DSBs beslutningsoplæg for Fremtidens S-bane.

Transportministerens skriver til Transportudvalget:

Til Transportudvalgets orientering fremsendes DSB’s beslutningsoplæg for Fremtidens S-bane.

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/TRU/bilag/300/2379837.pdf

Så må vi se hvorfor DSB og Socialdemokratiet mener, at DSB skal have hele ansvaret for S-banen.

Oversendelsesbrevet er der ikke meget sjov ved...

Fremtidens S-tog er noget sjovere at læse.

Hilsen Lars

[image]

den konventionelle jernbane!

[image]

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k

:-)

Transportministerens skriver til Transportudvalget:

Til Transportudvalgets orientering fremsendes DSB’s beslutningsoplæg for Fremtidens S-bane.

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/TRU/bilag/300/2379837.pdf

Så må vi se hvorfor DSB og Socialdemokratiet mener, at DSB skal have hele ansvaret for S-banen.

JH

Man ser for sig, en lang periode med aflysninger ustabil drift og togbusser. DSB må virkelig hade både lokoførere og passagerer af et godt hjerte, når de ønsker den slags... :-|

Det bliver spændende at høre den fortsatte historie om udbygning af infrastrukturen. Alle (de fleste) perroner skal gøres længere, vendespor (og depotspor) skal gøres længere, omformerstationer skal udbygges osv osv. Der må være en særlig grund til at DSB ønsker/foreslår, at infrastrukturen (spor, perroner, broer, kørelednings-/kørestrømsanlæg, forst mm) skal forblive hos Banedanmark, især når DSB allerede er infrastrukturejere flere steder og har deres egen infrastrukturafdeling..... og Banedanmark netop er i gang med at outsource disse opgaver, når vi taler vedligehold. Skal vi gætte på, at det har noget med økonomi at gøre (anlæg og drift)?!

--
Svend

Der melder sig umiddelbart 2 spørgsmål:

Hvad er forskellen til den tilsvarende analyse, som uafhængige rådgivere lavede i 2017?

Hvad er DSBs argumenter for at DSB skal håndtere opgaven?

Vi må se, om svarene vil "blæse i vinden".

Der melder sig umiddelbart 2 spørgsmål:

Hvad er forskellen til den tilsvarende analyse, som uafhængige rådgivere lavede i 2017?

Hvad er DSBs argumenter for at DSB skal håndtere opgaven?

Vi må se, om svarene vil "blæse i vinden".

JH

Begge spørgsmål er efter min mening rigeligt og detaljeret besvaret i beslutningsoplægget.
Ikke meget vind der :-)

Klare svar er altid godt Poul, det glæder jeg til at se. Så må vi se hvad de politiske tolkninger bliver. Jeg kunne have en forventning om at rød og blå står noget fra hinanden her jvf. det forlig som den tidligere regering indgik og modsat den melding som ministeren har givet.

Som jeg husker analysen fra 2017, så var der en forventning om væsentligt billigere drift. Så jeg vil kigge efter, hvorledes DSB ser på det. Som skatteborger vil det være attraktivt hvis kontraktbetalingen kunne sættes ned. Måske endog vendes til at det kunne være en indtægt for Transportministeriet?

Tjah Jens Hansen, nu drejer dette sig jo ikke så meget om DSBs regnskab for 2020, men om udbud af førerløse S-tog.

Som skatteborger burde det glæde dig - hvis dine indlæg er mere end varm luft - at der i dette fjerde DSB-udbud efter stammateriel til den danske jernbane argumenteres for at lade leverandørerne byde ind med operative løsninger, til forskel fra fortidens indkøb, hvor DSB/operatørens ingeniører opstillede en lang tekniske unikke særkrav uden hensyn til markederne.

Hvis man ser på de umiddelbart tre foregående udbud: fjerntogspersonvogne, Vectron-lokomotiver og regionaltogsflåden/Coradia Stream, hvad er det så, at din kritik af DSB for uøkonomisk adfærd er baseret på?

Hvis man ser på de umiddelbart tre foregående udbud: fjerntogspersonvogne, Vectron-lokomotiver og regionaltogsflåden/Coradia Stream, hvad er det så, at din kritik af DSB for uøkonomisk adfærd er baseret på?

At lave betingelserne så tossede at visse leverandører ikke aflevere et endeligt bud.
Det bliver dyrt...men regningen skrives først om nogle år alle har fået deres flueben og bonusser......
Og hvor er førerløs S-togsdrift så lige en realitet i EU?
Uanset brokkerierne om DSBs indkøb, så har det været relativt tæt på hyldevare uden alt for mange ændringer.
Derfor lugter førerløst S-tog langt væk af dyrt udviklingsprojekt.

Jeg har pt. kun skimmet indledning ad DSBs analyse.

Som jeg opfatter det vil der gå 20 år før den politiske aftale om udbud af S-banen kan ske. Dette lange forløb indikerer for mig at det (også) handler om at DSB meget gerne vil beholde den gode forretning som S-banen er, længe. Der var jo en grund til at DSB S-tog for ca 10 år siden, blev indlemmet i store DSB! Derfor vil jeg gerne se hvorledes DSB beskriver det økonomiske i deres analyse. Jeg kan jo blive positivt overrasket.

Hvis politikerne ønskede det, kunne de jo nu bede operatører komme med deres bud på Fremtidens S-bane. Og sammenholde det med DSBs analyse.

Jeg har pt. kun skimmet indledning ad DSBs analyse.

Som jeg opfatter det vil der gå 20 år før den politiske aftale om udbud af S-banen kan ske. Dette lange forløb indikerer for mig at det (også) handler om at DSB meget gerne vil beholde den gode forretning som S-banen er, længe. Der var jo en grund til at DSB S-tog for ca 10 år siden, blev indlemmet i store DSB! Derfor vil jeg gerne se hvorledes DSB beskriver det økonomiske i deres analyse. Jeg kan jo blive positivt overrasket.

Hvis politikerne ønskede det, kunne de jo nu bede operatører komme med deres bud på Fremtidens S-bane. Og sammenholde det med DSBs analyse.

JH

Essensen af rapporten set gennem min optik er noget i retning af:
Ingen operatører vil påtage sig det samlede ansvar for implementering af automatiske s-tog, automatisk overvågning af banen, opgradering af infrastruktur, tilpasninger i styringssystemet. Styringssystemet er så centralt at reelt vil det kun være Siemens som kan komme med et samlet bud. Og det vil være så blive monopolagtigt dyrt, da der er mange usikkerheder. De gamle S-tog skal jo køre samtidig med der forberedes for de nye. Det er ikke som metroen hvor alt er nyt.

Naturligvis kunne man lade en anden operatør overtage styringen og gøre præcist det DSB skal gøre. Men usikkerhedstillægget vil nok være i størrelsesordenen 50-100%.

Og så må man jo lade DSB at de har opbygget en del erfaring med indkøb af materiel og værksteder de seneste år.
Dårlige erfaringer er også erfaringer (IC4), der kan anvendes fremad. Ofte er det de bedste. Og mon ikke der findes en del kvalificerede mennesker, som har arbejdet med Metroen.

Hertil kommer problemet med at fastholde personale indtil sidste manuelle tog er kørt. Dette kan lettere håndteres af DSB.

DSB lægger jo i øvrigt op til at, når systemet er implementeret og indkørt kan man lade en privat operatør byde på det (omkring 2039).

1. Der refereres i oplægget til et gennemført projekt i Paris, det må der jo nødvendigvis være nogen, der har erfaring med.

2. Men Pouls hypotese er, at hele projektet bliver uforholdsmæssigt dyrt, at i givet fald Siemens vil tage sig ekstragodt betalt, og så er spørgsmålet vel: i forhold til hvad?

a. ny serie bemandende togsæt til 1500 V DC, der antages ikke at kunne opnå den foreslåede togfølge

b. ny serie to-strøms-togsæt til 1500 DC + 25.000 V AC til Roskilde og Helsingør?

3. Mener forummet dermed, at den stillede opgave i virkeligheden er forkert?

Jeg forstår ikke man vil have førerløse S-tog,det er ok på metroen,men det er da lidt betryggende at der er en uniformet med.(tryghed)
Men personale er et fyord i vores dage.
Med venlig hilsen
Bent Jensen

Jeg forstår ikke man vil have førerløse S-tog,det er ok på metroen,men det er da lidt betryggende at der er en uniformet med.(tryghed)

Der vil jo være stewarder i nogle af togene ligesom i Metroen.

Men personale er et fyord i vores dage.

Ja de skal jo have løn sådan nogen. Og ferie. Og sove. Og.... Der er sgu ikke andet end bøvl med sådan noget personalehejs.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jeg forstår ikke man vil have førerløse S-tog,det er ok på metroen,men det er da lidt betryggende at der er en uniformet med.(tryghed)
Men personale er et fyord i vores dage.
Med venlig hilsen
Bent Jensen

Rapporten er lidt lang, men man skal ikke mange sider ind i rapporten for at læse, at man forventer at ca 280 stewards skal til for at bemande banen i 3-holdsskift på s-banen.

Personale er ikke et fy-ord - det handler ikke om, at man hader folk der kører tog. Det handler om fleksibilitet og om at udnytte alle ressourcer godt.
Med al respekt for lokomotivførerne, kan jeg og andre der har arbejdet med trafikledelse og disponering skriver under på, at det gør ALT mere besværligt at have en fører i forenden af toget. Nu sidder jeg og styrer trafik på Metroens M3/M4, hvor jeg før sad på s-banen, og der er en gigantisk forskel, når togene ikke kører som de skal pga en hændelse. Jeg har stadig mareridt om, hvordan en personpåkørsel på s-banen der var overstået og ryddet op på 35 minutter kunne påvirke personaledisponeringen i op til 10-11 timer bagefter. Det har du ikke med førerløs drift - fleksibiliten vinder langt over fast personale i hvert enkelt tog.

Desuden kan lokoførerne jo ikke hjælpe dig med synlighed. De sidder jo lukket inde. Stewards er jo ombord i toget med dig og løser langt flere opgaver (Og til en lavere løn end en lkf). Økonomisk er der MEGET at vinde.

Tak jeg forstår godt argumentet,men jeg håber alligevel at man ikke afskaffet en lkf i S togene,men syntes ikke en ronderende tog steward kan erstatte lkf på de lange stræk f.eks Køge,Frederikssund,Hillerød og måske?Roskilde og Helsingør, måske skulle man ombygge Ringbanen til metrolinje som der viste var planer om engang,men betyder jo desværre nok lang tid med togbusser(har prøvet det på Frederiksberg linien) sin tid og sidenhen på lille syd og det var et helvede skal jeg hilse og sige.
Med venlig hilsen
Bent Jensen

Tak jeg forstår godt argumentet,men jeg håber alligevel at man ikke afskaffet en lkf i S togene,men syntes ikke en ronderende tog steward kan erstatte lkf på de lange stræk f.eks Køge,Frederikssund,Hillerød og måske?Roskilde og Helsingør, måske skulle man ombygge Ringbanen til metrolinje som der viste var planer om engang,men betyder jo desværre nok lang tid med togbusser(har prøvet det på Frederiksberg linien) sin tid og sidenhen på lille syd og det var et helvede skal jeg hilse og sige.

Bent, kan du ikke lige forklare hvorfor? Som andre er inde på - som passager er du jo ikke i kontakt med lokoføreren. Hvad skal du bruge ham til?

Og hvad er det du vil bygge om på Ringbanen? Signalsystemet ER jo klar, der skal ikke perrondøre. OK - måske de der sensorer, men de skal vel mest opstilles på ydersiderne af traceen, så det BURDE vel kunne gøres i drift?
Når de er sat op skal man vel bare sporsætte de nye ubemandede S-togssæt? :-)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jo jeg tænker På perrondøreeøne og perioder med løvfald,Evt snevejr og måske lidt hårdhændede passagerer,bange for det giver problemer i den daglige drift,der kan jo ikke være en tekniker eller lignende på hver station,det er vel trods alt lettere på en tunnel station.Jeg ved ikke om det er mig der er sortseer, men det er midnat,så tak for idag og tak til dig Michael du holder altid dine indlæg på en sober tone.
Med venlig hilsen
Bent Jensen

Jo jeg tænker På perrondøreeøne og perioder med løvfald,Evt snevejr og måske lidt hårdhændede passagerer,bange for det giver problemer i den daglige drift,der kan jo ikke være en tekniker eller lignende på hver station,det er vel trods alt lettere på en tunnel station.Jeg ved ikke om det er mig der er sortseer, men det er midnat,så tak for idag og tak til dig Michael du holder altid dine indlæg på en sober tone.
Med venlig hilsen
Bent Jensen

Hele oplægget er uden perrondøre jo

Jo jeg tænker På perrondøreeøne og perioder med løvfald,Evt snevejr og måske lidt hårdhændede passagerer,bange for det giver problemer i den daglige drift,der kan jo ikke være en tekniker eller lignende på hver station,det er vel trods alt lettere på en tunnel station.Jeg ved ikke om det er mig der er sortseer, men det er midnat,så tak for idag og tak til dig Michael du holder altid dine indlæg på en sober tone.
Med venlig hilsen
Bent Jensen

Jeg kan sagtens forstå, at der kan være noget godt og nostalgisk ved at tingene vedbliver som de altid har været. Alt efter kontrakter og planer, bliver bemandingen stykket sammen så der er en responstid der skal overholdes. På metroen er den responstid fx 10 minutter ved driftstop hvis en steward skal køre et tog manuelt væk. Passagererne må ikke være der alene for længe. Det er jeg helt sikker på, man også kan komme til at løse på s-banen.
Og så skal man ikke kimse af stewards. De tjekker nok billetter, men er faktisk uddannet og meget ofte gentrænet i at køre tog og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de kan løse de samme opgaver ved fejlretning som en lokofører ved s-banen kan pt. Der er MEGET langt fra teknikere i nærheden når tog bryder ned på s-banen nu. De er faktisk mere eller mindre afskaffet.

Til gengæld vil du som passagerer nok opleve, at et driftstop ikke behøver påvirke alting i 4-5 timer og gøre din tur fra København H til Karlslunde (en tur på 25 minutter) 1,5 time lang. Det prøvede jeg her for nylig. Og jeg ved jo, at togene gøres gennemkørende for at lokoførerne kan nå at passe ind i deres ture fra Hovedbanen, Køge eller hvor de er stationeret. Det er jo ikke ligefrem super kundevenligt.

Jo jeg tænker På perrondøreeøne

Der kommer netop IKKE perrondøre, bl.a. fordi det vil vanskeliggøre at have både 4G S-tog og 5G S-tog kørende samtidig og desuden give en binding til de nye tog til dørafstand. Og så er der prisen. Hvis der skal perrondøre op vil det vælte økonomien.
(Prøv evt. at nærlæse rapporten :-) ).

De andre ting er jo alle udfordringer man har nu med CBTC som jo er det signaksystem der skal muliggøre førerløs drift og som "lige om lidt ER installeret".

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Der kommer netop IKKE perrondøre, bl.a. fordi det vil vanskeliggøre at have både 4G S-tog og 5G S-tog kørende samtidig og desuden give en binding til de nye tog til dørafstand. Og så er der prisen. Hvis der skal perrondøre op vil det vælte økonomien.

Det er nu interessant, hvad det er der gør, at man tror det vil virke uden perrondøre. På metroen var der de første mange år ODS på alle de overjordiske stationer, men i tide og utide var der pga. solskin, regn, sne, fugle eller gratisaviser falske alarmer, samt defekter der gjorde at stationerne måtte bemandes. Det var ikke for sjov, at der blev sat døre op på metroen.

Jeg er klar over at perrondøre er dyre, og måske vil gøre projektet for dyrt. Hvis man sammenligner med metroen, er der tale om et noget større net, med mange stationer og mange tog. Det vil stille endnu større krav til ODS langs perroner, og gøre bøvlet endnu værre, hvis det ikke virker. Hvis man først monterer døre på et senere tidspunkt, vil det givet blive endnu dyrere.

Er der eksempler på andre steder hvor man kører automatisk uden perrondøre - og hvor det rent faktisk virker stabilt? Eller er optimismen mon primært begrundet i ønsket om at projektet med automatiske S-tog bliver vedtaget, og at man jo altid kan bede om perrondøre senere?

PS. Man husker tydeligt hvordan man undredes over den fine stand og den store kapacitet Storstrømsbroen havde, dengang Femern skulle besluttes. Storstrømsbroen kunne sagtens holde til et stort antal tog - både til passagerer og gods. Få måneder senere (da Femern var besluttet) strandede et antal ME-lokomotiver med vogne på sydhavsøerne, fordi Storstrømsbroen var lige på nippet til at falde sammen - og nu man havde vedtaget Femern, så måtte man jo hellere se at få fornyet forbindelsen over Storstrømmen til noget tidssvarende.
https://www.berlingske.dk/samfund/storstroemsbroen-kan-ikke-holde-til-femern-trafik

Perrondøre eller ej, det er vel et spørgsmål om risikoen? Hvor meget vil man acceptere?

Den københavnske metro har nu fået døre op på alle stationer, men det er også en relativt simpel opgave. Det skete blandt andet fordi "aviser og fugle" blev detekteret og ødelægger kørslen. Rigtigt - hvis der skal sættes døre op alle stationer på S-banen vil der være et praktisk problem i en overgangsfase, men det essentielle er nok som nævnes, at det vil blive hamrende dyrt.

Og så ikke et ord om AstraZeneca (!)

Perrondøre eller ej, det er vel et spørgsmål om risikoen? Hvor meget vil man acceptere?

Man vil ikke acceptere personulykker - det er meget simpelt.

Den københavnske metro har nu fået døre op på alle stationer, men det er også en relativt simpel opgave.

Arh, den er for egen regning. :-)

Det skete blandt andet fordi "aviser og fugle" blev detekteret og ødelægger kørslen. Rigtigt - hvis der skal sættes døre op alle stationer på S-banen vil der være et praktisk problem i en overgangsfase, men det essentielle er nok som nævnes, at det vil blive hamrende dyrt.

Ja, gu bliver det da dyrt - det er jo præcis det som er pointen. Men det bliver vel ikke billigere af at lade som om, at perrondøre er overflødige?

De praktiske problemer med forskellig dørafstand løses ved at købe nye tog, som både har førerkabine og kan køre automatisk. Når hele flåden er udskiftet, kan man begynde gradvist at sætte perrondøre op og konvertere til automatisk drift.

Resten af PS fra mit forrige indlæg: https://ing.dk/artikel/storstromsbro-som-fa-en-papirflyver-gennem-en-ventilator-80313

Perrondøre eller ej, det er vel et spørgsmål om risikoen? Hvor meget vil man acceptere?

Den københavnske metro har nu fået døre op på alle stationer, men det er også en relativt simpel opgave. Det skete blandt andet fordi "aviser og fugle" blev detekteret og ødelægger kørslen. Rigtigt - hvis der skal sættes døre op alle stationer på S-banen vil der være et praktisk problem i en overgangsfase, men det essentielle er nok som nævnes, at det vil blive hamrende dyrt.

Og så ikke et ord om AstraZeneca (!)

JH

Nu er teknologien jo vokset enormt siden metroen havde problemer med aviser... Nogle almindelige mobiltelefoner kan i dag fortælle hvad du tager billede af, om det er en kat eller et hund eller hvad det er. Så kameraer med kunstig intelligens vil også i noget større sandsynlighed langs perroner kunne vurdere om det er aviser, eller en person der er faldet ned på sporet. Og hvis der så går yderligere 10 år før vi alligevel har det eller hvor meget der går, så vil den teknologi vokse endnu mere.

Skal det forstås således at DSB foruddiskonterer en bedre teknologi i fremtiden? Har vi hørt lignende før: "Der kommer en bedre løsning i morgen"?

Og til RasmusR: det "simple" med perrondøre på metroen, det bestod vel af installation på 10 stationer, på s-banen er vel 175?

Skal det forstås således at DSB foruddiskonterer en bedre teknologi i fremtiden? Har vi hørt lignende før: "Der kommer en bedre løsning i morgen"?

Næh jeg siger at teknologien er der, og den nok bliver endnu bedre.

Skal det forstås således at DSB foruddiskonterer en bedre teknologi i fremtiden? Har vi hørt lignende før: "Der kommer en bedre løsning i morgen"?

Og til RasmusR: det "simple" med perrondøre på metroen, det bestod vel af installation på 10 stationer, på s-banen er vel 175?

JH

Det var hverken simpelt, let eller billigt at installere de perrondøre på metroen :)

Og deres ODS system (ja der var faktisk to forskellige systemer - et gammelt og et nyere) er pt 26 år gammelt i udvikling. Der er sket MEGET på 26 år.

Er der eksempler på andre steder hvor man kører automatisk uden perrondøre - og hvor det rent faktisk virker stabilt? Eller er optimismen mon primært begrundet i ønsket om at projektet med automatiske S-tog bliver vedtaget, og at man jo altid kan bede om perrondøre senere?

Docklands Light Railway, London

Er der eksempler på andre steder hvor man kører automatisk uden perrondøre - og hvor det rent faktisk virker stabilt? Eller er optimismen mon primært begrundet i ønsket om at projektet med automatiske S-tog bliver vedtaget, og at man jo altid kan bede om perrondøre senere?

Docklands Light Railway, London

Og af nyere systemer Budapests metrolinje M4 og Nürnbergs linje U3.

Er der eksempler på andre steder hvor man kører automatisk uden perrondøre - og hvor det rent faktisk virker stabilt? Eller er optimismen mon primært begrundet i ønsket om at projektet med automatiske S-tog bliver vedtaget, og at man jo altid kan bede om perrondøre senere?

Docklands Light Railway, London

De kørte allerede uden fører tilbage i 1985 da jeg boede i London.
Siden er linjen blevet kraftigt udvidet - men stadig uden fører og uden perrondøre.

--
[image]

Er der eksempler på andre steder hvor man kører automatisk uden perrondøre - og hvor det rent faktisk virker stabilt? Eller er optimismen mon primært begrundet i ønsket om at projektet med automatiske S-tog bliver vedtaget, og at man jo altid kan bede om perrondøre senere?

Docklands Light Railway, London

De kørte allerede uden fører tilbage i 1985 da jeg boede i London.

Næppe - der var indvielse 30/07-1987

Siden er linjen blevet kraftigt udvidet - men stadig uden fører og uden perrondøre.

Lige præcis - de (efterhånden mange) gange jeg har været i London, har jeg oplevet driftsuregelmæssighed en eneste gang - hvor toget blev fremført manuelt.

Docklands Light Railway, London

De kørte allerede uden fører tilbage i 1985 da jeg boede i London.

Næppe - der var indvielse 30/07-1987

Siden er linjen blevet kraftigt udvidet - men stadig uden fører og uden perrondøre.

Lige præcis - de (efterhånden mange) gange jeg har været i London, har jeg oplevet driftsuregelmæssighed en eneste gang - hvor toget blev fremført manuelt.

Der er meget ofte manuel fremføring på en del af strækningen, når der er store udstillinger/konferencer på ExCel London, hvor der er brug for længere ophold på Custom House.

Er der eksempler på andre steder hvor man kører automatisk uden perrondøre - og hvor det rent faktisk virker stabilt? Eller er optimismen mon primært begrundet i ønsket om at projektet med automatiske S-tog bliver vedtaget, og at man jo altid kan bede om perrondøre senere?

Docklands Light Railway, London

De kørte allerede uden fører tilbage i 1985 da jeg boede i London.

Næppe - der var indvielse 30/07-1987

Siden er linjen blevet kraftigt udvidet - men stadig uden fører og uden perrondøre.

Lige præcis - de (efterhånden mange) gange jeg har været i London, har jeg oplevet driftsuregelmæssighed en eneste gang - hvor toget blev fremført manuelt.

Jeg var der også i 88 og 90. Så jeg kan sagtens huske forkert.
Dengang var det jo nyt at se et tog køre uden lokofører og man kunne sidde ude foran.
Jeg har gennem årene vel kørt 20-25gange og aldrig oplevet problemer.

--
[image]

Ingen operatører vil påtage sig det samlede ansvar for implementering af automatiske s-tog, automatisk overvågning af banen, opgradering af infrastruktur, tilpasninger i styringssystemet. Styringssystemet er så centralt at reelt vil det kun være Siemens som kan komme med et samlet bud. Og det vil være så blive monopolagtigt dyrt, da der er mange usikkerheder. De gamle S-tog skal jo køre samtidig med der forberedes for de nye. Det er ikke som metroen hvor alt er nyt.

Interessant pointe Poul. DSB identificerer en risiko, som ingen undtagen DSB kan eller vil håndtere!

Om det bliver dyrere fordi Siemens sidder på lagkagen, er vel uafhængigt af, om det er private eller DSB som er "modparten" Er det som DSB reelt skriver, at "når I vælger os, kan vi hjælpe jer med at feje problemerne ind under gulvtæppet"?

Jeg har absolut intet imod at DSB håndterer S-banen, men beslutningerne skal træffes på et oplyst, fair grundlag og processen skal være gennemsigtlig.

Ingen operatører vil påtage sig det samlede ansvar for implementering af automatiske s-tog, automatisk overvågning af banen, opgradering af infrastruktur, tilpasninger i styringssystemet. Styringssystemet er så centralt at reelt vil det kun være Siemens som kan komme med et samlet bud. Og det vil være så blive monopolagtigt dyrt, da der er mange usikkerheder. De gamle S-tog skal jo køre samtidig med der forberedes for de nye. Det er ikke som metroen hvor alt er nyt.

Interessant pointe Poul. DSB identificerer en risiko, som ingen undtagen DSB kan eller vil håndtere!

Om det bliver dyrere fordi Siemens sidder på lagkagen, er vel uafhængigt af, om det er private eller DSB som er "modparten" Er det som DSB reelt skriver, at "når I vælger os, kan vi hjælpe jer med at feje problemerne ind under gulvtæppet"?

Jeg har absolut intet imod at DSB håndterer S-banen, men beslutningerne skal træffes på et oplyst, fair grundlag og processen skal være gennemsigtlig.

JH

Man kan godt lade en privat virksomhed stå for det hele, på samme måde som DSB skal stå for det hele.
DSB vil jo lade underleverandører stå for alle leverancer. DSB styrer blot. (DSB er dog selv en part i projektet, idet de kører de eksisterende S-tog).
Det problematiske vil være at sammenstykke udbuddet i en enkelt pakke, hvor mange dele skal udvikles undervejs. Det kræver på den ene side stærke indkøbskompetencer at lave et sådant udbud. Og byder vil på den anden side være nødt til at afdække sine udviklings risici ved at tage en højere pris. Alternativt som DSB skriver, så skal staten dække disse risici. Hvordan sikrer man det ikke bliver et tag selv bord?

Men ja, naturligvis ikke overraskende at DSB mener det kan klares af DSB.

Noget af det mest interessante er egentlig at DSB skal overtage styringen af fjernbanerne. DSB er på denne måde ved at forberede at ophøre med at stå for togdrift. Eller i det mindste blive opdelt i en organisation som servicerer jernbanen og en anden som er operatør. Ligner vel egentlig meget SJ modellen. Operatør delen vil fra 2030 kunne klare sig uden tilskud og evt. kunne sælges. Udbydes også S-togsdriften fra 2039 vil DSB dermed ikke længere være operatør, men kan stå for udbud af jernbanedriften.

Udbydes også S-togsdriften fra 2039 vil DSB dermed ikke længere være operatør, men kan stå for udbud af jernbanedriften.

Hmmm - er Trafikstyrelsen ikke sat i verden for bl.a. at "indkøbe statens skinnebårene trafik"?
Hvorfor vil DSB gå denne styrelse i bedene?

Udbydes også S-togsdriften fra 2039 vil DSB dermed ikke længere være operatør, men kan stå for udbud af jernbanedriften.

Hmmm - er Trafikstyrelsen ikke sat i verden for bl.a. at "indkøbe statens skinnebårene trafik"?
Hvorfor vil DSB gå denne styrelse i bedene?

Kræver nok lidt fusion af forskellige dele.

Resten af Trafikstyrelsen kunne så passende blive ansvarlig for den langsigtede udvikling af jernbanen. En komplet manglende funktion jvf. høringen om jernbanen for nylig.

Udbydes også S-togsdriften fra 2039 vil DSB dermed ikke længere være operatør, men kan stå for udbud af jernbanedriften.

Hmmm - er Trafikstyrelsen ikke sat i verden for bl.a. at "indkøbe statens skinnebårene trafik"?

Den opgave har ministeriet hjemtaget, der er ikke meget jernbane tilbage i Trafikstyrelsen.

Førerløse S-tog skal køre med ikke modnet teknologi

Hovedstaden får op til 216 førerløse S-tog fra 2029. Ifølge DSBs indstilling vil man satse på akustisk detektion frem for perrondøre.

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Ingeniøren

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak