Jeg går ud fra at de nye tog kan køre op til 3 sæt sammen. Totallængde ca. 330 meter.

Jeg har ledt efter information omkring muligheder for at dele/sammenkoble disse nye tog på vej fra København til Jylland og retur - f.eks.i Odense. Hvor hurtigt kan det i givet fald ske? Ligesom IC3/IR4???

Og i øvrigt hvad er forskellen mellem op/ned-formering og driftskobling???

P.Jensen

Jeg har ledt efter information omkring muligheder for at dele/sammenkoble disse nye tog på vej fra København til Jylland og retur - f.eks.i Odense. Hvor hurtigt kan det i givet fald ske? Ligesom IC3/IR4???

Tja, hvis man skal tro rapporten om "Fremtidens tog" fra juni 2017, så var driftskoblinger ikke just det, som der skulle lægges vægt på ved dette indkøb.
Tror "nogen" havde brændt nallerne med IC4, så nu svinger man over i den anden side af vejen. Måske noget i Århus (tæt ved værkstedet)?

Og i øvrigt hvad er forskellen mellem op/ned-formering og driftskobling???

I min verden er det nogenlunde "same same", men jeg kan tage fejl.

Jeg har ledt efter information omkring muligheder for at dele/sammenkoble disse nye tog på vej fra København til Jylland og retur - f.eks.i Odense. Hvor hurtigt kan det i givet fald ske? Ligesom IC3/IR4???

Tja, hvis man skal tro rapporten om "Fremtidens tog" fra juni 2017, så var driftskoblinger ikke just det, som der skulle lægges vægt på ved dette indkøb.
Tror "nogen" havde brændt nallerne med IC4, så nu svinger man over i den anden side af vejen. Måske noget i Århus (tæt ved værkstedet)?

Og i øvrigt hvad er forskellen mellem op/ned-formering og driftskobling???

I min verden er det nogenlunde "same same", men jeg kan tage fejl.

Når man opformerer et tog - altså sætter et ekstra sæt på (i gamle dage konventionelle jernbanevogne) - kobler man det ekstra togsæt på toget. Kald det roligt en driftskobling.

Og i øvrigt hvad er forskellen mellem op/ned-formering og driftskobling???

Op- og nedformering er vist bare andre ord for at koble togsæt/vogne til/fra hinanden. Hvis det sker mens toget er i rute, er det en driftskobling.

Når man opformerer et tog - altså sætter et ekstra sæt på (i gamle dage konventionelle jernbanevogne) - kobler man det ekstra togsæt på toget. Kald det roligt en driftskobling.

I den gængse forståelse er en driftskobling, når man til- eller afkobler togsæt undervejs på togets rute. Som det fx sker i Odense, Fredericia og Aarhus hver dag.

Op- og nedformering sker i klargøringen, og altså inden toget kommer til perron.

Det, spørger gerne vil have et svar på, er tydeligvis om man som nu fx kan dele et lyntog i Fredericia og lade togsættene køre hver sin vej uden videre. Ikke om to sæt kan sættes sammen eller ej. Det burde være tydeligt og ikke invitere til ironiserende svar der ikke bidrager.

Jeg går ud fra at de nye tog kan køre op til 3 sæt sammen. Totallængde ca. 330 meter.

Jeg har ledt efter information omkring muligheder for at dele/sammenkoble disse nye tog på vej fra København til Jylland og retur - f.eks.i Odense. Hvor hurtigt kan det i givet fald ske? Ligesom IC3/IR4???

Og i øvrigt hvad er forskellen mellem op/ned-formering og driftskobling???

P.Jensen

Fra Fremtidens tog fase 1.5 rapporten

Driftskobling og op- og nedformering Infoboks 4.2

Driftskobling: Driftskobling betyder, at koblingen foregår i drift med passagerer i togene. Koblingen
består i, at tog A holder ved perron, tog B kører langsomt frem til tog A, og togene kobles sammen. Computersystem mv. opdateres, hvorefter tog A og B fortsætter som ét tog A+B. Koblingsprocessen tager 2-4
minutter. Tilsvarende kan foretages en afkobling i drift, som tager ca. 1 minut. Driftskobling foretages
med tog, der også før og efter kobling kører videre af andre strækninger med passagerer. Hvis tog A derfor er forsinket, vil det derfor resultere i, at tog B må afvente driftskobling og tog A+B forsinkes derfor.
Dette kaldes en afledt forsinkelse.

Op- og nedformering: Op- og nedformering er teknisk det samme som driftskobling men med tog på
samme strækning. Det vil sige, at tog A ikke er i passagerdrift forud for kobling med tog B, der kommer
med passagerer. Tog A holder således uden passagerer på stationen og afventer tog B. Tilsvarende ved
frakobling efterlades det frakoblede tog A på stationen uden passagerer, og tog B fortsætter. Ved kun at
anvende op- og nedformering undgås således afledte forsinkelser.

Poul Brandt
Så det betyder at de nye Alstom tog kan køre 2 sæt sammenkoblet fra København - det ene til f.eks. Sønderborg og det andet til Esbjerg? Altså forsætte samme system som idag med IC3/IR4.

(Synes umiddelbart at 4 minutter er lang tid.)

RasmusD
Tak for definitionen.

P.Jensen

Poul Brandt
Så det betyder at de nye Alstom tog kan køre 2 sæt sammenkoblet fra København - det ene til f.eks. Sønderborg og det andet til Esbjerg? Altså forsætte samme system som idag med IC3/IR4.

(Synes umiddelbart at 4 minutter er lang tid.)

RasmusD
Tak for definitionen.

P.Jensen

Ja, men.

DSB skriver samme sted at de ikke vil anvende driftskobling indledningsvist (dårlige erfaringer med IC4), kun op og nedformering.
Hvis de så efter nogle år ser det virker, måske.

Når man opformerer et tog - altså sætter et ekstra sæt på (i gamle dage konventionelle jernbanevogne) - kobler man det ekstra togsæt på toget. Kald det roligt en driftskobling.

I den gængse forståelse er en driftskobling, når man til- eller afkobler togsæt undervejs på togets rute. Som det fx sker i Odense, Fredericia og Aarhus hver dag.

Op- og nedformering sker i klargøringen, og altså inden toget kommer til perron.

Det, spørger gerne vil have et svar på, er tydeligvis om man som nu fx kan dele et lyntog i Fredericia og lade togsættene køre hver sin vej uden videre. Ikke om to sæt kan sættes sammen eller ej. Det burde være tydeligt og ikke invitere til ironiserende svar der ikke bidrager.

.
Man kan da sagtens opformere et IC tog ved perron, f eks i Fredericia og Odense. Eller et S-tog i Hillerød. Men man kan også opformere et tog, det inden det kommer til perron.
Opformere er at gøre et tog større (længere), nedformere det modsatte.

Ved man i DSB hvad forskellen er på de to begreber? Hvis man gør køber man med åbne øjne katten i sækken.

Ved man i DSB hvad forskellen er på de to begreber? Hvis man gør køber man med åbne øjne katten i sækken.

Det er DSB der har opfundet disse begreber og deres definition findes her: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=167010

I forhold til tiden det tager at sammenkoble. Kan det formentligt gøres væsentligt hurtigere med de nye tog, da der ikke skal skabes gennemgang gennem toget som vi kender det fra IC3 og IR4. Om man har driftkobling eller ej og om togene er købt med det eller ej er formentligt mindre væsentligt, da man forholdsvis nemt senere hen ville kunne lave en softwareopdatering som tillader dette.

Når man opformerer et tog - altså sætter et ekstra sæt på (i gamle dage konventionelle jernbanevogne) - kobler man det ekstra togsæt på toget. Kald det roligt en driftskobling.

I den gængse forståelse er en driftskobling, når man til- eller afkobler togsæt undervejs på togets rute. Som det fx sker i Odense, Fredericia og Aarhus hver dag.

Op- og nedformering sker i klargøringen, og altså inden toget kommer til perron.

Det, spørger gerne vil have et svar på, er tydeligvis om man som nu fx kan dele et lyntog i Fredericia og lade togsættene køre hver sin vej uden videre. Ikke om to sæt kan sættes sammen eller ej. Det burde være tydeligt og ikke invitere til ironiserende svar der ikke bidrager.

.
Man kan da sagtens opformere et IC tog ved perron, f eks i Fredericia og Odense. Eller et S-tog i Hillerød. Men man kan også opformere et tog, det inden det kommer til perron.
Opformere er at gøre et tog større (længere), nedformere det modsatte.

Men de eksempler du kommer med sker i driften, det vil sige at det sker imens toget er i rute, deraf driftkobling, hvorimod at hvis togene kommer til et klargøringscenter eller depot hvor togstammer bliver samlet og skilt ad, dér er der tale om op- og nedformering. Der skelnes mellem disse 2 termer i DSB regi.

1. Eksempel: 3 togsæt kører sammen fra København til Odense. Forreste stamme kobles fra og forsætter mod Esbjerg, de 2 resterende stammer kører mod Fredericia, hvor de skilles ad og forsætter mod henholdsvis Struer og Aarhus. Dette kaldes for drift til- og afkobling.

2. Eksempel: Normalt køres 68055 fra klargøringscenter Kastrup med 3 stammer mandag til torsdag, men om fredagen køres den med 4 stammer på grund af weekendstrafikken. Her er der tale om op- og nedformering.

Etablering/lukning af overgang er ikke regnet med i tiden, det tager at til-/afkoble på IC3 og IR4. Det kan man ordne mens toget kører.

Jonas

Software m.v. til driftskobling skal da være på plads fra starten - ikke noget med at man formoder senere at kunne....
Det er uansvarligt at bruge 20 mia.og så måske ikke kunne dette optimalt fra starten.

P.Jensen

Ja men kan kun sige at sådan er den virkelige verden nu engang. Specielt når det kommer til ting som indeholder software. Så er der et minimums krav og der laves derefter software opdateringer som understøtter ny funktionalitet. Og mange gange er disse allerede planlagt fra starten af projektet. Man gør dette for hurtigere at kunne få ting på markedet og i drift. Kig blot på det nye signalsystem, det er bygget op på præcis samme måde. Der har man også forskellige niveauer. Hvor niveau 3 lang fra har været klar på samme tidspunkt som niveau 2

Jonas

Der er her tale om en funktionalitet som er kendt og bruges meget i dag - og er vel en forudsætning for optimal udnyttelse af det nye materiel. Tænk på hvor mange IC4 problemer der har været med at køre bare 2 sæt sammen, for ikke at tale om at dette tog ikke kan driftskobles undervejs med passagerer ombord.

Dette har ikke noget med opgradering at gøre. Den skal bare være der fra start!

P.Jensen

Jeg kan kun sige at jeg er glad for at have forladt firmaet for 21 år siden,

Ja men hvis det er nyt for Alstom eller funktionalitet som ikke allerede er udviklet til denne type tog og det tager fx. et år at udvikle og sørge for at det fungere ordentligt. Tror jeg at DSB fortrækker at få togene leveret et år før og så opdaterer softwaren undervejs. Vedligehold på de eksisterende IC4, IC3 og IR4 er allerede ekstremt dyrt, så jo før man kan få nogle af disse ud af drift og brugt som reservedele desto bedre.