Om Mern saftstation skriver Kulturarvsstyrelsen bl.a.:

I 1902 anlagde De Danske Sukkerfabrikker en saftstation i landsbyen Mern. Blandt intiativtagerne var en gruppe lokale godsejere, som tegnede sig for en betydelig del af sukkerroe-leverancerne.

Anlægget i Mern var sammen med fire andre saftstationer tilknyttet Stege Sukkerfabrik. Saftstationerne på Lolland, Møn og Sydsjælland var en del af sukkerindustriens infrastruktur. Her samledes sukkerroerne fra lokalområdets roedyrkere, sukkersaften blev presset ud og ført til hovedfabrikken via rørledninger. Derved undgik man at transportere roerne over lange afstande.

Fra Mern gik saftledningen til en beholder i Kalvehave. Derfra førte en anden rørledning til havnen, hvor sukkersaften blev pumpet over i Stege Sukkerfabriks skib og sejlet til fabrikken. Da Dronning Alexandrines Bro mellem Møn og Sjælland åbnede i 1943, blev rørledningen forlænget hen over broen helt til sukkerfabrikken.

Mern Saftstation var i mange år Danmarks sidste saftstation. Den lukkede i 1976 og blev i 1980 omdannet til jernhandel.

Bygninger og anlæg
Mern Saftstation ligger tæt på Mern Å, og vandet herfra blev udnyttet til vaskning af roerne.

Saftstationen er tegnet af arkitekt Emil Jeppesen. I sin arkitektur minder byggeriet meget om samtidige jernbanestationer. Bygningerne er opført i røde mursten med skifertag og store rundbuede trævinduer med støbejernssprosser.

Til anlægget hører også en høj skorsten, roe-depoter (i beton), forpagterbolig og en vejerbod ved indkørslen.

På Dronning Alexandrines Bro er saftledningen stadig synlig.

Arkiv
Der findes materiale, herunder fotos, på Stege Sukkerfabriks og De Danske Sukkerfabrikkers arkiver. Langebæk Historiske Arkiv har indsamlede erindringer.

Vurdering
Mern Saftstation repræsenterer en vigtig del af sukkerindustrien i Storstrøms-området. Den er vidnesbyrd om en produktionsproces med opsamling af sukkerroerne i saftstationer, som var typisk for netop dette område.

Som den sidste fungerende saftstation har anlægget i Mern haft stor betydning for de mange, der arbejdede med dyrkning og forarbejdning af sukkerroer.

Bygningerne er velbevarede og står som et fint sytkke industriarkitektur.

Udpegning og vurdering: Museumrådet for Storstrøms Amt.