Udskrift fra protokol på Københavns Godsbanegård 1900:

- Under henvisning til vedlagte udtalelse fra Hr. Professor G. Sand, Veterinærskolen, om stationshesten Lotte, som fra 24´ f.m. har været sygemeldt (halt på højre bagben), tillader Expeditionen sig at henstille, enten at hesten sættes på græs i sommer, og at Expeditionen bemyndiges til at leje en hest i erstatning, eller at den afhændes, og at der i stedet indkøbes en ny, hvilket sidste måske vil vise sig at være det økonomisk fordelagtigste i betragtning af, at alene lejen for en hest i 2 måneder vil andrage ca. 300 kr, og hesten mulig, selv efter at have været på græs, bliver vanskelig at arbejde med.
Det tilføjes, at Professoren hertil mundtlig har udtalt, at såfremt hesten ikke kommer på græs, men bliver tagen i brug på det nuværende tidspunkt, vil den formentlig i kort tid blive ødelagt af det anstrængende rangeringsarbejde.

Kan man mon forvente at dette forum i fremtiden bliver udviddet med en oversigt over rangerheste - det er vel også en form for trækkraft

Kan man mon forvente at dette forum i fremtiden bliver udviddet med en oversigt over rangerheste - det er vel også en form for trækkraft

Lotte 1
Lotte 2
Lotte 3
Lotte 4
Lotte 5
osv.

Kan man mon forvente at dette forum i fremtiden bliver udviddet med en oversigt over rangerheste - det er vel også en form for trækkraft

Lotte 1
Lotte 2
Lotte 3
Lotte 4
Lotte 5

Alle med akselrækkefølge 0B0 går jeg ud fra.

Jeg kan fra min barndom i Tølløse huske, at vognmand Holger Olsen ofte rangerede rundt med vognene med sin hest som trækkraft i 1950`erne. Om han havde en af stationens portører med som rangist, husker jeg ikke.

Venlig hilsen
Jens Møller

Go´formiddag til alle!

I banernes helt unge dage, skete rangering med enten håndkraft eller med heste. Enkeltvogne kunne ”pinch´es” igang. Det vil sige, at man ved hjælp af en ”pinchstang” (lang metal bræk/løfte stang) under et hjul, kunne ”løfte/skubbe” vognen fri af det døde punkt og så trække/skubbe vognen af sted. Flere vogne kunne det dog knibe med og her måtte man så anvende en kombination af at penze og heste. På grund af anvendelsen af heste, var det derfor almindeligt, at større stationer havde stalde med hestehold. Ligesom med vogne og lokomotiver, udgav statsbanerne ganske nøje bestemmelser for anvendelse af heste og selvfølgelig specielt herfor om vartning, foder, vand og dyrlægeforhold. En rangerhest kunne trække fire fuldt belæssede vogne i skridtgang. Alene på Københavns gods- og personbanegård, var der i 1870´erne og frem til begyndelsen af 1890´erne dagligt anvendelse for op til 10 heste med tilhørende kuske (stationskarle). Men ude på landet var det enten togmaskinen eller en hest, der rangerede vognstammen på plads eller ned- eller opformerede vognstammerne.
I lang tid kunne banerne klare sig med håndkraft, heste og togmaskiner. Sidstnævnte årsag var, at med de få tog der kørte, skulle der enten ikke rangeres, men kun løbes om eller drejes ved ankomststationen, hvorfor der var rigelig med tid til rangering med togmaskiner. Efterhånden steg antallet af både de personførende- og ikke personførende tog (godstog blev oprindeligt benævnt ”varetog”) Yderligere blev togene større og dermed også togvægten, hvorfor både håndkraft og heste var utilstrækkelige. Og for ikke at få sat den gennemsnitlige køretid yderligere ned for person-, blandet- og godstogenes vedkommende, blev det derfor nødvendigt, at anskaffe lokomotiver udelukkende for rangering på stationerne.
Herefter foregik rangering på større stationer med en eller flere fast tildelte rangermaskiner samt et antal ranger hestespand. På større stationer, uden det store behov for en den store rangering, kunne der være stationeret en mindre rangermaskine, eller der kunne tillyses (ekstraordinær anvendelse af lokomotiv/rangertraktor udenfor normal lokomotivbenyttelsesplan) for en rangermaskine, togmaskinen kunne rangere eller der blev anvendt rangerheste eller en kombination deraf. På mindre stationer foregik rangeringen normalt med enten en tillyst mindre rangermaskine ved større rangeringsarbejder, togmaskinen rangerede eller der anvendtes rangerheste. På de helt små stationer var der normalt ikke hverken en tillyst rangermaskine eller rangerhest. Hvordan der så eventuelt skulle rangeres, blev derfor afgjort fra gang til gang, normalt med togmaskinen eller en dertil lejet rangerhest. I yderste tilfælde kunne håndrangering anvendes, hvis det drejede sig om en enkelt vogn eller to.
Efter den første verdenskrig så det ud som om, at rangermotorer kunne erstatte rangerhestene helt på visse stationer samt måske også mindre rangermaskiner ved specielle arbejdsopgaver. Og de sparede penge kunne så anvendes andre steder i driften.
Men selvom rangering med heste var billigere, bandt de faktisk også en del økonomiske midler for banerne. Foruden selve hesten, skulle der være en stald, foder, vand, halm og ikke mindst en kusk. Yderligere skulle der være dyrlægetilsyn og det hele kostede jo penge.
Selvfølgelig kunne en rangermotor ikke erstatte et rangerlokomotiv, men ved visse opgaver kunne rangermotoren have en fordel også i forhold for anvendelsen af hestespand. F. eks. kunne mange havnebaners spor visse steder være med små sporradier og det kunne knibe for et almindeligt rangerlokomotiv at komme frem. Yderligere var kajarealerne normalt belagt med brosten, hvorfor rangerheste i vinterperioden eller i fedtet føre, kunne have problemer med at stå fast ved rangering. På andre stationer fandtes der ofte mindre sidespor i forbindelse med private fabrikker, kvægfolde, læsseramper eller stikspor ved varehusramper og hvor en rangermaskine ville være for dyr i anvendelse.
Den sidste ”tjenstgørende” rangerhest forsvandt faktisk først i 1959 i Holbæk.

Ovennævnte tekst er uddrag af tekster fra allerede udgivne artikler/publikationer og ønsker man mere indgående viden om anvendelsen af DSB rangertrækkraft, kan det derfor anbefales at læse:
• ”Klædeskabe”, ”Komfurer” og ”Kommoder”, De første forsøg med rangermotorer og rangertraktorer ved DSB 1924 – 1940, Tog i Tiden 2009, Årsskrift for Danmarks jernbanemuseum.
• Damprangerlokomotiverne hos DSB 1892 – 1970, Tog på Tryk (Lokomotivet) 2009.

Sluttelig kunne det da her på siden være ønskelig med flere informationer om udelukkende rangerhestes anvendelse ved banerne, f.eks. cirkulære, bestemmelser mv. Dette KUNNE så eventuelt danne grundlag for en artikel om emnet, da udelukkende rangerhestenes historie ikke er nøjere beskrevet.

Sluttelig kunne det da her på siden være ønskelig med flere informationer om udelukkende rangerhestes anvendelse ved banerne, f.eks. cirkulære, bestemmelser mv. Dette KUNNE så eventuelt danne grundlag for en artikel om emnet, da udelukkende rangerhestenes historie ikke er nøjere beskrevet.

Kære Steff

Tak for yderst oplysende artikel. Jeg har screenet ordresamlingen, som den så ud ved nyudgivelsen i 1922 og rangering med hest er kun omtalt ét sted og det er i ordre C 25, punkt 8. Jeg gætter på, at rangering med hest er beskrevet i det såkaldte rangerreglement, som jeg ikke har ved hånden i skrivende stund.

Og så en hypotese: Tommy mener, at de bør litreres litra Lotte. Jeg vover påstanden, at de burde litreres litra Klaus eller Claus - er der ikke belæg herfor i jernbanelitteraturen?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

ALMINDELIGE SIKKERHEDS- OG ORDENSBESTEMMELSER, Ordresamlingen - Serie C, Ordre C 25, punkt 8. 1922. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen

Godmiddag Thomas!

Litra L, ja, men jeg tror nu ikke lige at hestene blev betegninget ved et litra. Den jf. Holger G. Hansen (Jernbaneminder, forlaget Fremad 1962) mest berømte rangerhest hed Klaus og dens kusk Stationskarl Lars Larsen (ca. 1881).

Glæder mig iøvrigt hvis du skulle finde noget videre "ordresamlingsmæssigt" vedr. "hesteriet"!

Sluttelig kunne det da her på siden være ønskelig med flere informationer om udelukkende rangerhestes anvendelse ved banerne, f.eks. cirkulære, bestemmelser mv. Dette KUNNE så eventuelt danne grundlag for en artikel om emnet, da udelukkende rangerhestenes historie ikke er nøjere beskrevet.

Hvis nogen skulle spørge sig selv: Gad vide, om man brugte rangerheste på Middelfart havnebane i 1911? Gad vide, hvor mange heste man i givet fald brugte brugte? Og gad vide, om det var DSBs egne rangerheste eller om man måske havde udliciteret opgaveløsningen?

Ja, hvis man sidder og brænder inde med disse spørgsmål, er der svar at hente her. Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ansøgning fra vognmand Niels Sørensen om lov til at opføre en hestestald ved Middelfart station, 20. november 1911. Første ansøgning var indgivet allerede i 1907, hvor DSB udarbejdede et projekt til en hestestald til kr. 3.000. Sagen endte med, at vognmanden i 1915 fik lov til at opføre en stald opført af kasserede sveller (hvilket var et meget almindeligt byggemateriale til rangerhestestalde på det tidspunkt). Om de arme heste har stået uden for i sne og storm fra (før) 1907 og frem til 1915, melder historien ikke noget om. Tryk på billederne for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB100, Bb175/Thomas Boberg Nielsen.

Ja vi mangler en kategori på jernbanen.dk med rangerheste.

Litra Lotte og litra Klaus. Det ville være fint med små tegninger af disse "rangertraktorer" som supplement til alle materieltegningerne på jernbanen.dk. Spøg til side, for vi kan nok ikke få oplistet alle de heste DSB har haft, men mange er det med tanke på alle de stalde der har været på diverse stationer.