I øvrigt favoriserer Rejseplanen - så vidt jeg kan gennemskue - metroen, ved ikke at regne tiden op og ned fra undergrunden rigtigt med.
Kun når der ikke er tale om skiftetider, og det er der desuden heller ikke nogen andre rejseplanlæggere der gør. Det er i hvert fald ikke intentionelt.
Hvilke rejseplanlæggere kender du, der ikke i lighed med Rejseplanen er en konfiguration af Hacon Hafas?
Jeg er ikke sikker på jeg forstår den sætning, der mangler måske nogle kommaer. Men jeg kan heller ikke se hvorfor om en rejseplanlægger er baseret på HAFAS skulle være relevant.
Jeg tænker på Google Maps, Apple Maps, Citymapper, Moovit m.m. De bruger alle stort set samme datagrundlag (Rejseplanens data), og er derfor nemme at sammenligne.
I øvrigt ligger Københavns metro efter mit skøn ret dybt ift. andre europæiske landes.
Og så tager det vel ikke meget længere end et minut at komme op fra/ned i metroen? Uanset om man bruger rulletrapper eller elevator.
Prøv at tage et stopur med og følg strømmen i stedet for at løbe.
Jeg løber ikke når jeg tager metroen, den går jo ofte. Til gengæld er der sjældent mange andre mennesker når jeg bruger den, men som sagt vil evt. kø tage ligeså lang tid for alle andre transportmidler. Men yes, jeg skal nok tage tid næste gang jeg tager metroen.
Med mindre der er kø, i hvilket tilfælde det ville tilføje lige meget ekstra tid hvad enten man tager metro eller S-tog.
Snakken går ikke på metro ift. S-tog, men metro ift. bus.
Jo tak, den er jeg med på. Jeg siger blot at forholdene for metro ikke er meget anderledes end for f.eks. S-tog, men alligevel har jeg ikke set nogen brokke sig over forholdende for S-tog vs bus.
Du kan dog prøve at forestille dig hvor mange mennesker der befinder sig på metrostation og i metrotog i myldretiden, og så prøve at forestille dig hvordan det ville se ud hvis de prøvede at komme med en bus i stedet, så har du din sammenligning. Jeg tror ikke det ville være kønt.