Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gamle dage var altså bedre... (Generelt)

af Jan K., 20/5 2021, 19:54 (1376 dage siden)

Jeg sidder og tumler med køreplaner for Arriva, DSB og Midttrafik og giver op...

Til nogle skalamodeller af drejeskiver har jeg brug for fotodokumentation og have lagt en snedig plan om at kunne besøge Brande, Langå og Randers på en dag.

I gamle dage kunne jeg have taget et tidligt bumletog fra Esbjerg over Bramming til Brande. Stå af her, tage lidt billeder og hoppe på næste bumler til Langå over Silkeborg. Lidt billeder i Langå og videre til Randers 15 minutter nordpå... billeder og hjem igen.

Den grønne linie...

[image]

Og i dag?

Det bliver Arriva fra Esbjerg til Skjern og Herning. Skift til (muligvis) bus til Brande. Billeder og retur til Skjern. Derfra med Arriva til Silkeborg og Skanderborg. Skift til DSB til Århus, Langå og Randers... retur hjem med "Lyntogtet" fra Randers til Århus og Fredericia med skift til Esbjerg.

Håbløst.

Det må i sedet blive en to-dages udflugt. Lyntog (eller hvad de nu om dage kalder det) Esbjerg-Fredericia-Århus-Langå-Randers med afhop i Langå og Randers. Hjem igen samme dag...
Dag to bliver så arriva og Midttrafik som ovenfor, Es-Sk-He-Br og retur.

Suk.

I det mindste kan jeg nyde den enorme forskel der er på Danmark øst og vest for den jydske højderyg. :-D

Ha' en god pinse,
Jan

Gamle dage var altså bedre...

af larsL, 20/5 2021, 21:18 (1376 dage siden) @ Jan K.

Jeg sidder og tumler med køreplaner for Arriva, DSB og Midttrafik og giver op...

...

Håbløst.

Du kan da hverken skyde skylden på DSB eller Arriva - de kører jo blot det som de bliver betalt for.

Det mest logiske for sådan en rejse vil da være at tage bilen - At bruge kollektiv trafik til dette er ikke hvad den er beregnet til.

Hilsen Lars

Gamle dage var altså bedre...

af Preben Andersen, 20/5 2021, 22:38 (1376 dage siden) @ larsL

Skal man fra A til B er der altså en hel del gange hvor en bus ikke er så tosset, selv for en togglad person

Nostalgi er nemt…

af bjergged, Zentralschweiz, 21/5 2021, 00:25 (1376 dage siden) @ Jan K.

Det er jo nemt at være nostalgisk, men jeg har et par gange været ude at gå tur på den nedlagte jernbanestrækning ved Ejstrupholm, der er tegnet ind med grønt på dit kort, og ud fra hvad jeg kender til området, så er det godt nok svært at argumentere sig for at det ville give mening at drive en passagerjernbane til sådan en støvet lille (omend charmerende) flække, og det er næppe bedre i Fårvang, Filskov eller Gløjberg. Det er ikke uden grund nordøst-diagonalen fra Esbjerg til Langå kun er at finde i historiebøgerne, der er simpelthen for tyndt et befolkningsgrundlag til at jernbane giver mening.

Nostalgi er nemt…

af anho, 21/5 2021, 15:24 (1375 dage siden) @ bjergged

Ja, der var mange jernbaner der ikke længere var levedygtige så snart biler (og især lastbiler) blev udbredt. Især mange af de små privatbaner.

Jeg tænker dog stadig, at man nok var lidt for ivrige efter at lukke dem ned, især i 60'erne. Mange af de små baner kørte kun 60 km/t eller deromkring. Hvis man havde nedlagt de mindste stationer og havde skruet op for hastigheden, ville der nok være en del af dem der stadig kunne være relevante idag.

Hvis man ikke havde nedlagt Kertemindebanen, men i stedet havde lavet byudvikling langs med den og opgraderet den til 120 km/t, så ville man have et stærkt offentligt transporttilbud til pendlere Kerteminde-Odense, men også til den transportmæssige ørken som Vollsmose udgør. Hele det nordøstlige Odense kunne i så fald have udviklet sig til et bedre sted at bo i. Mange af de andre små baner der udgik fra Odense kunne man have afkortet til brug som bybaner, i stedet for at nedlægge dem fuldstændigt.

Nostalgi er nemt…

af ThomasTT, 22/5 2021, 12:17 (1374 dage siden) @ anho

Lige præcis.

De baner, der førte ind til - eller kunne komme til at føre ind til - en større by, kunne have overlevet. I dag er det trods alt svært at forestille sig, at det engang blev anset for helt givet, at odder- og grenåbanen ved Aarhus skulle fjernes. De har formentlig hængt i en meget tynd tråd. Andre, der kunne have været velfungerende i dag overlevede så ikke.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak