Sad og funderede over dette tema. Alle 3 baner havde nærmest monopol på øernes rutebildrift (vist nok samkørsel med DSB rutebiler på Vordingborgruten, LJ, og muligvis enkele private ruter på Vestlolland?). Boede selv på Amager som barn, men gad egentlig vide hvor mange (yngre) amagerkanere der forbandt den noget amputerede AB-bane med den ret intensive busdrift på øen. AB forløb jo lidt afsides på østkysten, og blev som bekendt reduceret til godstrafik, forkortet til Kastrup og endelig overtaget af DSB, ligesom ABs rutebiler jo delvist sammenkørte og sidenhen blev overtaget af KS, HT og Movia-systemet ligrsom LJ via STS, og DBJ via DSB og nu ?

Amagerbanens rutebiler blev ikke opslugt af KS men af HT, ligesom de fleste andre større buskompagnier på den tid blev det - incl. DSB's Rutebiler i Hovedstadsområdet.

Vedrørende Bornholm, så er busdriften nu i kommunalt regi, efter Iversen bussers konkurs i 2009. Så BAT (Bornholms Amts Trafikselskab) er både trafikselskab og busoperatør.
Lidt historie, DBJ kørte indtil september 1968, hvor Statsbanernes Rutebilvæsen overtog busdriften. I de følgende år har operatøren heddet følgene: Statsbanernes Rutebiltjeneste,DSB Rutebiltjenesten, DSB Rutebildivisionen, DSB Busser, DSB busser A/S, Combus A/S, Liniebus A/S, Connex A/S, Connex Transport Danmark A/S, vi nåede aldrig at skifte navn til Veolia inden Iversen Busser A/S overtog kørslen.

Nej, det var nok forkert formuleret, men der var noget med fælles ledelse, muligvis KS-direktør K N Andersen? der kom ind i AB

ja jeg må indrømme som ikke-bornhomer var "stået af bussen". Det var godt nok "en dynamisk udvikling" i nyere tid.
Kan iøvrigt huske at farverne på DJBs busser var et underligt grumset foretagene, nærmest bæ-brun, grå og var det sort på engang

Den eneste rutebil-rute LJ ikke kørte på Vestlolland var ruten til Langø, der i mange år blev kørt af en privat vognmand.

Lollandsbanens omfattende rutebilnet ophørte, da banens datterselskab L-F Bus af økonomiske årsager måtte opgive at føre driften videre omkring 1997.

Ruten til Langø blev kørt af Madsens bustrafik i Nakskov, det var min gamle skolebus rute, Langø - Vestenskov

Jo, i de sidste år havde både KS og AB K.N. Andersen som direktør. Han blev også den første direktør for HT. I øvrigt var han tidligere DSB-rutebilmand.

Var der ikke også en vognmand "Lønning Bjørn", der kørte fra Nakskov først i tresserne??
Ole-Jørn

Som gammel granitkriger, kan jeg sagtens huske de røde BAT busser.
Som værnepligtig når man kom ind med natfærgen, så måtte man i turist- og lejrskolesæsonen sørge fra at komme først fra borde og så ellers haste ned for at være sikker på at komme med den første bus mod kasernen, så man både kunne nå morgenmad og at gøre klar til stueeftersyn, og man var jo ikke altid lige frisk. Dengang sejlede ´66-bådene stadig fra Kvæsthusbroen, så det skete jo at man lige var et smut i Nyhavn inden at man entrede båden Senere blev man konstabel og kunne flotte sig med en taxa ud til kasernen, eller også brugte man hele weekenden på Palæcaféen
Nå men nok om det. Som jeg husker det så havde/har BAT også et ganske omfattende rutenet. Syntes at lige meget hvor små veje man end havde fået forvildet sig ud på, så kunne man næsten altid møde et stort rødt skrummel af en bus der kom kørende

ja han kom da noget rundt i driften. Så manglede det næsten bare at DSB også havde overtaget AB-busserne i en periode som på Bornholm. (he, he)

"Faldt" lige over Danmarks Rejseforbindelser vinter 1970. Lønning Bjørn kørte Maribo-Krageneæs og Orla Larsen Nakskov-Rødby havn
Ole-Jørn

Sad og funderede over dette tema. Alle 3 baner havde nærmest monopol på øernes rutebildrift (vist nok samkørsel med DSB rutebiler på Vordingborgruten, LJ, og muligvis enkele private ruter på Vestlolland

Du har jo udtrykt interesse for SNNB og denne bane havde jo også et rutebilnet af en vis størrelse:

Stubbekøbing-Nykøbing F og
Nykøbing F-Nysted-Rødby

SNNBs remise/garageNykøbing F 1965 SBJ

Men der må være nogle fotos af disse busser i diverse lokale arkiver?!

Banernes nærmest monopolagtige rutebiltrafik tillod banerne medlemskab og pladser i bestyrelsen for organisationen for busvognmænd i Danmark. Organisationen - eller brancheforening for busvognmænd hed frem til 1999 Landsforeningen Danmarks Bilruter, hvor landsdelene var inddelt i kredse.

Det er måske et nørdet spørgsmål, men er der nogle, der kender til den gamle kredsinddeling af Landsforeningen Danmarks Bilruter ?
(Hvilken kreds tilhørte DBJ?, hvilken kreds tilhørte LJ? osv.)

Østbanen tilhørte sammen med Lollandsbanen LDBs 3. kreds, medens banerne i Holbæk tilhørte 2. kreds.

Denne figur viser kredsinddelingen efter etablering af de fælleskommunale trafikselskaber (startende med HT i 1974) og indtil strukturreformen 2007. Der ses - bortset fra HT-området (bestående af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter) - sammenfald med amtsgrænserne:

Kilde: "Rutebiltrafik i 75 år", Landsforeningen Danmarks Bilruter 1998 (ISBN 87-986911-0-4).

Forud for trafikselskabernes (og entreprenørkontrakternes) tid var det de respektive amters trafikudvalg, der udstedte rutebilkoncessionerne til rutebilejerne (herunder DSB og privatbanerne). DSBs rutebiler var ikke medlem af LDB.

M.v.h.
Niels

Østbanen tilhørte sammen med Lollandsbanen LDBs 3. kreds, medens banerne i Holbæk tilhørte 2. kreds.

Denne figur viser kredsinddelingen efter etablering af de fælleskommunale trafikselskaber (startende med HT i 1974) og indtil strukturreformen 2007. Der ses - bortset fra HT-området (bestående af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter) - sammenfald med amtsgrænserne:

Kilde: "Rutebiltrafik i 75 år", Landsforeningen Danmarks Bilruter 1998 (ISBN 87-986911-0-4).

Forud for trafikselskabernes (og entreprenørkontrakternes) tid var det de respektive amters trafikudvalg, der udstedte rutebilkoncessionerne til rutebilejerne (herunder DSB og privatbanerne). DSBs rutebiler var ikke medlem af LDB.

M.v.h.
Niels

Det er imponerende, hvad der graves frem fra gemmerne og ligges på forummet. Det var lige det, jeg søgte. Mange tak.

Jeg har kendskab til den tidligere driftschef ved LJ, der havde ansvaret for banens rutebildrift, og som blev æresmedlem af Landsforeningen Danmarks Bilruter, hvilket han - med rette - er stolt af.
Jernbanerne og vognmændene var vel i konkurrence i det daglige, så jeg synes, at det er temmelig bemærkelsesværdigt, at en tjenestemand ved en jernbane kunne blive æresmedlem af busvognmændenes organisation.

Jernbanerne og vognmændene var vel i konkurrence i det daglige

I koncessionernes tid diskuterede LDBs medlemmer ofte amtsrådenes bevæggrunde for at tildele rutebilkoncessioner, idet der fremdroges eksempler på, at privatbaner var blevet "favoriseret". Det omvendte var der imidlertid også eksempler på.

For ikke at tale om DSB ....

Med tilkomsten af lov om den kollektive persontrafik uden for Hovedstadsområdet, afløstes koncessionerne som nævnt af "standardentreprenørkontrakten", som af de nyoprettede fælleskommunale trafikselskaber tildeltes de operatører, der hidtil havde haft koncession. Busforretninger kunne naturligvis handles og kontrakter overdrages, alt med trafikselskabets godkendelse.

Standardentreprenørkontrakten var forhandlet mellem på den ene side LDB og på den anden Amtsrådsforeningen (ARF), hvis trafiksekretariat var interessekontor for trafikselskaberne.

Chaufførlønninger og -ydelser m.v. var reguleret gennem Landsoverenskomst for Rutebilkørsel mellem SiD Transport på den ene side og Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (RA) i tæt kompagniskab med Privatbanernes Arbejdsgiverforening (PA) på den anden.

Så der var reelt ingen anledning til "krig" mellem de private vognmænd og privatbanerne.

DSB forhandlede selv kørselskontrakt med ARF og overenskomst med de faglige organisationer, og desuden var DSBs rutebiler - i modsætning til privatbanernes - "tynget" af en del tjenestemandsansat personale.

I opstarten af Storstrøms Trafikselskab (STS) udførte Lollandsbanens daværende direktør og især driftschefen en stor indsats. Det gav driftschefen en plads i bestyrelsen for LDBs 3. kreds og senere et velfortjent æresmedlemskab. Og generelt var der gode, kollegiale relationer mellem rutebilejerne og privatbanernes busfolk. Begge parter var desuden - sammen med pgl. DSB Rutebilområde - repræsenteret i STS' Driftsråd.

Efter rundt regnet 15 år med standardentreprenørkontrakten begyndte trafikselskaberne at udbyde rutebilkørslen, og privatbanerne måtte qua en lovændring udskille busaktiviteterne i selvstændige datterselskaber, såfremt de ville deltage i konkurrencen. Det blev nu "alle mod alle" - uanset ejerskab - og for nogle gik det godt, for andre skidt - også uanset ejerskab. Når slagene var overstået, genindtrådte den kollegiale sameksistens igen.

I Hovedstadsområdet "nationaliserede" HT alle offentligt ejede busvirksomheder, dog ikke Østbanens, der med sin amtsgrænseoverskridende kørsel i STS-, VT- og HT-området havde en "anderledes" stilling. Østbanens datterselskab Østtrafik a/s blev således det sidst eksisterende privatbaneejede busselskab.

Og under den nugældende lovgivning må privatbanerne ikke drive busdrift.

Selv havde jeg den glæde at sidde i STS' Driftsråd sammen med LJs driftschef, ligesom jeg som formand for PA 1990-2002 havde et fint samarbejde med RAs formandsskab.

Nu ikke mere; jeg ved ikke, om Gamle Oles og evt. andres teser om konkurrence og brødnid i denne branche fik næring. Jeg kan kun som tidligere involveret berette, hvad jeg har oplevet.

Bedste hilsener
Niels

Der var også en rute fra Nykøbing F til Lundby/Braup/Sundby F m.fl. steder, som i mange år (bl.a. i 1960'erne) blev kørt af Nymand i Nykøbing F.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Da Storstrøms Trafikselskab (STS) blev etableret i 1979, var antallet af entreprenører relativt stort, idet de vognmænd/busselskaber, der hidtil havde udført kørsel, fik tilbudt entreprenørkontrakt. Det gjaldt såvel dem, der havde udført rutekørsel på baggrund af tilladelse fra amtets trafikudvalg, som de mange - hovedsagelig mindre - vognmænd, der havde udført skolebuskørsel for kommunerne.

De var af meget forskellig størrelse, lige fra enkeltmandsvirksomheder med en eller to busser til de større foretagender, såsom Lollandsbanen, DSB Rutebiler (Næstved), Møns Omnibusser og Østbanen.

Da jeg indtrådte i STS' Driftsråd i 1988, var der over 30 entreprenører, der udførte kørsel for STS. Inden man i 1995 overgik til at udbyde kørslen, var der 22, og da jeg i 2002 flyttede til Hovedstadens Lokalbaner, havde STS (efter 5 udbudsrunder) 5 entreprenører.

Interesserede anbefales at læse "Storstrøms Trafikselskab 1979 - 22. juni - 2004, STS 25 år" udgivet af J-bog 2004 (ISBN 87-988327-4-3).

M.v.h.
Niels