Superlyn Ringsted og Hobro (Jernbanen i dag)
I mine øjne er Timemodellen "genial" af bl.a. to grunde: Rejsetiden mellem de største byer reduceres til 58-60 minutter og togene krydser hinanden i de samme byer. Sidstnævnte gør det nemt at lave gode/mange tilsluttende bus-, rutebil- og togforbindelser.
Der er formentlig flere steder, der kommer "i klemme" i timemodellen. To af dem, jeg har for øje er Ringsted og Hobro.
Argumenter for og imod stop i Ringsted kendes til bevidstløshed. Det er mit håb, at man på den ene eller anden måde finder de manglende sekunder til, at superlyntogene kan få stop i Ringsted, uden at de 58-60 minutter København-Odense sættes over styr.
Hvorfor er det vigtigt at få modsatrettede tog til at mødes på en station i Københavnsområdet? Dels kører de lokale transportmidler med så høj frekvens, at de falder uden for Timemodellens målgruppe, og dels er der ikke en enkelt, altdominerende station i området, som det er oplagt at få de modsatrettede tog til at mødes på. Der er næppe heller nogen af (fjernbane)stationerne i Københavnsområdet, der har plads til at have alle sine buslinjer holdende samtidigt. Jeg mener derfor, at spørgsmålet om superlyntogenes standsning i Ringsted ikke har noget med Timemodellen at gøre, og at det kun gør det sværere at forstå Timemodellen, at blande København ind i den - det er alle _de andre_ stationer i landet, den handler om.
--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen
I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.