Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Næstved 19. maj (Generelt)

af Claus Nielsen, 20/5 2021, 22:36 (1376 dage siden)

Jeg var på projektbesøg i Næstved og fik knipset et par billeder. I øjeblikket etableres gitterperroner, flise- og asfaltbelagte gangarealer og faciliteter til togservicering. En række af stationens skifter forsynes med ny sporskiftevarme. Der arbejdes over hele stationen. I nordenden forlænges spor 20 og i sydenden etableres nye faciliteter til togservicering.

[image]Sydenden af Næstved Station med IC3-sæt 72 på vej ind til stationen.

[image]Aarsleff Rail Liebherr A924 i færd med at justere ballast omkring fundamenterne til gitterperroner.

[image] På stationen holdt en Danrail Hydrema MX20 parkeret.

[image]Spor 20 i stationens nordende er under forlængelse. Sporet er endnu forsynet med arbejdsskinner. Planum er bl.a. opnået ved spunsning mod villahaverne.

[image]ME 1528 med en stamme dobbeltdækkere på vej ind på stationen fra nord.

Mvh Claus N

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak