhagen i Gedser 28.06.2021 (nm).

Færgen fik i maj 2020 monteret rotorsejl efter Flettner-systemet, se: http://www.scandlines-freight.com/da/scandlines/scandlinesdk/om-scandlines/greenagenda/... . I "Ingeniøren" nr. 10/1925 (!) er princippet nærmere beskrevet: https://ing.dk/artikel/flettners-rotorskib-sejler-paa-magnus-effekten-221400 .

I Rostock skulle denne 2VK bunker (Hochbunker Neptunwerft) naturligvis beses:

[image]"Bunker Rostock" eller "Kulturkombinat Bunker" på Neptunallée 9A, 28.06.2021 (nm).

På vej derud passerede vi en lille remise, hvor RFH - Rostocker Fischereihafen GmbH - holder til med sine lokomotiver:

[image]

[image]

[image]Alle 3 fotos: RFH lokomotiver ved remisen på Am Fischereihafen 221 i Rostock, 28.06.2021 (nm).

Vossloh G6 lokomotivet: https://www.loks-aus-kiel.de/index.php?nav=1406157&id=75344&action=portrait
V60-Ost lokomotivet: http://www.v60-ost.com/17692.html

Warnemünde betjenes med S-Bahn fra Rostock (det store "hus" i baggrunden er et krydstogtskib):

[image]S-Bahn Rostock Talent-2 442 843 (Bombardier 2013) i Warnemünde, 28.06.2021 (nm).

..... samt med IC-tog fra/til Dresden:

[image]Forrest 4110 115 (Stadler 2017) af DBs 4-vogns KISS-togsæt nr. 4115 (ex Westbahn) som IC mod Dresden, Warnemünde 28.06.2021 (nm).

Stationens sporareal m.v. er nyrenoveret, og den statelige stationsbygning nydeligt restaureret:

[image]Warnemünde stationsbygning fra gadeside, 28.06.2021 (nm).


Bedste hilsener
Niels

Rostock und Umgebung-II (dieselbaner, 13 ill.)

af Niels Munch, 5/7 2021, 00:24 (1323 dage siden) @ Niels Munch

Efter at have "taget hul" på jernbanerne i Rostock og omegn kan vi kigge lidt på passagertrafikken med udgangspunkt i dette kort:

[image](Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/S-Bahn_Rostock - CC BY-SA 2.5).

..... og konstatere, at Warnemünde, Rostock og Güstrow er forbundet med S-Bahn linierne S1, S2 og S3, der siden 2014 udelukkende betjenes med Bombardier's Talent-2.

"Tilbage" er således de ikke-elektrificerede Regionalbahn linier, som er emner for dette indlæg, nemlig:

RB11 Wismar - Bad Doberan - Rostock - Sanitz - Tessin
RB12 Bad Doberan - Rostock - Rövershagen - Graal-Müritz

Smalsporbanen Bad Doberan - Ostseebad Kühlungsborn West ("Der Molli") hedder formelt RB31, men er genstand for andre indlæg.

Da vi havde kantonnement i Bad Doberan, var RB11 det naturlige valg for et Rostock-besøg:

[image]RB11 fra Wismar mod Tessin, Desiro Classic DB 642 184 (Siemens 2002), Bad Doberan 30.06.2021 (nm).

Rostock Hbf kunne - blandt meget andet - observeres:

[image]RB12 mod Graal-Müritz, Desiro Classic DB 642 078 (Siemens 2000), Rostock Hbf 30.06.2021 (nm).

..... og tilbagerejsen kunne foretages med en RB12:

[image]RB12 - Desiro Classic DB 642 551 (Siemens 2000) vender i blindsporet på Bf Bad Doberan, 30.06.2021 (nm).

Der var således ikke langt til at konstatere, at Desiro Classic er enerådende på dieselbanerne. Desuden var RB11-strækningen Rostock - Tessin i perioden 23.06. - 04.07.2021 betjent af SEV (Schienenersatzverkehr, togbus) p.g.a. sporarbejde mellem Dalwitzhof og Sanitz.

Alligevel valgte vi at besøge Sanitz:

[image]Bf Sanitz på RB11, 01.07.2021 (nm).

..... der i sin fordums storhedstid havde været forgreningsstation, idet en strækning til Tribsees udgik herfra (indtil 1945, hvor den blev pillet op, bortført til USSR som "Reparation" og aldrig retableret).

På trods af den manglende togdrift gik turen videre til RB11's endepunkt Tessin:

[image]Den velholdte stationsbygning i Tessin (blikretning Sanitz), her er indrettet pension og restaurant "Lok", 01.07.2021 (nm).

Stationen er reduceret til "Haltestelle" med kun ét spor, og al sikringsteknik er fjernet. Et stykke bag sporstopperen henligger - uden sporforbindelse - et sporareal, hvor græsset slås pænt:

[image]Tessin, det gamle sporareal, blikretning Sanitz, 01.07.2021 (nm).

[image]Den gamle remise i Tessin i stationens anden ende, 01.07.2021 (nm).

Hvad hensigten er med disse spor, hvor intet rullende materiel findes, vides ikke p.t. Der har i øvrigt været sidespor til den lokale sukkerfabrik, i tilknytning til hvilken der fandtes et 750 mm roebanenet på godt 40 km (trafik nedlagt efter roekampagnen 1963).

Tribsees, der ligger øst for Sanitz (uden for ovenstående kort) var i sin storhedstid en endnu større station for disse strækninger:

Tribsees - Sanitz (optaget 1945)
Tribsees - Velgast (nedlagt 18.07.1996)
Tribsees - Stralsund (optaget 1945)
Tribsees - Greifswald (optaget 1945)

I dag henligger stationsbygningen i Tribsees uden spor og efterlader - trods status som bevaringsværdig - et trist indtryk:

[image]

[image]Stationen i Tribsees, perronside hhv. gadeside, 01.07.2021 (nm).

Herfra fortsatte vi over Velgast til sidebanen til Barth, der som Tribsees ligger uden for kortet (og Rostockområdet), og som Bf Tessin er reduceret til "Haltestelle". Denne bane betjenes af en pendlende LINT-27 fra Alstom-LHB:

[image]Bf Barth med DB Regio LINT-27 nr. 640 018 (Alstom-LHB 2000), 01.07.2021 (nm).

Nærmere om denne bane i særskilte indlæg. Efter en køretur rundt ad halvø-systemet Zingst-Darß-Fischland havnede vi ved endepunktet Graal-Müritz for Rostocks RB12:

[image]Graal-Müritz med RB12 til Bad Doberan, Desiro Classic DB 642 578 (Siemens 2000), 01.07.2021 (nm).

Også denne endestation, der ligger ca. 400 m fra den gamle stationsbygning (nu restaurant), er reduceret til "Haltestelle". Til publikum er opstillet et DB "Pluspunkt" med læmulighed og billetautomat:

[image]DB "Pluspunkt" (model: DB).

..... som vel nærmest kan sammenlignes med "Moment" hos Movia/Lokaltog.


Bedste hilsener
Niels

Rostock und Umgebung-III (Hbf Rostock, 7 fotos)

af Niels Munch, 5/7 2021, 16:06 (1322 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 5/7 2021, 16:28

Rostock Hbf er et travlt sted, ikke mindst på grund af S-Bahn Rostock S1, S2 og S3, der betjener Warnemünde og Güstrow:

[image]S-Bahn Rostock Talent-2 DB 442 358 (Bombardier 2014), 30.06.2021 (nm).

I depotet sås en "gæst":

[image]F.v. DB DoSto-stamme, Talent-2 og den sølvfarvede gæst DB 1442 128 (Bombardier 2013) fra S-Bahn Mitteldeutschland (Leipzig-Halle/Saale), Rostock 30.06.2021 (nm).

Desuden rangerede en radiostyret "pladshund" af type Vossloh G6 med en "EuroSprinter":

[image]Uidentificeret Vossloh G6 har placeret en EuroSprinter, Rostock Hbf 30.06.2021 (nm). I baggrunden Kmp Rostock.

Og her er EuroSprinteren og de 2 DoSto, der fulgte med:

[image]DB EuroSprinter 182 016 (KM 2001) med 2 DoSto, Rostock Hbf 30.06.2021 (nm).

Måske noget indøvning, for adskillige mænd i orange veste entrede lokomotivet.

Desuden ankom (hvorfra?):

[image]Twindexx DB 445 007 (Bombardier 2015), Rostock Hbf 30.06.2021 (nm).

Og endelig den nye operatør siden 2019 på RE9 Rostock-Rügen:

[image]ODEG Siemens Desiro ML 4746 807 som RE9 mod Rügen, Rostock Hbf 30.06.2021 (nm).

Herudover lokotrukne DoSto-tog samt IC- og ICE tog i de forskellige versioner. Men i Rostock skal man også se byen, og det gøres fint pr. sporvogn, f.eks. camoufleret som "Der Molli":

[image]RSAG nr. 687 (DUEWAG „6N1“ 1994) med totalreklame for "Der Molli", Neuer Markt Rostock 30.06.2021 (nm).

Sporvognen portrætterer det nybyggede Molli-lokomotiv 99 2324 fra 2009. Men det er vist en anden sag ;-) .


Bedste hilsener
Niels

Rostock und Umgebung-III (Hbf Rostock, 7 fotos)

af Lasse Toylsbjerg Petersen, 8/7 2021, 09:45 (1319 dage siden) @ Niels Munch

Desuden ankom (hvorfra?):

[image]Twindexx DB 445 007 (Bombardier 2015), Rostock Hbf 30.06.2021 (nm).

Det er formentlig Tog 4358 der skulle ankomme til Rostock 15.23. Toget kører på RE 5 fra Elsterwerda til Rostock via Berlin Hbf (tief)
Til driften på RE 5 har DB i samarbejde med delstaterne Brandenburg, Berlin, Mecklenburg Vorpommern og Sachsen-Anhalt anskaffet fem TWINNDEXX Vario togstammer. Disse kører normalt som fire vogns tog om vinteren (og i corona tider) og som 5 vognstog om sommeren. Som 5 vognstog byder toget 504 siddepladser og hele 72 cykelpladser, da ønsket om at tage sin cykel med på ferie ved Østersøkysten er stort i det tyske....som 4 vognstog vil man normalt have 420 siddepladser og 36 cykelpladser. I begge oprangeringer er der også plads til to kørestole, idet kørestolspladser i det tyske generelt er "flyttet fra rejsegodsrummet" og til "rigtige" pladser. Også her blev mellemvognene leveret et par år før motorvognene.

RE 5 kører normalt i to timers takt.

Lasse

Rostock und Umgebung-III (Hbf Rostock, +1 foto)

af Niels Munch, 8/7 2021, 11:34 (1319 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg Petersen
redigeret af Niels Munch, 8/7 2021, 12:07

Kære Lasse,

Mange tak for info!

[image]DB Traxx2 146 274 (Bombardier 2015) afgår fra Rostock Hbf med DoSto-stamme, 30.06.2021 (nm).

Der er formentlig tale om RE1 til Hamburg, af Rostock 15:07.

Lokomotivet er af serien DB BR 146 nr. 251–282 og blev leveret 2015. Jf. revisionsdaten.de blev det overflyttet fra Kiel til Rostock (DB Regio Nordost) i marts i år.

Bedste hilsener
Niels

Rostock und Umgebung-III (Hbf Rostock, 7 fotos)

af Rail, 8/7 2021, 17:10 (1319 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg Petersen

Desuden ankom (hvorfra?):

[image]Twindexx DB 445 007 (Bombardier 2015), Rostock Hbf 30.06.2021 (nm).


Det er formentlig Tog 4358 der skulle ankomme til Rostock 15.23. Toget kører på RE 5 fra Elsterwerda til Rostock via Berlin Hbf (tief)
Til driften på RE 5 har DB i samarbejde med delstaterne Brandenburg, Berlin, Mecklenburg Vorpommern og Sachsen-Anhalt anskaffet fem TWINNDEXX Vario togstammer. Disse kører normalt som fire vogns tog om vinteren (og i corona tider) og som 5 vognstog om sommeren. Som 5 vognstog byder toget 504 siddepladser og hele 72 cykelpladser, da ønsket om at tage sin cykel med på ferie ved Østersøkysten er stort i det tyske....som 4 vognstog vil man normalt have 420 siddepladser og 36 cykelpladser. I begge oprangeringer er der også plads til to kørestole, idet kørestolspladser i det tyske generelt er "flyttet fra rejsegodsrummet" og til "rigtige" pladser. Også her blev mellemvognene leveret et par år før motorvognene.

RE 5 kører normalt i to timers takt.

De overskydende vogne når man kun har 4 vognstog, bruges de så i andre tog om vinteren ? Det burde vel være fordelen ?

Rostock und Umgebung-IV (Straßenbahn, 5 fotos)

af Niels Munch, 7/7 2021, 09:16 (1320 dage siden) @ Niels Munch

Mens andre bl.a. drøfter, hvis virkelighedssyn er virkeligst, runder jeg mine aktuelle Rostock-indtryk af med lidt sporvogne.

Byens sporveje (RSAG), der f.eks. er nærmere beskrevet her: https://de.wikipedia.org/wiki/Stra%C3%9Fenbahn_Rostock - domineres af 2 vogntyper, dels DUEWAG 6N GTW DE "6N1", anskaffet i en antal af 40 i 1994 (nr. 651-690), dels Vossloh Kiepe Tramlink "6N2", anskaffet i et antal af 13 i 2014 (nr. 601-613).

[image]RSAG DUEWAG-ledvogn nr. 657 ved "Erich-Schlesinger-Straße", 30.06.2021 (nm).

[image]RSAG Tramlink nr. 601 (den første) på Steinstraße (i baggrunden t.v. "Steintor"), 30.06.2021 (nm).

[image]RSAG Tramlink nr. 613 (den sidste) møder DUEWAG nr. 662 på Steinstraße, 30.06.2021 (nm).

[image]RSAG DUEWAG-ledvogn nr. 674 på Neuer Markt (i baggrunden Marienkirche), 30.06.2021 (nm).

Flere vogne kørte som totalreklame, f.eks. denne:

[image]RSAG DUEWAG-ledvogn nr. 687 som totalreklame for "Der Molli" (lok 99 2324-4 med vogne), Neuer Markt 30.06.2021 (nm).

"Der Molli" Bad Doberan-Kühlungsborn er nærmere behandlet i en tråd i det historiske forum, både "før" og "nu".

Lidt ældre sporvogne i Rostock kan findes her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=47320 .


Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak